Evelyns tempel-vidnesbyrd

Evelyn holdt meget af at komme i Primary. Hun rakte altid hånden i vejret for at bede bøn. Hun holdt også af at hjælpe sine lærere.

Men i dag skulle Evelyn holde en tale for første gang. Mens hun gik helt frem i klassen, kildede det mærkeligt i maven. Hendes hjerte begyndte at slå hurtigere. Bum-bum. Bum-bum. Bum-bum.

»Hej,« sagde Evelyn, da hun nåede helt op foran i lokalet. »Jeg hedder Evelyn. Min familie har lige været i templet, så vi kan være sammen for evigt.«

Evelyn fortalte primarybørnene om den hvide kjole, hun havde haft på. Templet var også meget hvidt. Hun fortalte dem, at hun og hendes forældre og søster var blevet beseglet til hinanden for evigt.

»Jeg ved, at vor himmelske Fader elsker os,« sagde Evelyn. »Han lader os tage til templet for at være sammen med vores familie for evigt.«

Evelyn satte sig ned. Hun var glad. Det føltes som om, at der var et varmt lys, der skinnede gennem hendes krop. Hun var glad for, at hun var taget til templet.