Studiehjælp
Moseloven


Moseloven

Gennem Moses gav Gud Israels hus love, som skulle træde i stedet for den højere lov, som de ikke havde adlydt (2 Mos 34; JSO, 2 Mos 34:1-2; JSO, 5 Mos 10:2 [Tillæg]). Moseloven bestod af mange principper, regler, ceremonier, ritualer og symboler, som skulle erindre folket om deres pligter og ansvar. Den omfattede en lov bestående af moralske, etiske, religiøse og fysiske bud og ritualer, herunder dyreofringer (3 Mos 1-7), som skulle erindre dem om Gud og deres forpligtelser over for ham (Mosi 13:30). Tro, omvendelse, dåb i vand og syndsforladelse var en del af loven, ligesom de ti bud og mange andre bud af høj etisk og moralsk værdi. Det meste af den ceremonielle del af loven blev opfyldt ved Jesu Kristi død og opstandelse, som gjorde en ende på offer ved blodsudgydelse (Alma 34:13-14). Loven blev forvaltet af det aronske præstedømme og var et forberedende evangelium, som skulle føre dem, der adlød den, til Kristus.