2013
Missionering
Januar 2013


Besøgsbudskabet

Missionering

Gennemgå dette materiale under bøn og drøft det med de søstre, I besøger. Anvend spørgsmålene som en hjælp til at styrke jeres søstre og til at gøre Hjælpeforeningen til en aktiv del af jeres liv. Find yderligere information på reliefsociety.lds.org.

Billede
Hjælpeforeningens logo

Tro, familie, tjeneste

Sidste dages hellige bliver sendt ud »for at arbejde i [Herrens] vingård for menneskesjælenes frelse« (L&P 138:56), hvilket indebærer missionering. Det er ikke nødvendigt at have en formel missionskaldelse for at fortælle om evangeliet. De, hvis liv vil blive velsignet af evangeliet, er omkring os, og når vi forbereder os, vil Herren bruge os. Besøgslærere kan favne deres åndelige ansvar og hjælpe med »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39).

Da profeten Joseph Smith organiserede Hjælpeforeningen i 1842, sagde han, at kvinderne ikke kun skulle tage sig af de fattige, men de skulle også frelse sjæle.1 Det er stadig vores mål.

»Herren … betror … et vidnesbyrd om sandheden til dem, han ved, vil dele det med andre,« har præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, sagt. »Herren forventer også, at vi som medlemmer af hans genoprettede kirke ›åbne[r vores] mund til enhver tid og [kundgør hans] evangelium med fryderåb‹ (L&P 28:16) … Nogle gange kan et enkelt udtryk for et vidnesbyrd sætte ting i gang, der kan have indflydelse på nogens liv i al evighed.«2

Fra skrifterne

L&P 1:20-23; 18:15; 123:12

Fra vores historie

Beretningen om Olga Kovářová fra Tjekkoslovakiet er et eksempel på medlemsmissionering i vores hjælpeforeningshistorie. I 1970’erne var Olga lægestuderende og hungrede efter et dybere åndeligt liv. Hun lagde mærke til 75-årige Otakar Vojkůvka, en sidste dages hellig. »For mig så han ud som én på 75 år, men i sit hjerte var han snarere 18 og livsglad,« sagde hun. »Det var meget usædvanligt i Tjekkoslovakiet i en tid præget af kynisme.«

Olga spurgte Otakar og hans familie, hvordan de fandt glæde. De præsenterede hende for andre kirkemedlemmer og gav hende en Mormons Bog. Hun læste ivrigt i den og blev hurtigt døbt og bekræftet. Siden da har Olga været en positiv indflydelse i en verden med politisk undertrykkelse og religiøs forfølgelse. Hun tjente som hjælpeforeningspræsident i sin lille gren og hjalp med at frelse sjæle ved at bringe dem til Kristus.3

Noter

  1. Se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 448.

  2. Dieter F. Uchtdorf, »Venter på vejen til Damaskus«, Liahona, maj 2011, s. 76-77.

  3. Se Døtre i mit rige: Hjælpeforeningens historie og virke, 2011, s. 92-95.

Fotoillustration: Matthew Reier