Skrifterne
Eters Bog 10


Kapitel 10

Den ene konge efterfølger den anden – Nogle af kongerne er retfærdige, andre er ugudelige – Når retfærdigheden hersker, velsigner Herren folket og giver dem fremgang.

1 Og det skete, at Shez, som var efterkommer af Het – for Het var omkommet under hungersnøden og hele hans husstand bortset fra Shez – derfor begyndte Shez at genopbygge et nedbrudt folk.

2 Og det skete, at Shez erindrede sine fædres undergang, og han opbyggede et retfærdigt rige, for han erindrede, hvad Herren havde gjort ved at føre Jered og hans bror aover dybet; og han vandrede på Herrens veje; og han fik sønner og døtre.

3 Og hans ældste søn, hvis navn var Shez, satte sig op imod ham; alligevel blev Shez på grund af sine overordentlig store rigdomme slået ihjel ved en røvers hånd, hvilket bragte hans far fred igen.

4 Og det skete, at hans far opbyggede mange byer på landets overflade, og folket begyndte atter at sprede sig ud over hele landets overflade. Og Shez levede, indtil han nåede en overordentlig høj alder; og han fik Riplakish. Og han døde. Og Riplakish regerede i hans sted.

5 Og det skete, at Riplakish ikke gjorde det, der var ret i Herrens øjne, for han havde mange hustruer og amedhustruer og lagde det, som var tungt at bære, på menneskers skuldre; ja, han beskattede dem med tunge skatter, og med disse skatter byggede han mange rummelige bygninger.

6 Og han opførte sig en overordentlig smuk trone, og han byggede mange fængsler, og den, der ikke ville lade sig beskatte, kastede han i fængsel, og den, som ikke var i stand til at betale skatterne, kastede han i fængsel; og han foranledigede, at de skulle arbejde bestandigt for deres underhold, og den, som nægtede at arbejde, lod han sende i døden.

7 Således fik han alt sit fine arbejde gjort, ja, endog sit fine guld lod han lutre i fængslet, og al slags kunstarbejde lod han udføre i fængslet. Og det skete, at han besværede folket med sine utugtigheder og vederstyggeligheder.

8 Og da han havde regeret i et tidsrum af toogfyrre år, rejste folket sig i oprør imod ham, og der opstod igen krig i landet, således at Riplakish blev dræbt, og hans efterkommere blev drevet ud af landet.

9 Og det skete efter et tidsrum af mange år, at Morianton (som var efterkommer af Riplakish), samlede en hær sammen af fordrevne og drog ud og udkæmpede et slag mod folket; og han fik magt over mange byer; og krigen blev overordentlig voldsom og varede i et tidsrum af mange år; og han fik magt over hele landet og indsatte sig selv som konge over hele landet.

10 Og efter at han havde indsat sig selv som konge, lettede han folkets byrde, hvorved han vandt yndest i folkets øjne, og de salvede ham til at være deres konge.

11 Og han handlede retfærdigt mod folket, men ikke mod sig selv på grund af sine mange utugtigheder, derfor blev han forstødt fra Herrens nærhed.

12 Og det skete, at Morianton byggede mange byer, og folket blev overordentlig rigt i hans regeringstid, både på bygninger og på guld og sølv og ved at dyrke korn og på flokke og hjorde og sådanne ting, som var blevet givet dem tilbage.

13 Og Morianton levede, indtil han nåede en overordentlig høj alder, og så fik han Kim; og Kim regerede i sin fars sted; og han regerede i otte år, og hans far døde. Og det skete, at Kim ikke regerede i retfærdighed, derfor blev han ikke begunstiget af Herren.

14 Og hans bror rejste sig i oprør imod ham, hvorved han førte ham i fangenskab; og han forblev i fangenskab alle sine dage; og han fik sønner og døtre i fangenskab, og i sin alderdom fik han Levi; og han døde.

15 Og det skete, at Levi efter sin fars død tjente i fangenskab i et tidsrum af toogfyrre år. Og han førte krig mod landets konge, hvorved han vandt riget for sig selv.

16 Og efter at han havde vundet sig riget, gjorde han det, der var ret i Herrens øjne, og folket havde fremgang i landet; og han levede, indtil han nåede en ganske høj alder, og fik sønner og døtre; og han fik også Corom, som han salvede til konge i sit sted.

17 Og det skete, at Corom gjorde det, der var godt i Herrens øjne, i alle sine dage; og han fik mange sønner og døtre; og efter at han havde set mange dage, gik han bort, ligesom alt andet på jorden; og Kish regerede i hans sted.

18 Og det skete, at Kish også gik bort, og Lib regerede i hans sted.

19 Og det skete, at Lib også gjorde det, der var godt i Herrens øjne. Og i Libs dage blev de agiftige slanger udryddet. Derfor drog de ind i landet mod syd for at jage efter føde til folket i landet, for landet var fyldt med skovens dyr. Og Lib blev også selv en stor jæger.

20 Og de byggede en stor by ved den smalle landtange på det sted, hvor havet deler landet.

21 Og de bevarede landet mod syd som en ødemark, hvor de kunne jage vildt. Og hele overfladen af landet mod nord var dækket af indbyggere.

22 Og de var overordentlig arbejdsomme, og de købte og solgte og handlede, den ene med den anden, så de kunne skaffe sig vinding.

23 Og de arbejdede med alle slags malm, og de lavede guld og sølv og ajern og bronze og alle slags metaller; og de gravede det ud af jorden, derfor opkastede de mægtige dynger af jord for at få guld- og sølv- og jern- og kobbermalm. Og de udførte al slags fint arbejde.

24 Og de havde silke og fintvævet linned; og de tilvirkede al slags klæde, så de kunne klæde deres nøgenhed.

25 Og de lavede alle slags redskaber til at dyrke jorden med, både til at pløje og til at så, til at høste og til at hyppe og også til at tærske med.

26 Og de lavede alle slags redskaber, som de lod deres dyr arbejde med.

27 Og de lavede alle slags krigsvåben. Og de udførte al slags arbejde med overordentlig kunstfærdig forarbejdning.

28 Og aldrig kunne et folk blive mere velsignet, end de var, og mere begunstiget af Herrens hånd. Og de var i et land, som var mere udsøgt end alle lande, for Herren havde talt det.

29 Og det skete, at Lib levede mange år og fik sønner og døtre; og han fik også Heartom.

30 Og det skete, at Heartom regerede i sin fars sted. Og da Heartom havde regeret i fireogtyve år, se, da blev riget taget fra ham. Og han tjente mange år i fangenskab, ja, alle resten af sine dage.

31 Og han fik Het, og Het levede i fangenskab alle sine dage. Og Het fik Aron, og Aron levede i fangenskab alle sine dage; og han fik Amnigadda, og Amnigadda levede også i fangenskab alle sine dage; og han fik Coriantum, og Coriantum levede i fangenskab alle sine dage; og han fik Com.

32 Og det skete, at Com drog halvdelen af riget med sig. Og han regerede over halvdelen af riget i toogfyrre år; og han drog ud for at kæmpe mod kongen, Amgid, og de kæmpede i et tidsrum af mange år, i løbet af hvilken tid Com vandt magt over Amgid og fik magt over resten af riget.

33 Og i Coms dage begyndte der at komme røvere i landet; og de antog de gamle planer og forrettede aeder på de gamles måde og forsøgte igen at tilintetgøre riget.

34 Se, Com kæmpede meget mod dem; alligevel kunne han ikke få overhånd over dem.