2013
Bliv ved med at øve dig
Januar 2013


Bliv ved med at øve dig

Jeg havde lyst til at give op. Ville alle de her anstrengelser betale sig?

Billede
fingers on a piano keyboard

Foto: iStockphoto © Brian Steele

»Jeg har ikke lyst til at tage klavertimer mere,« fortalte jeg min mor. Jeg havde fået klavertimer i mange år og var træt af at skulle øve hele tiden. Jeg var klar til at give op. Jeg var alligevel ikke særlig god. Fordi jeg har nedsat hørelse og går med høreapparater, har jeg aldrig anset mig selv for at være en person med et musikalsk talent. Det krævede altid meget øvelse at lære melodien.

Min mor sagde ikke meget, men fortalte mig helt enkelt, at jeg skulle blive ved med at tage klavertimer, indtil jeg kunne spille salmerne. Efter en del beklagelse fra min side og meget opmuntring fra mine forældres besluttede jeg mig for ikke at stoppe.

Nu spoler vi et par år og tusinder af kilometer frem til en kirkebygning i bjergene i det centrale Guatemala. Som missionær deltog jeg i en distriktskonference. Jeg var kommet lidt før og havde fundet et klaver, så jeg satte mig og begyndte at spille salmerne. De fleste menigheder og grene havde små elektroniske keyboards, der var svære at spille på, så jeg blev meget begejstret over at spille på et rigtigt klaver. Det endte med, at jeg blev bedt om at akkompagnere forsamlingen under konferencen.

Hvad ændrede min indstilling, fra da jeg var yngre og til min tid som missionær? Jeg følte Åndens kraft gennem musik.

Mens jeg tjente på mission, havde jeg mange muligheder for at bruge de musikalske færdigheder, som jeg havde tilegnet mig. Jeg glædede mig over de mange muligheder, jeg fik for at synge og spille klaver til næsten hvert eneste nadvermøde. Jeg vil altid mindes at høre de trofaste medlemmer i Guatemala synge salmerne. Jeg lærte medlemmerne nye salmer, som de ikke var bekendt med. Jeg underviste nogle i helt enkle klaverspil. Mine missionærkammerater og jeg sang for de mennesker, som vi underviste. Selv hvis vi sang falsk, var Ånden der altid til at røre deres hjerte.

Jeg har lært, at det ikke betyder noget, hvad ens talenter er, man kan stadig lære at udvikle musikalske evner. Jeg bliver aldrig en pianist i verdensklasse, og mange af medlemmerne i Guatemala kommer aldrig i Tabernakelkoret. Men det betyder ikke noget. Vi kunne stadig finde glæde ved at føle Ånden gennem musikken. Jeg er mine forældre meget taknemlig for, at de opmuntrede mig til at tage klavertimer, og jeg er taknemlig for, at jeg blev ved med at øve.