Gud, Guddommen

Det er sædvanligvis Faderen, eller Elohim, som man refererer til med titlen Gud. Han kaldes Faderen, fordi han er far til vores ånd (4 Mos 16:22; 27:16; Mal 2:10; Matt 6:9; Ef 4:6; Hebr 12:9). Gud Faderen er universets øverste hersker. Han er almægtig (1 Mos 18:14; Alma 26:35; L&P 19:1-3), alvidende (Matt 6:8; 2 Ne 2:24) og allestedsnærværende ved sin Ånd (Sl 139:7-12; L&P 88:7-13, 41). Menneskene har et særligt forhold til Gud, som gør, at de indtager en særstilling i forhold til andre skabninger. Menneskene er Guds åndelige børn (Sl 82:6; 1 Joh 3:1-3; L&P 20:17-18).

Der findes kun få nedskrevne beretninger om, at Gud Faderen har vist sig for eller talt til et menneske. Det fremgår af skrifterne, at han talte med Adam og Eva (Moses 4:14-31), og at han ved flere lejligheder har præsenteret Jesus Kristus (Matt 3:17; 17:5; Joh 12:28-29; 3 Ne 11:3-7). Han viste sig for Stefanus (ApG 7:55-56) og Joseph Smith (JS-H 1:17). Senere så Joseph Smith og Sidney Rigdon Gud Faderen (L&P 76:20, 23). Gud giver til tider dem, der elsker ham og helliger sig over for ham, det privilegium at se ham og vide, at han er Gud (Matt 5:8; 3 Ne 12:8; L&P 76:116-118; 93:1).

Den Gud, der kendes som Jahve, er Sønnen, Jesus Kristus (Es 12:2; 43:11; 49:26; 1 Kor 10:1-4; 1 Tim 1:1; Åb 1:8; 2 Ne 22:2). Jesus virker under Faderens ledelse og er i fuldkommen harmoni med ham. Hele menneskeheden er hans søskende, for han er den ældste af Elohims åndelige børn. I nogle skriftsteder omtales han som Gud. For eksempel står der i skriftstedet, at Gud skabte himlen og jorden (1 Mos 1:1), men det var i virkeligheden Jesus Kristus, der var Skaberen under Gud Faderens ledelse (Joh 1:1-3, 10, 14; Hebr 1:1-2).

Helligånden er også en Gud og kaldes den hellige Ånd, Ånden, Guds Ånd og andre lignende navne og titler. Ved Helligåndens hjælp kan menneskene lære Faderens vilje at kende og erfare, at Jesus er Kristus (1 Kor 12:3).