Afsnit 122
Herrens ord til profeten Joseph Smith, mens han sad fængslet i Liberty, Missouri. Dette afsnit er et uddrag fra en epistel til kirken dateret den 20. marts 1839 (se indledningen til afsnit 121).
1-4: Jordens ender vil spørge efter Joseph Smiths navn. 5-7: Alle de farer og den møje, han bliver udsat for, vil give ham erfaring og være til hans bedste. 8-9: Menneskesønnen er steget ned under dem alle.
1 Jordens ender skal spørge efter dit anavn, og tåber skal gøre nar ad dig, og helvede skal rase imod dig,
2 hvorimod de rene af hjertet og de vise og de ædle og de dydige bestandig skal søge aråd og myndighed og velsignelser under din hånd.
3 Og dit folk skal aldrig blive vendt imod dig af forræderes vidnesbyrd.
4 Og skønt deres indflydelse skal kaste dig ud i vanskeligheder og bag tremmer og mure, skal du holdes i ære, og abortset fra et kort øjeblik så skal din røst på grund af din retfærdighed være mere skrækindjagende i dine fjenders midte end den vilde bløve, og din Gud skal stå dig bi for evigt og altid.
5 Hvis du bliver bedt om at gennemgå modgang, hvis du er i fare blandt falske brødre, hvis du er i fare blandt røvere, hvis du er i fare til lands og til vands,
6 hvis du bliver anklaget med alle slags falske anklager, hvis dine fjender falder over dig, hvis de river dig bort fra samværet med din far og mor og dine brødre og søstre, og hvis dine fjender med draget sværd river dig bort fra din hustrus og dine børns favn, og din ældste søn, skønt han kun er seks år gammel, klynger sig til dine klæder og siger: Min far, min far, hvorfor kan du ikke blive hos os? O, min far, hvad vil disse mennesker gøre ved dig? Og hvis han da bliver stødt bort fra dig med sværdet, og du bliver slæbt i fængsel, og dine fjender lusker omkring dig som aulve efter lammets blod,
7 og hvis du skulle blive kastet i fangehullet eller i morderes hænder, og der bliver fældet dødsdom over dig, hvis du bliver akastet i dybet, hvis de svulmende bølger lægger råd op imod dig, hvis heftige vinde bliver din fjende, hvis himlene bliver sorte, og alle elementerne forener sig for at spærre vejen, og frem for alt, hvis selve bhelvedes gab åbner sig vidt for at opsluge dig, da skal du vide, min søn, at alt dette skal give dig cerfaring og skal være til gavn for dig.
8 aMenneskesønnen er bsteget ned under dem alle. Er du større end han?
9 Fortsæt derfor på din vej, så skal præstedømmet aforblive hos dig, for bgrænserne er sat for dem, de kan ikke overskride dem. Dine cdage er kendt, og dine år skal ikke blive færre; dfrygt derfor ikke for, hvad mennesket kan gøre, for Gud vil være med dig for evigt og altid.