Lære og Pagter

Afsnit 135

Profeten Joseph Smiths og hans bror patriarken Hyrum Smiths martyrium i Carthage, Illinois, den 27. juni 1844 (History of the Church, 6:629–631). Dette dokument blev skrevet af ældste John Taylor fra De Tolvs Råd, som var vidne til begivenhederne.

1–2: Joseph og Hyrum led martyrdøden i fængslet i Carthage. 3: Profetens ophøjede stilling bliver hyldet. 4–7: Deres uskyldige blod vidner om værkets sandhed og guddommelighed.

1 For at besegle vidnesbyrdet om denne bog og Mormons Bog kundgør vi profeten aJoseph Smiths og patriarken Hyrum Smiths bmartyrium. De blev skudt i fængslet i cCarthage den 27. juni 1844 omkring kl. 17 af en bevæbnet pøbelhob – sortsværtet – på mellem 150 og 200 personer. dHyrum blev skudt først og sank fattet om, mens han udbrød: Jeg er dødsens! Joseph sprang ud af vinduet og blev skudt under forsøget, mens han udbrød: O Herre, min Gud! De blev begge skudt på brutal måde, efter at de var døde, og blev begge ramt af fire kugler.

2 aJohn Taylor og Willard Richards, to af de tolv, var de eneste andre personer i værelset på dette tidspunkt; den førstnævnte blev såret på en barbarisk måde af fire kugler, men er siden kommet sig; den sidstnævnte undslap ved Guds forsyn uden så meget som et hul i sin kappe.

3 Joseph Smith, Herrens aprofet og bseer, har gjort mere, Jesus alene undtaget, for menneskenes frelse i denne verden end nogen anden, der nogen sinde har levet i den. I det korte tidsrum af tyve år frembragte han Mormons Bog, som han oversatte ved Guds gave og kraft, og har ladet den udgive på to kontinenter; har sendt det cevigtvarende evangeliums fylde, som den rummer, til jordens fire hjørner; har frembragt de åbenbaringer og befalinger, som udgør denne bog, Lære og Pagter, og mange andre vise dokumenter og lærdomme til gavn for menneskenes børn; indsamlet mange tusinde af de sidste dages hellige, grundlagt en dstor by og efterladt sig et ry og et navn, som ikke kan udslettes. Han levede ædelmodigt, og han døde ædelmodigt i Guds og sit folks øjne og har som de fleste af Herrens salvede i fordums tider beseglet sin mission og sine gerninger med sit eget eblod; og ligeså har hans bror Hyrum. I livet var de ikke delte, og i døden blev de ikke adskilt!

4 Da Joseph tog til Carthage for at overgive sig til lovens foregivne fordringer to eller tre dage før, han blev dræbt ved et attentat, sagde han: »Jeg går som et alam til slagtning, men jeg er rolig som en sommermorgen, min samvittighed er ren over for Gud og over for alle mennesker. Jeg dør som uskyldig, og det skal siden siges om mig: Han blev myrdet med koldt blod.« Efter at Hyrum samme morgen havde gjort sig parat til at tage af sted – skal vi sige til slagtning? ja, for det var det – læste han følgende afsnit i slutningen af det tolvte kapitel af Eters Bog i Mormons Bog og bøjede bladet om ved det:

5 Og det skete, at jeg bad til Herren om, at han ville skænke ikke-jøderne nåde, så de kunne nære næstekærlighed. Og det skete, at Herren sagde til mig: Om de ikke nærer næstekærlighed, så betyder det ikke noget for dig, for du har været trofast; derfor skal dine klæder blive gjort arene. Og fordi du har set din svaghed, skal du blive gjort stærk, ja, så du kan sætte dig på den plads, som jeg har beredt i min Faders boliger. Og nu byder jeg … farvel til ikke-jøderne, ja, og også til mine brødre, som jeg elsker, indtil vi skal mødes for bKristi dommersæde, hvor alle mennesker skal vide, at mine klæder ikke er plettet af jeres blod. cVidnerne er nu døde, og deres vidnesbyrd er i kraft.

6 Hyrum Smith blev fireogfyrre år gammel i februar 1844, og Joseph Smith blev otteogtredive i december 1843; og fra nu af skal deres navne regnes med blandt religionsmartyrerne, og læseren i hver eneste nation vil blive mindet om, at det kostede det nittende århundredes ædleste blod at frembringe Mormons Bog og denne bog med kirkens Lære og Pagter, til frelse for en falden verden, og om, at hvis ilden kan svide et agrønt træ til Guds ære, hvor let kan den da ikke opbrænde de tørre træer og rense vingården for fordærvelse. De levede for ære, de døde for ære, og ære er deres evige belønning. Fra tidsalder til tidsalder skal deres navne overleveres til efterslægten som ædelstene for de helliggjorte.

7 De var uskyldige i enhver forbrydelse, sådan som de så ofte tidligere var blevet fundet det, og blev kun sat i fængslet ved forræderes og ugudelige menneskers sammensværgelse; og deres uskyldige blod på gulvet i fængslet i Carthage er et stort segl, som er sat på »mormonismen«, og som ikke kan afvises af nogen domstol på jorden; og deres uskyldige blod på staten Illinois’ våbenskjold, med statens brudte løfte, som blev givet af guvernøren, er et vidnesbyrd om sandheden af det evigtvarende evangelium, som den ganske verden ikke kan tilbagevise; og deres uskyldige blod på De Forenede Staters frihedsbanner og magna charta er en ambassadør for Jesu Kristi religion, der vil gribe ærlige mennesker blandt alle folkeslag om hjertet; og deres uskyldige blod skal sammen med det uskyldige blod af alle de martyrere, som Johannes a under alteret, råbe til Hærskarers Herre, indtil han hævner dette blod på jorden. Amen.