Skrifterne
Tredje Nefi 11


Jesus Kristus viste sig for Nefis folk, mens mængden var samlet i landet Overflod, og forkyndte for dem; og på denne måde viste han sig for dem.

Begynder fra kapitel 11.

Kapitel 11

Faderen vidner om sin elskede Søn – Kristus viser sig og forkynder sin forsoning – Folket føler sårmærkerne i hans hænder, fødder og side – De råber Hosianna – Han forklarer, hvordan dåben skal foregå – Stridens ånd er af Djævelen – Kristi lære er, at mennesker skal tro og blive døbt og modtage Helligånden. Omkring 34 e.Kr.

1 Og se, det skete, at en stor mængde af Nefis folk var forsamlet rundt omkring templet, som lå i landet Overflod; og de gav udtryk for deres forundring og undren, den ene over for den anden, og viste, den ene til den anden, den astore og forunderlige forandring, der havde fundet sted.

2 Og de talte også om denne Jesus Kristus, om hvem ategnet på hans død var blevet givet.

3 Og det skete, at mens de således talte, den ene med den anden, hørte de en arøst, der lød, som om den kom fra himlen; og de kastede blikket omkring, for de forstod ikke den røst, som de hørte; og det var ikke en barsk røst, ej heller var det en høj røst; alligevel og til trods for, at det var en bsagte røst, gennemborede den dem, der hørte den, til det inderste i en sådan grad, at der ikke var nogen del af deres legeme, som den ikke fik til at skælve; ja, den gennemborede dem til sjælens inderste og fik hjertet til at brænde.

4 Og det skete, at de igen hørte røsten, og de forstod den ikke.

5 Og igen for tredje gang hørte de røsten og åbnede deres ører for at høre den; og deres øjne var rettet mod lyden af den, og de så bestandig op mod himlen, hvorfra lyden kom.

6 Og se, den tredje gang forstod de den røst, som de hørte, og den sagde til dem:

7 Se, min aelskede Søn, bi hvem jeg har velbehag, i hvem jeg har herliggjort mit navn – hør ham.

8 Og det skete, at de, da de forstod, igen kastede blikket op mod himlen; og se, de a en mand stige ned fra himlen, og han var klædt i en hvid kjortel; og han kom ned og stod midt blandt dem, og hele mængden havde øjnene rettet mod ham, og de turde ikke åbne deres mund, ikke engang den ene til den anden, og vidste ikke, hvad det betød, for de troede, det var en engel, der havde vist sig for dem.

9 Og det skete, at han strakte sin hånd ud og talte til folket og sagde:

10 Se, jeg er Jesus Kristus, som profeterne bevidnede skulle komme til verden.

11 Og se, jeg er verdens alys og liv; og jeg har drukket af det bitre bbæger, som Faderen har givet mig, og har herliggjort Faderen ved at cpåtage mig verdens synder, hvorved jeg har underkastet mig Faderens dvilje i alt fra begyndelsen.

12 Og det skete, at da Jesus havde talt disse ord, faldt hele mængden til jorden, for de huskede, at det var blevet aprofeteret blandt dem, at Kristus skulle vise sig for dem efter sin opstigning til himlen.

13 Og det skete, at Herren talte til dem og sagde:

14 Rejs jer, og kom hen til mig, så I kan astikke jeres hænder i min side, og så I også kan bføle naglemærkerne i mine hænder og i mine fødder, så I kan vide, at jeg er cIsraels Gud og hele djordens Gud og er blevet slået ihjel for verdens synder.

15 Og det skete, at mængden kom frem og stak deres hænder i hans side og følte naglemærkerne i hans hænder og i hans fødder; og dette gjorde de, idet de kom frem en efter en, indtil de alle var kommet frem, og med deres egne øjne så og med deres egne hænder følte og med vished vidste og aflagde vidnesbyrd om, at adet var ham, om hvem det var skrevet af profeterne, at han skulle komme.

16 Og da de alle havde været henne og havde erfaret for sig selv, råbte de som med én røst og sagde:

17 Hosianna! Velsignet være Gud den Højestes navn! Og de faldt ned for Jesu fødder og atilbad ham.

18 Og det skete, at han talte til aNefi (for Nefi var blandt mængden), og han bød ham, at han skulle komme frem.

19 Og Nefi rejste sig og kom frem og bøjede sig for Herren og kyssede hans fødder.

20 Og Herren bød ham, at han skulle rejse sig. Og han rejste sig og stod foran ham.

21 Og Herren sagde til ham: Jeg giver dig amagt til, at du skal bdøbe dette folk, når jeg igen er steget op til himlen.

22 Og igen kaldte Herren aandre og sagde det samme til dem; og han gav dem magt til at døbe. Og han sagde til dem: På denne måde skal I døbe, og der skal bikke være nogen mundhuggerier blandt jer.

23 Sandelig siger jeg til jer, at den, der omvender sig fra sine synder som følge af jeres aord og bønsker at blive døbt i mit navn, skal I døbe på denne måde: Se, I skal gå ned og cstå i vandet, og i mit navn skal I døbe dem.

24 Og se nu, disse er de ord, som I skal sige, idet I kalder dem ved navn og siger:

25 Med amyndighed, givet mig af Jesus Kristus, døber jeg dig i bFaderens og i Sønnens og i Helligåndens navn. Amen.

26 Og så skal I asænke dem ned i vandet og igen komme op af vandet.

27 Og på denne måde skal I døbe i mit navn; for se, sandelig siger jeg jer, at Faderen og Sønnen og Helligånden er aét; og jeg er i Faderen og Faderen i mig, og Faderen og jeg er ét.

28 Og sådan som jeg har befalet jer, således skal I døbe. Og der skal ikke være nogen amundhuggerier blandt jer, som der hidtil har været; ej heller skal der være mundhuggerier blandt jer angående detaljerne i min lære, som der hidtil har været.

29 For sandelig, sandelig siger jeg til jer: Den, der har astridens bånd, er ikke af mig, men er af Djævelen, som er faderen til strid, og han ophidser menneskers hjerte til at strides med vrede, den ene mod den anden.

30 Se, det er ikke min lære at ophidse menneskers hjerte til vrede, den ene mod den anden, men det er min lære, at sådant skal afskaffes.

31 Se, sandelig, sandelig siger jeg til jer, jeg vil kundgøre min alære for jer.

32 Og dette er min alære, og det er den lære, som Faderen har givet til mig; og jeg aflægger bvidnesbyrd om Faderen, og Faderen aflægger vidnesbyrd om mig, og cHelligånden aflægger vidnesbyrd om Faderen og mig; og jeg aflægger vidnesbyrd om, at Faderen befaler alle mennesker overalt at omvende sig og tro på mig.

33 Og den, der tror på mig og bliver adøbt, han skal blive bfrelst; og det er dem, der skal carve Guds rige.

34 Og den, der ikke tror på mig og ikke bliver døbt, skal blive fordømt.

35 Sandelig, sandelig siger jeg til jer, at dette er min lære, og jeg aflægger vidnesbyrd om, at den er fra Faderen, og den, der atror på mig, tror også på Faderen; og for ham vil Faderen aflægge vidnesbyrd om mig, for han vil besøge ham bmed ild og med cHelligånden.

36 Og således vil Faderen aflægge vidnesbyrd om mig, og Helligånden vil aflægge vidnesbyrd for ham om Faderen og mig, for Faderen og jeg og Helligånden er ét.

37 Og atter siger jeg til jer: I skal omvende jer og ablive som et lille barn og blive døbt i mit navn, ellers kan I på ingen måde modtage dette.

38 Og atter siger jeg til jer: I skal omvende jer og blive døbt i mit navn og blive som et lille barn, ellers kan I på ingen måde arve Guds rige.

39 Sandelig, sandelig siger jeg til jer, at dette er min lære, og den, der abygger på den, bygger på min klippe, og bhelvedes porte skal ikke få magt over dem.

40 Og den, der kundgør mere eller mindre end dette og udgiver det for min lære, han er af det onde og er ikke bygget på min klippe; men han bygger på en grundvold af asand, og helvedes porte står åbne for at modtage en sådan, når oversvømmelserne kommer og vindene slår imod dem.

41 Gå derfor ud til dette folk, og kundgør de ord, som jeg har talt, til jordens ender.