Kærlighed versus begær
Hvis vi får en bedre forståelse af, hvad begær egentligt er, kan vi lære at undgå det og træffe valg, der fører os tættere på Helligånden.
Begær.
Det er vitterligt et grimt ord. De fleste af os vil helst ikke tænke på det, og langt mindre lære om det. Ordet antyder noget tarveligt, noget mørkt – lokkende og forkert.
Det er der en god grund til. Hvis »kærlighed til penge er roden til alt ondt« (1 Tim 6:10), så er begær vitterligt dens mørke løngang. Det er tarveligt og fornedrende. Begær gør mennesker, ting og selv begreber til objekter, der skal besiddes eller opnås for at tilfredsstille en trang. Men hvis vi allerede ved det, hvorfor har vi så brug for at vide mere om det?
Jo, for hvis vi bedre forstår, hvad begær egentligt er, kan vi lære, hvordan vi former vore tanker, følelser og handlinger til at undgå begær. Det vil lede til, at vi kan nyde et tættere forhold til Helligånden, som renser vore tanker og hensigter og styrker os. Og det vil føre til et langt lykkeligere, fredeligere og mere glædesfyldt liv.
Definition på begær
Vi har en tendens til primært at forbinde begær med at føle upassende, intens fysisk tiltrækning mod et andet menneske, men det er muligt at begære eller eftertragte næsten alt – penge, ejendom, ting og selvfølgelig andre mennesker (se Guide til Skrifterne, »Begære«).
Begær nøder et menneske til at søge noget, der er i modstrid med Guds vilje. Det omfatter enhver følelse og ethvert ønske, der forårsager, at et menneske fokuserer på verdslige ejendele eller selviske vaner – personlige interesser, begær, passioner og lyster – frem for at holde Guds bud.
Med andre ord er det at ønske sig ting, der ikke stemmer overens med Guds vilje eller at hige efter at besidde ting på en måde, der er i modstrid med hans vilje, begær, og det fører til elendighed.1
Faren ved seksuelt begær
Selvom vi er blevet advaret mod begær generelt, er det i seksuel kontekst, at det er særlig farligt. Frelseren sagde advarende: »Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte« (Matt 5:28).
Fortidige apostle advarede kraftigt mod begær i den betydning. Blot som eksempel sagde apostlen Johannes: »For alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden« (1 Joh 2:16, se også v. 17; Rom 13:14; 1 Pet 2:11).
Og de advarsler lyder også i dag.2 Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Hvorfor er begær så alvorlig en synd? Ja, udover den totalt åndsødelæggende virkning det har på vores sjæl, tror jeg, at det er en synd, fordi den tilsmudser det fineste og helligste forhold, Gud har givet os i jordelivet – nemlig den kærlighed en mand og kvinde kan have til hinanden, og det ønske det par har om at bringe børn ind i en familie, der kan være evig.«3
At tillade et lystent begær at spire har været roden til mange synder. Det, der tilsyneladende begynder med et uskyldigt glimt, kan vokse til slibrigt utroskab med alle dets katastrofale konsekvenser. Det er, fordi begær fordriver Helligånden, og det efterlader os sårbare mod andre fristelser og laster og modstanderens kneb.
De tragiske følger af kong Davids valg er et trist eksempel på, hvor stærk og dødelig denne følelse kan være. Det skete, at David så Batseba bade og begærede hende. Begæret førte til handling, og han fik hende bragt til sig, og han lå med hende. Og i et forsøg på at skjule sin synd beordrede David Batsebas mand forrest i krigsfeltet, hvor han med sikkerhed ville blive dræbt (se 2 Sam 11). Som følge af dette mistede David sin ophøjelse (se L&P 132:38-39).
Davids situation kan synes ekstrem, men den tjener som belæg for pointen: Begær er en stærk fristelse. Giver vi efter for det, kan det få os til at gøre ting, som ingen ved deres fulde fem ville gøre. Det faktum, at det er så lumsk, at det så let vækkes og så let kan friste os til at vende os fra Helligånden og overgive os til at gøre noget forbudt, gør det bare endnu mere farligt. Det kan udløses ved at se pornografi, lytte til udpenslende underlødige tekster eller ved upassende intimitet. På samme tid kan det lystne begær forårsage, at en person søger pornografi. Dette cykliske forhold er ekstremt stærkt og farligt.4
Begær af seksuel art forringer og svækker alle forhold, ikke mindst ens personlige forhold til Gud. »Og sandelig siger jeg jer, ligesom jeg har sagt før: Den, som ser på en kvinde, så han begærer hende, eller hvis nogen begår ægteskabsbrud i hjertet, skal de ikke have Ånden hos sig, men skal fornægte troen og skal frygte« (L&P 63:16).
Som ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Seksuel umoral skaber en hindring for Helligåndens påvirkning med alle dens opløftende, oplysende og kraftgivende evner. Det forårsager en stærk fysisk og følelsesmæssig stimulering. Lidt efter lidt skaber det et uudslukkeligt begær, som fører overtræderen hen mod stadig flere alvorligere synder.«5
Hvad begær ikke er
Når man overvejer, hvad begær er, er det også vigtigt at forstå, hvad det ikke er og være forsigtig med ikke at stemple passende tanker, følelser og ønsker som begær. Begær er en form for stærkt ønske, men der er også retskafne ønsker. Vi kan for eksempel godt ønske gode og sømmelige ting, der vil hjælpe med at fremme Herrens værk.
Tænk på:
-
Ønsket om at få penge. Ønsket om penge er ikke i sig selv ondt. Paulus sagde ikke, at penge er er roden til alt ondt. Han sagde, at »kærlighed til penge er roden til alt ondt« (1 Tim 6:10; fremhævelse tilføjet). Jakobs belæringer tydeliggør det: »Men før I søger efter rigdomme, søg da Guds rige. Og efter at I har fået et håb i Kristus, skal I få rigdomme, hvis I søger dem, og I vil søge dem med den hensigt at gøre godt – at klæde den nøgne og at bespise den sultne og at sætte den fangne fri og at yde lindring til den syge og den plagede« (Jakob 2:18-19).
-
En følelse af seksuel tiltrækning mod sin ægtefælle. De følelser har Gud lagt i os, og de er med til at styrke og underbygge ægteskabet og forene ægtefællerne. Men det er muligt at have upassende følelser over for sin ægtefælle. Dersom vi blot søger at opfylde vore egne behov eller tilfredsstille egne lyster eller følelser, er vi ude på en glidebane mod det lystne begær, og det kan være skadeligt for det ægteskabelige forhold. Nøglen til at søge og bevare en passende fysisk intimitet i et ægteskab ligger i den rene og kærlige hensigt.
Det vigtige princip er at søge ting af den rette årsag – for at opbygge Guds rige og øge godheden i verden. Derimod ansporer begær os til at træde uden for sømmelige grænser, hvor vores begær kan nedværdige Gud, gøre mennesker til objekter og objekter – som velstand og magt – til monstrøse onder, der skævvrider vores følsomhed og ødelægger vore forhold.
Derfor giver vi ofte efter for begæret
Når man tager i betragtning, hvor skadende og farligt begær er, hvorfor er det så så fristende og udbredt? Hvorfor lader vi os så ofte overmande af det? På overfladen kan det se ud som om, at selviskhed eller mangel på selvkontrol er begærets kerne. Det er medvirkende årsager, men begærets dybe rod er ofte tomhed. Personer kan bukke under for begæret i et nyttesløst forsøg på at fylde et tomrum i deres liv. Begær er en falsk følelse, en ringe erstatning for ægte kærlighed, sande værdier og udholdenhed til at følge Kristus.
Passende følelsesmæssig kontrol er på en måde en tilstand i hjertet. »Ligesom han tænker i sit hjerte, så er han« (Ordsp 23:7; 1871-oversættelsen). Uanset hvor vi lægger vores mentale og åndelige fokus, vil det over tid blive den drivende kraft bag vore tanker, følelser og handlinger. Når som helst vi føler os fristede af begæret, er vi nødt til at erstatte den fristelse med noget mere passende.
Lediggang kan også forårsage lystne tanker. Når der ikke sker nok i vores liv, har vi en tendens til at blive mere modtagelige over for dårlig indflydelse. Når vi aktivt søger efter at være engageret i en god sag (se L&P 58:27) og stræber efter at bruge vores tid effektivt, bliver vi mindre tilbøjelige til at nære lystne tanker eller anden dårlig indflydelse.
Som ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, vil de lyster, vi vælger at holde os til, ikke alene påvirke vore handlinger, men også hvem vi i sidste ende bliver: »Ønsker dikterer vore prioriteter, prioriteterne former vore valg og valgene afgør vore handlinger. De ønsker, vi reagerer på, afgør vores forandring, vores præstation og hvem vi bliver.«6
Vi må med andre ord ikke blot være opmærksomme på, hvilke følelser vi tillader os selv at have, men også de tanker, der fremtvinger eller forårsager de følelser. Alma sagde, at »vore tanker skal også dømme os skyldige«, (Alma 12:14), hvis de er urene.
Modgiften: Kristuslignende kærlighed
Begær er ikke uundgåeligt. Vor himmelske Fader har givet os handlefrihed, og derfor har vi magt over vore tanker, følelser og handlinger. Vi behøver ikke jage lystne tanker og følelser. Når vi bliver fristede, kan vi vælge at lade være med at gå ned ad den vej.
Hvordan kan vi overvinde fristelsen til at give efter for begæret? Vi begynder med at udvikle et passende forhold til vor himmelske Fader og vælge at tjene andre mennesker. Og vi udøver dagligt vores religion, vi beder og studerer skriften, som indbyder Helligånden i vores tilværelse. I sidste ende er den hemmelige ingrediens kristuslignende kærlighed – ren, oprigtig, ærlig kærlighed – tillige med et ønske om at opbygge Gud og med øjet alene henvendt på hans ære. Den kærlighed er kun mulig, når vi har Ånden hos os.
At fjerne begæret kræver oprigtig bøn, hvor vi beder Gud om at fjerne de følelser og i stedet give os næstekærlighed (se Moro 7:48). Dette er som al anden omvendelse gjort mulig på grund af nåden i Jesu Kristi forsoning.7 Takket være ham kan vi lære at elske på den måde, som han og vor himmelske Fader elsker os.
Når vi holder fokus på vor himmelske Fader, når vi lever i henhold til det første og andet store bud – om at elske Gud og vores næste som os selv (se Matt 22:36-39) – og når vi gør alt, vi kan, for at leve, som han lærte os, kan rene og oprigtige intentioner påvirke vores liv i større og større grad. Når vi underkaster vores vilje Faderens vilje, bliver fristelserne og begærets følgevirkninger mindsket og erstattet med Kristi rene kærlighed. Så bliver vi fyldt med en guddommelig kærlighed, der erstatter denne verdens tarvelige begær med skønheden ved at opbygge Guds rige.