Skrifterne
Lære og Pagter 121


Afsnit 121

Bøn og profetier nedskrevet af profeten Joseph Smith i en epistel til kirken, mens han sad fængslet i Liberty, Missouri, dateret den 20. marts 1839. Profeten og flere af hans medarbejdere havde siddet fængslet i flere måneder. Deres benådningsansøgninger og anker, som var rettet til de folkevalgte ledere og dommere, havde ikke bragt dem nogen hjælp.

1-6: Profeten bønfalder Herren for de lidende hellige. 7-10: Herren indgyder ham fred. 11-17: Forbandet er alle de, der højrøstet fremsætter falske beskyldninger om overtrædelse mod Herrens folk. 18-25: De skal ikke få retten til præstedømmet, men skal blive fordømt. 26-32: Herlige åbenbaringer bliver lovet dem, der holder tappert ud. 33-40: Derfor er mange kaldet og kun få udvalgt. 41-46: Præstedømmet må kun bruges i retfærdighed.

1 O Gud, hvor er du? Og hvor er paulunet, som dækker dit askjul?

2 aHvor længe skal din hånd holdes tilbage og dit øje, ja, dit rene øje, skue ned fra de evige himle på den uret, som gøres mod dit folk og dine tjenere, og dine ører gennemtrænges af deres råb?

3 Ja, o Herre, ahvor længe skal de lide denne uret og ulovlige undertrykkelse, førend dit hjerte bliver blødgjort over for dem, og dit indre bliver bevæget af medfølelse med dem?

4 O, Herre, Gud, aAlmægtige, skaber af himmel, jord og hav og alt, hvad der er i dem, og som behersker og har magt over Djævelen og det mørke og natomhyllede rige Sheol – udræk din hånd, lad dit øje gennembore, lad dit paulun blive løftet, lad ikke længere dit bskjul være dækket, lad dit øre blive bøjet, lad dit hjerte blive blødgjort og dit indre bevæget af medfølelse med os.

5 Lad din vrede blive optændt mod vore fjender, og skaf os i dit hjertes raseri ahævn for uretten mod os med dit sværd.

6 Husk dine lidende hellige, o vor Gud, så skal dine tjenere fryde sig over dit navn for evigt.

7 Min søn, lad der være fred i din sjæl, din amodgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik,

8 og så skal Gud, hvis du audholder dem vel, ophøje dig i det høje; du skal sejre over alle dine fjender.

9 Dine avenner står dig bi, og de skal atter hilse dig med varmt hjerte og venlige hænder.

10 Du er endnu ikke som aJob, dine venner går ikke i rette med dig, ej heller beskylder de dig for overtrædelse, sådan som de gjorde med Job.

11 Og de, der beskylder dig for overtrædelse, deres forhåbninger skal svides af, og deres forventninger skal smelte bort, som arimfrosten smelter for den opgående sols brændende stråler;

12 og også at Gud har sat sin hånd og sit segl på, at han vil forandre atiderne og årstiderne og forblinde deres sind, så de ikke kan forstå hans forunderlige gerninger, og så han også kan prøve dem og gribe dem i deres egen snuhed;

13 og også fordi deres hjerte er fordærvet, så det, som de er villige til at bringe over andre og nyder at lade andre lide, må komme over adem selv i fuldeste mål;

14 så de også må blive skuffet og deres håb må blive tilintetgjort;

15 og så de og deres efterkommere om ikke mange år må blive fejet bort under himlen, siger Gud, så ikke én af dem lades tilbage til at stå ved muren.

16 Forbandede er alle de, der løfter hælen mod mine asalvede, siger Herren, og som råber, at de har bsyndet, når de ikke har syndet i mine øjne, siger Herren, men har gjort det, som var ret i mine øjne, og som jeg har befalet dem.

17 Men de, som råber op om overtrædelse, gør det, fordi de er syndens tjenere og selv er aulydighedens børn.

18 Og de, som sværger falsk mod mine tjenere, for at kunne bringe dem i trældom og i døden –

19 ve dem; fordi de har akrænket mine små, skal de blive afskåret fra mit hus’ bordinancer.

20 Deres akurv skal ikke blive fuld, deres huse og deres lader skal forgå, og selv skal de blive foragtet af dem, som smigrede dem.

21 De skal ikke have ret til apræstedømmet, ej heller deres efterkommere efter dem fra slægtled til slægtled.

22 Det havde været abedre for dem, om en møllesten var blevet hængt om halsen på dem, og de var druknet i havets dyb.

23 Ve alle dem, der forulemper mit folk og fordriver dem og myrder dem og vidner mod dem, siger Hærskarers Herre; en aslægt af hugorme skal ikke undslippe helvedes fordømmelse.

24 Se, mine øjne aser og kender alle deres gerninger, og jeg har en hastig bdom i beredskab til dem alle, når tiden til den er inde;

25 for der er en atid fastsat for enhver, efter hvordan hans bgerninger er.

26 Gud vil ved sin ahellige Ånd, ja, ved den ubeskrivelige bgave, som Helligånden er, give jer ckundskab, som ikke, siden verden blev til, er blevet åbenbaret førend nu,

27 og som vore forfædre med spændt forventning har set frem til skulle blive åbenbaret i de sidste tider, og som deres tanker er blevet henledt på af engle, som værende holdt tilbage til deres herligheds fylde;

28 en tid, der skal komme, og hvori aintet skal blive holdt tilbage, hvad enten der er én Gud eller flere bguder, så skal de blive tilkendegivet.

29 Alle troner og riger, fyrstendømmer og magter skal blive aåbenbaret og skænket alle dem, som tappert har holdt ud i Jesu Kristi evangelium.

30 Og også, om der er sat agrænser for himlene eller for havene eller for det tørre land eller for solen, månen eller stjernerne,

31 alle deres omdrejningstider, alle de fastsatte dage, måneder og år og alle dagene i deres dage, måneder og år og alle deres herligheder, love og bestemte tider skal blive åbenbaret i tidernes fyldes auddelings dage

32 i overensstemmelse med det, der blev bestemt midt i det aråd, som den evige bGud over alle andre guder afholdt, før denne verden blev til, og som skulle holdes tilbage indtil afslutningen og enden på den, da enhver skal træde ind i hans evige cnærhed og ind til hans udødelige dhvile.

33 Hvor længe kan rindende vand forblive urent? Hvilken magt kan holde himlene tilbage? Mennesket kunne lige så godt strække sin svage arm ud for at standse Missourifloden i dens fastlagte løb, eller for at vende strømmen i modsat retning, som at hindre den Almægtige i at øse akundskab fra himlen ned over de sidste dages helliges hoveder.

34 Se, mange er akaldet, men få er budvalgt. Og hvorfor er de ikke udvalgt?

35 Fordi deres hjerte er så optaget af det, der hører denne averden til, og tragter efter banerkendelse fra mennesker, at de ikke lærer denne ene lektie:

36 At apræstedømmets rettigheder er uadskilleligt forbundet med himlens bkræfter, og at himlens kræfter ikke kan beherskes eller anvendes uden at det sker efter cretfærdighedens principper.

37 At de kan overdrages os, det er sandt, men når vi forsøger at askjule vore bsynder eller at tilfredsstille vor cstolthed, vor forfængelige ærgerrighed, eller at udøve magt eller herredømme eller tvang over menneskenes børns sjæle i nogen som helst grad af uretfærdighed, se, da dtrækker himlene sig tilbage, Herrens Ånd bedrøves, og når den trækker sig tilbage, så er det amen med den mands præstedømme, eller myndighed.

38 Se, førend han ved af det, er han overladt til sig selv til at astampe mod brodden, til at bforfølge de hellige og til at kæmpe mod Gud.

39 Ved sørgelig erfaring har vi lært, at det er næsten alle menneskers anatur og tilbøjelighed, at de, så snart de mener, at de har fået en smule myndighed, da straks begynder at udøve uretfærdigt herredømme.

40 Derfor er mange kaldet, men få er udvalgt.

41 Ingen magt eller indflydelse kan eller bør fastholdes i kraft af præstedømmet, auden at det sker ved overtalelse, ved blangmodighed, ved mildhed og sagtmodighed og ved uskrømtet kærlighed,

42 ved venlighed og sand kundskab, som uden ahykleri og uden bsvig i høj grad vil udvikle sjælen.

43 aIrettesæt i tide med skarphed, når du bliver tilskyndet af Helligånden, og udvis derefter et større mål af bkærlighed til den, som du har irettesat, for at han ikke skal betragte dig som sin fjende,

44 så han må vide, at din trofasthed er stærkere end dødens bånd.

45 Lad også dit indre være fyldt af næstekærlighed til alle mennesker og til troens husstand, og lad adyd uophørligt pryde dine btanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed, og præstedømmets lære skal falde på din sjæl som cdug fra himlen.

46 aHelligånden skal være din stadige ledsager, og dit scepter et uforanderligt scepter af retfærdighed og sandhed, og dit brige skal være et evigtvarende rige, og uden tvang skal det tilflyde dig for evigt og altid.