Studiehjælp
JSO, Hebræerbrevet 6


JSO, Hebr 6:1-10. Sml. Hebr 6:1-10

Principperne i Kristi lærdomme fører til fuldkommenhed.

1 Lad os derfor uden at lade principperne om Kristi lære ligge gå videre til fuldkommenhed og ikke igen lægge grunden bestående af omvendelse fra døde gerninger og tro på Gud.

2 Med læren om dåb, om håndspålæggelse og om de dødes opstandelse og om evig dom.

3 Og vi vil gå videre til fuldkommenhed, dersom Gud giver lov.

4 For han har gjort det umuligt for dem, der én gang var oplyste og har smagt den himmelske gave og har fået del i Helligånden,

5 og har smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter,

6 at blive fornyet igen til omvendelse, dersom de falder fra, eftersom de igen for sig selv korsfæster Guds søn og gør ham åbenlyst til skamme.

7 For den dag kommer, da jorden, som drikker den regn, der ofte falder på den, og frembringer urter, til gavn for den, der bor på den, og af hvem den bliver dyrket, og som nu modtager velsignelser fra Gud, skal blive renset med ild.

8 For det, der bærer torne og tidsler bliver forkastet og trues med forbandelse. Derfor skal de, der ikke bærer god frugt, kastes i ilden, for deres endeligt er at blive brændt op.

9 Men, elskede, vi er overbevist om noget bedre for jer og om det, der ledsager frelse, selv om vi taler således.

10 For Gud er ikke uretfærdig, derfor vil han ikke glemme jeres arbejde og den kærlighedsgerning, I har vist hans navn i og med, at I har tjent og tjener de hellige.