2016
Sådan gør vi Kristus til midtpunktet i vores liv
October 2016


Svar fra Kirkens ledere

Sådan gør vi Kristus til midtpunktet i vores liv

Fra en tale holdt på Brigham Young University-Idaho den 27. januar 2009.

Billede
holding the Book of Mormon

»Jesus opnåede en fuldkommen samhørighed med Faderen, fordi han, både hvad kødet og hvad ånden angår, underkastede sig Faderens vilje. Idet han talte om sin Fader sagde Jesus: »Jeg gør altid det, der er godt i hans øjne« (Joh 8:29). Fordi det var Faderens vilje, underkastede Jesus sig endog døden, »idet … Sønnens vilje er opslugt i Faderens vilje« (Mosi 15:7). Jesu fokus på Faderen er en af de væsentligste årsager til, at hans tjenestegerning fremstod så tydelig og virkningsfuld. Der var ikke noget distraherende tvesindet i ham.

På samme måde kan du og jeg gøre Kristus til midtpunkt i vores liv og blive et med ham, som han var et med Faderen (se Joh 17:20-23). Vi kunne begynde med at skrælle alt bort fra vores liv og så sætte det sammen igen i en prioriteret rækkefølge med Frelseren som midtpunkt. Vi bør sætte det først, der gør det muligt altid at erindre ham – hyppig bøn og skriftstudium, eftertænksom overvejelse af apostolske lærdomme, ugentlig forberedelse til værdigt at modtage nadveren, kirkegang om søndagen og at nedfælde og huske det, som Ånden og erfaringen lærer os om vores rolle som disciple. Du kan måske komme i tanker om andet, som passer særlig godt til din nuværende situation. Når der er tilstrækkeligt med tid og muligheder til dette, at fokusere vores liv med Kristus i centrum, kan vi begynde at tilføje andre ansvar og andet af værdi i det omfang, at tid og ressourcer tillader det, såsom uddannelse, familieansvar og personlige hobbyer. På den måde bliver det vigtigste ikke skubbet ud af vores liv af det, som blot er godt, og det, som har mindre værdi, får en lavere prioritering eller bortfalder helt.

Selv om det ikke er let, kan vi vedholdende fortsætte fremad med tro på Herren. Jeg kan bekræfte, at ens ønske om og evne til altid at erindre og følge Frelseren med tiden øges. Vi bør tålmodigt arbejde henimod det mål og altid bede om den dømmekraft og den guddommelige hjælp, vi har brug for (se 2 Ne 32:9).