Jeg var i stand til at slippe min sorg

Da mine venner, bror Chen og hans hustru, blev døbt i vores menighed, var jeg utrolig glad. Et år efter deres dåb blev de beseglet i templet, og deres søn, der var gået bort, før de havde tilsluttet sig Kirken, blev beseglet til dem. Det var vidunderligt at se familien Chen vokse i evangeliet.

Det følgende år blev bror Chen dræbt i en bilulykke. Efter ulykken var hans død altid i mine tanker og plagede ofte mine drømme. Jeg vågnede grædende og spurgte igen og igen: »Hvorfor? Hvorfor tillader Herren denne slags tragedier? Hvorfor skulle dette ske for denne smukke familie?« Mens jeg kæmpede med disse spørgsmål, greb jeg en dag fat i et kursushæfte og læste disse ord af præsident Spencer W. Kimball (1895-1985):

»Hvis vi betragtede jordelivet som den eneste tilværelse, så ville smerte, sorg, fiasko og et kort liv være en katastrofe. Men hvis vi betragter livet som noget evigt, der strækker sig tilbage til en førjordisk fortid og frem mod en evig fremtid efter døden, så kan alle hændelser ses i det rette perspektiv …

Er vi ikke udsat for fristelser for at afprøve vores styrke, sygdom, så vi kan lære tålmodighed, og død så vi kan blive udødeliggjort og herliggjort?«¹

I det øjeblik besluttede jeg mig for at slippe min sorg og se frem til den lovede og mulige fremtid. Jeg så bror Chen lykkelig forenet med sin familie for mig. Det bragte mig fred. Jeg ved, at vor himmelske Fader vil give os visdom og mod til at møde trængsler.