Skrifterne
Lære og Pagter 76


Afsnit 76

Et syn givet til profeten Joseph Smith og Sidney Rigdon i Hiram, Ohio, den 16. februar 1832. Umiddelbart før optegnelsen af dette syn anføres det i Joseph Smiths historie: »Efter at jeg var vendt tilbage fra konferencen i Amherst, genoptog jeg oversættelsen af skrifterne. Af forskellige åbenbaringer, som var blevet modtaget, var det åbenbart, at mange vigtige punkter vedrørende menneskets frelse var blevet fjernet fra Bibelen eller var gået tabt, før den blev samlet. Det syntes selvindlysende ud fra de sandheder, der var tilbage, at hvis Gud belønner enhver efter de gerninger, han har gjort i legemet, så må ordet ›Himlen‹, som betegnelse for de helliges evige hjem, omfatte flere riger end ét. I overensstemmelse hermed … så jeg og ældste Rigdon, mens vi var i færd med at oversætte Johannesevangeliet, følgende syn« På det tidspunkt hvor dette syn blev givet var profeten i gang med at oversætte Johannes 5:29.

1-4: Herren er Gud. 5-10: Rigets hemmeligheder skal blive åbenbaret for alle de trofaste. 11-17: Alle skal komme frem i de retfærdiges eller de uretfærdiges opstandelse. 18-24: Indbyggerne i mange verdener er i kraft af Jesu Kristi forsoning født som Guds sønner og døtre. 25-29: En af Guds engle faldt og blev Djævelen. 30-49: Fortabelsens sønner lider evig fordømmelse; alle andre opnår en grad af frelse. 50-70: Den herlighed og belønning, som ophøjede væsener i det celestiale rige opnår, bliver beskrevet. 71-80: De, som arver det terrestriale rige, bliver beskrevet. 81-113: Tilstanden for dem i de telestiale, terrestriale og celestiale herligheder bliver forklaret. 114-119: De trofaste kan få lov til at se og forstå Guds riges hemmeligheder ved den hellige Ånds kraft.

1 aHør, o I himle, og lån øre, o jord, og fryd jer, I indbyggere deraf, for Herren er bGud, og der er cingen anden dfrelser end ham.

2 aStor er hans visdom, bforunderlige er hans veje, og omfanget af hans gerninger kan ingen udgranske.

3 Hans ahensigter slår ikke fejl, ej heller er der nogen, der kan holde hans hånd tilbage.

4 Fra evighed til evighed er han aden samme, og bhans år har ingen ende.

5 For så siger Herren: Jeg, Herren, er abarmhjertig og nådig mod dem, der bfrygter mig, og finder glæde i at ære dem, som ctjener mig i retfærdighed og i sandhed indtil enden.

6 Stor skal deres belønning være og evig skal deres aherlighed være.

7 Og for dem vil jeg aåbenbare alle bhemmeligheder, ja, alle mit riges skjulte hemmeligheder fra fordums dage, og i kommende tider vil jeg kundgøre dem min gode vilje angående alt det, der hører mit rige til.

8 Ja, endog evighedens undere skal de kende, og det tilkommende vil jeg vise dem, ja, hvad der skal ske i mange slægtled.

9 Og deres avisdom skal være stor, og deres bforståelse nå til himlen; og for dem skal cde vises visdom forgå, og de kloges forståelse skal blive til intet.

10 For ved min aÅnd vil jeg boplyse dem, og ved min ckraft vil jeg kundgøre min viljes hemmeligheder for dem – ja, endog det, som døjet ikke har set, ej heller øret hørt, eller ikke er kommet ind i menneskets hjerte.

11 Vi, Joseph Smith jun. og Sidney Rigdon, der den sekstende dag i februar i det Herrens år et tusinde otte hundrede og toogtredive var agrebet af Ånden –

12 ved aÅndens kraft blev vore bøjne åbnet, og vor forstand blev oplyst, så vi kunne se og forstå det, som hører Gud til –

13 ja, det, som var fra begyndelsen, førend verden blev til, og som var blevet bestemt af Faderen ved hans enbårne Søn, som var i Faderens favn, ja, fra abegyndelsen;

14 om hvem vi aflægger vidnesbyrd; og det vidnesbyrd, som vi aflægger, er Jesu Kristi evangeliums fylde, han, som er Sønnen, og som vi så, og med hvem vi asamtalte i det himmelske bsyn.

15 For mens vi var beskæftiget med aoversættelsen, som Herren havde pålagt os, kom vi til det niogtyvende vers i det femte kapitel af Johannesevangeliet, der blev givet os som følger –

16 og som handler om de dødes opstandelse, angående dem, som skal ahøre bMenneskesønnens røst:

17 »og skal komme frem – de, som har agjort det gode, i de bretfærdiges copstandelse; og de, som har gjort det onde, i de uretfærdiges opstandelse.«

18 Se, dette vakte vor forundring, for det blev givet os af Ånden.

19 Og mens vi amediterede over dette, rørte Herren ved vor forstands øjne, og de blev åbnet, og Herrens herlighed strålede om os.

20 Og vi så aSønnens herlighed ved bFaderens chøjre hånd og modtog af hans fylde;

21 og så de hellige aengle og dem, som er bhelliggjort, foran hans trone, mens de tilbad Gud og Lammet, de, som ctilbeder ham for evigt og altid.

22 Og se, efter de mange vidnesbyrd, som er blevet givet om ham, er dette det avidnesbyrd, det seneste af dem alle, som vi giver om ham: At han blever!

23 For vi a ham, ja, ved bGuds højre hånd; og vi hørte røsten aflægge vidnesbyrd om, at han er Faderens cEnbårne –

24 at ved aham og gennem ham og af ham, bliver og blev bverdenerne skabt, og deres indbyggere er født som cGuds sønner og døtre.

25 Og dette så vi også og aflægger vidnesbyrd om, at aen af Guds engle, som havde myndighed i Guds nærhed, og som gjorde oprør mod den enbårne Søn, som Faderen elskede, og som var i Faderens favn, blev styrtet ned fra Guds og Sønnens nærhed

26 og blev kaldt Fortabelse, for himlene græd over ham – det var aLucifer, en af morgengryets sønner.

27 Og vi så, og se, ahan er falden! Er falden, ja, selv en af morgengryets sønner!

28 Og mens vi endnu var grebet af Ånden, befalede Herren os, at vi skulle skrive synet ned; for vi så Satan, aden gamle slange, ja, bDjævelen, som gjorde coprør mod Gud og forsøgte at tage riget fra vor Gud og hans Kristus –

29 derfor fører han akrig mod Guds hellige og omringer dem på alle sider.

30 Og vi så i et syn, hvordan de, mod hvem han førte krig, og hvem han overvandt, led, for således lød Herrens røst til os:

31 Så siger Herren om alle dem, som kender min magt og har fået del deri og ved Djævelens magt har ladet sig aovervinde og frasige sandheden og trodse min magt –

32 de er dem, som er afortabelsens bsønner, om hvem jeg siger, at det havde været bedre for dem aldrig at være blevet født;

33 for de er vredens kar, dømt til at lide Guds vrede sammen med Djævelen og hans engle i evighed;

34 om hvem jeg har sagt, at der ikke er nogen atilgivelse i denne verden, ej heller i den tilkommende verden –

35 eftersom de har afornægtet den hellige Ånd efter at have modtaget den, og har fornægtet Faderens enbårne Søn, idet de har bkorsfæstet ham for sig selv og åbenlyst har gjort ham til skamme.

36 Dette er dem, der skal gå bort til asøen af ild og svovl sammen med Djævelen og hans engle –

37 og de eneste, over hvem den anden adød skal have magt;

38 ja, sandelig, de aeneste, som, når Herren anser tiden for at være inde, ikke skal blive forløst efter at have lidt hans vrede.

39 For alle de øvrige skal i kraft af de dødes aopstandelse blive bbragt frem som følge af cLammets triumf og herlighed, han, som blev slået ihjel, og som var i Faderens favn, førend verdenerne blev skabt.

40 Og dette er aevangeliet, de glædelige tidender, som røsten fra himlene bevidnede for os:

41 At han kom til verden, nemlig Jesus, for at blive akorsfæstet for verden og for at bbære cverdens synder og for at dhelliggøre verden og at erense den for al uretfærdighed;

42 for at alle, som Faderen har givet i hans magt og skabt ved ham, kunne blive afrelst ved ham;

43 som herliggør Faderen og frelser alt, hvad hans hænder har skabt, med undtagelse af disse, fortabelsens sønner, som fornægter Sønnen, efter at Faderen har åbenbaret ham.

44 Derfor frelser han alle undtagen dem – de skal gå bort til aevigtvarende bstraf, som er uendelig straf, som er evig straf, for at regere sammen med cDjævelen og hans engle i evighed, hvor deres dmaddiker ikke dør og ilden ikke slukkes, hvilket er deres pine –

45 og aenden derpå, eller stedet for det, eller deres pine, er der ingen, der kender;

46 ej heller blev det åbenbaret, ej heller er det, ej heller skal det blive åbenbaret for nogen, undtagen for dem, der får del deri;

47 dog viser jeg, Herren, det for mange i syner, men lukker straks for det igen;

48 enden, vidden, højden, adybden eller elendigheden af den forstår de derfor ikke, ej heller andre end dem, der er bbestemt til denne cfordømmelse.

49 Og vi hørte røsten sige: Skriv synet ned, for se, dette er enden på synet om de ugudeliges lidelser.

50 Og igen aflægger vi vidnesbyrd – for vi så og hørte, og dette er avidnesbyrdet om Kristi evangelium angående dem, der skal komme frem i de retfærdiges bopstandelse –

51 de er dem, der modtog vidnesbyrd om Jesus og atroede på hans navn og blev bdøbt ci lighed med hans begravelse ved at blive dbegravet i vandet i hans navn, og dette i overensstemmelse med den befaling, som han har givet –

52 så de ved at holde hans befalinger kunne blive atvættet og brenset for alle deres synder og modtage den hellige Ånd ved chåndspålæggelse af den, der er dordineret og beseglet til denne emagt;

53 og som sejrer ved tro og bliver abeseglet ved bforjættelsens hellige Ånd, som Faderen udgyder over alle dem, der er retfærdige og trofaste.

54 De er dem, som er den aFørstefødtes menighed.

55 De er dem, i hvis hænder Faderen har givet aalt –

56 de er dem, som er apræster og konger, og som har modtaget af hans fylde og af hans herlighed;

57 og er den Højestes apræster af Melkisedeks orden, der var efter bEnoks orden, der var efter den enbårne Søns corden.

58 Derfor er de, som der står skrevet, aguder, nemlig bGuds csønner –

59 derfor er aalt deres, det være sig liv eller død eller det nuværende eller det tilkommende, alt er deres, og de er Kristi, og Kristus er Guds.

60 Og de skal aovervinde alt.

61 Lad derfor ingen være astolt af mennesket, men lad ham hellere være bstolt af Gud, som skal clægge alle fjender under sine fødder.

62 Disse skal abo bsammen med Gud og hans Kristus for evigt og altid.

63 Disse er adem, som han skal bringe med sig, når han bkommer i himlens skyer for at cregere på jorden over sit folk.

64 Disse er dem, som skal få del i den aførste opstandelse.

65 Disse er dem, som skal komme frem i de aretfærdiges opstandelse.

66 Disse er dem, som er kommet til aZions bbjerg og til den levende Guds by, det himmelske sted, det helligste af alle.

67 Disse er dem, som er kommet til en utallig skare af engle, til aEnoks og den bFørstefødtes almindelige forsamling og menighed.

68 Disse er dem, hvis navne er anedskrevet i himlen, hvor Gud og Kristus er bdommer over alle.

69 Disse er dem, som er aretfærdige mennesker, gjort bfuldkomne ved Jesus, den cnye pagts formidler, som udvirkede denne fuldkomne dforsoning ved udgydelsen af sit eget eblod.

70 Disse er dem, hvis legemer er acelestiale, hvis bherlighed er som csolens, ja, Guds herlighed, han, der er den højeste af alle, og på hvis herlighed solen på himmelhvælvingen er beskrevet som værende et sindbillede.

71 Og videre, vi så den aterrestriale verden, og se, disse er dem, som er af det terrestriale, og hvis herlighed er forskellig fra den Førstefødtes menigheds, der har modtaget Faderens fylde, ligesom bmånens er forskellig fra solens på himmelhvælvingen.

72 Se, disse er dem, der døde auden blov;

73 og også dem, som er de menneskers aånder, som blev holdt i bfængsel, og som Sønnen besøgte og cprædikede devangeliet for, for at de kunne blive dømt på samme måde som mennesker i kødet;

74 og som ikke modtog avidnesbyrdet om Jesus i kødet, men modtog det senere.

75 Disse er dem, som er jordens hæderlige mennesker, der blev forblindet af menneskers listighed.

76 Disse er dem, som modtager af hans herlighed, men ikke af hans fylde.

77 Disse er dem, som modtager af Sønnens nærvær, men ikke af Faderens fylde.

78 Derfor er de aterrestriale legemer og ikke celestiale legemer, og de er forskellige fra hinanden i herlighed, ligesom månen er forskellig fra solen.

79 Disse er dem, som ikke er atapre i vidnesbyrdet om Jesus; derfor får de ikke kronen over vor Guds rige.

80 Og se, dette er enden på det syn, som vi så af det terrestriale, og som Herren befalede os at skrive ned, mens vi endnu var grebet af Ånden.

81 Og videre så vi det atelestiales herlighed, hvilken herlighed er mindre, ligesom stjernernes herlighed er forskellig fra månens herlighed på himmelhvælvingen.

82 Disse er dem, som ikke modtog Kristi evangelium, ej heller avidnesbyrdet om Jesus.

83 Disse er dem, som ikke fornægter den hellige Ånd.

84 Disse er dem, som bliver nedstyrtet til ahelvede.

85 Disse er dem, som ikke skal blive købt fri fra aDjævelen førend den bsidste opstandelse, førend Herren, ja, Kristus, cLammet, har fuldendt sit værk.

86 Disse er dem, som ikke modtager af hans fylde i den evige verden, men af den hellige Ånd ved de terrestriales betjening;

87 og de terrestriale ved de celestiales abetjening.

88 Og de telestiale modtager den også ved betjening fra engle, som er udpeget til at betjene dem, eller som er udpeget til at være tjenende ånder for dem, for de skal være arvinger til frelse.

89 Og således så vi i det himmelske syn den telestiales herlighed, som overgår al forstand;

90 og ingen kender den, bortset fra den, for hvem Gud har åbenbaret den.

91 Og således så vi den terrestriales herlighed, som på alle måder overgår den telestiales herlighed, ja, i herlighed og i kraft og i magt og i herredømme.

92 Og således så vi den celestiales herlighed, som overgår alt – hvor Gud, ja, Faderen regerer på sin trone for evigt og altid;

93 foran hvis trone alting bøjer sig i ydmyg aærbødighed og giver ham æren for evigt og altid.

94 De, der abor i hans nærhed, er den bFørstefødtes menighed; og de ser, som de bliver set, og ckender, som de er kendt, idet de har modtaget af hans fylde og af hans dnåde;

95 og han gør dem alige i kraft og i magt og i herredømme.

96 Og det celestiales herlighed er én, ligesom asolens herlighed er én.

97 Og det terrestriales herlighed er én, ligesom månens herlighed er én.

98 Og det telestiales herlighed er én, ligesom stjernernes herlighed er én; for ligesom den ene stjerne er forskellig fra den anden stjerne i herlighed, således er den ene forskellig fra den anden i herlighed i den telestiale verden;

99 for disse er dem, som er af aPaulus og af Apollos og af Kefas.

100 Disse er dem, hvoraf nogle siger, at de er af den ene, og andre, at de er af den anden – nogle af Kristus og nogle af Johannes og nogle af Moses og nogle af Elias og nogle af Esaias og nogle af Esajas og nogle af Enok;

101 men som ikke modtog evangeliet, ej heller vidnesbyrdet om Jesus, ej heller profeterne, ej heller den aevigtvarende pagt.

102 Og endelig, disse er alle dem, der ikke bliver indsamlet sammen med de hellige for at blive ataget op til den bFørstefødtes menighed og modtaget i skyen.

103 Disse er adem, som er bløgnere og troldmænd og cægteskabsbrydere og horkarle og enhver, der elsker og øver løgn.

104 Disse er dem, som lider aGuds vrede på jorden.

105 Disse er dem, som lider den ahævn, der er evig ild.

106 Disse er dem, som bliver nedstyrtet til ahelvede og blider cGud den Almægtiges vrede indtil dtidernes fylde, når Kristus har elagt alle fjender under sine fødder og har ffuldkommengjort sit værk;

107 når han overdrager riget og fremstiller det for Faderen, uplettet, idet han siger: Jeg har sejret og har atrådt bvinpersen alene, ja, Gud den Almægtiges heftige vredes vinperse.

108 Da skal han krones med sin herligheds krone og sidde på sin magts atrone for at regere for evigt og altid.

109 Men se, vi så den telestiale verdens herlighed og indbyggere, at de var utallige som stjernerne på himmelhvælvingen eller som sandet på havets bred;

110 og hørte Herrens røst sige: Disse skal alle abøje knæet, og hver tunge skal bekende ham, som sidder på tronen for evigt og altid;

111 for de skal blive dømt efter deres gerninger, og enhver skal aefter sine gerninger få sit eget rige i de bboliger, der er beredt;

112 og de skal være den Højestes tjenere; men ahvor Gud og Kristus ber, kan de ikke komme, verdener uden ende.

113 Dette er enden på det syn, som vi så, og som vi blev befalet at skrive ned, mens vi endnu var grebet af Ånden.

114 Men astore og forunderlige er Herrens gerninger og bhans riges hemmeligheder, som han viste os, og som overgår al forstand i herlighed og i magt og i herredømme;

115 og som han befalede os, at vi ikke skulle skrive ned, mens vi endnu var grebet af Ånden, og som det aikke er tilladt mennesket at tale om;

116 aej heller er mennesket i stand til at kundgøre dem, for de kan kun ses og bforstås ved kraften af den hellige Ånd, som Gud skænker dem, der elsker ham og renser sig over for ham;

117 og til hvem han giver dette privilegium at se og vide for sig selv;

118 så de, mens de er i kødet, ved Åndens kraft og tilkendegivelse må kunne udholde hans nærhed i herlighedens verden.

119 Og æren og herligheden og herredømmet være Guds og Lammets for evigt og altid. Amen.