2022
Sel Diak a Ulebengelel Telbiil
Ongeteruich el Buil 2022


“Diak a Ulebengelel Telbiil,” Liahona, Oct. 2022.

Bek el Buil OmekraelKlumech, Ongeteruich el buil 2022

The Diak a Ulebengelel Telbiil

Tirkel rokui el mla mekur a telbiil lobengkel a Dios a nguu a techall er a tokubets el bedengel a beltikelreng me a klechubechub.

siasing/Llecheklel
llecheklel a Jesus Kristo

Jesus Kristot, mlara Del Parson

Ngar tial beluulechad el mla metemall er a klaumekemad me a chisel a mekemad, ea ulsbechellel a klemerang, llomes, me a mechellins el beltkil a rengul a Jesus Kristo a ulis el klou a ultutelel er chelechal taem. A ebangkelio er a Kristo a klebokel, me kid a ngeltengat el mesuub er ngii e kiei loltirakl a osisecheklel. Ke de outkeu er a techall el mo omerk er ngii—el mo ouchais er ngii el klemerang er a ngiidil ker el de ngarngii.

Ak dirk milsaod el kirel a klou el ultutelel tial telbiil er a Abraham me a omengideb er a Iserael. Sel de nguu a ebangekelio e de metecholb, e kede nguu a chedaol ngklel a Jesus Kristo. A techolb chelid a chesmerel a siseball el mo dmak el oudiukes ikel rokui el yaksok el milkedmokl sera irechar el mlara Rubak lobengkel a Abraham, Isaac, Jacob, me a merael mei el rengelekir.1

Sel beches e diak a ulebengelel el telbiil 2 (Doctrine and Covenants 132:6) me a telbiil er a Abrahamic a kmal di osisiu—ng eru el bedengel a omelekoi a mo er tial telbiil el Dios a milekur lobengkel a chad er a beluulechad el sechal me a redil er a kakerous el taem.

Tial ual omesodel el diak a ulebengelel a olechotel a kmo tial telbill a di mla ngarngii ruchei er a lobeob a beluulechad! Sel uldasu el mlodars er sel Kloul el Ongdibel er a Babeluades a uldimukl er a klengit el reng el mlo melchesuar el kmo kid el rokui a mo diak dobengkel a Dios. Eng di, a Dios a mle yaksok el kmo Ngii a mo odersii a Osobel el ngii a mo mesisiich er a telemellel a Rebet. A Dios a dilu er a Adam ruriul er a le metecholb:

Kau a oltirakl er a teletael el mla er Ngii el Ngii a dimlak a uchelel a sils malechub eng rekil a rak er ngii, el mlara rokui el cherechar el mora rokui el cherechar.

Mesang, kau a tang el obengkek, el ngelekel a Dios; ma le uaisei ea rokui a mo ngelekek (Moses 6:67–68).

A Adam me a Eva a kilengei a chedaol ruoll er a techolb chelid me te mlomuchel er a teletael el mo tang lobengkel a Dios. Te siliseb er a rael er a telbiil.

Dirrek kau me a ngak sel desiseb er tial rael, e ng mocha beches a teletelel a kelngar er kid. Me kede mocha mengedmokl er a deleuill er kid lobengkel a Dios el mo mecherei meng omekngeltengat e melodech er kid. Tial rael er a telbiil a omekreal er kid el lemuut el mo er Ngii. A lsekum meke de mecherei a Dios meng mesisiich er a klengar er kid, e tial rael er a telbiil a mo mekrolid me kede mo merael el mo kmeed er Ngii. A rokui el telbiil a moktek er ngii a mo omak. A ikang a remuul a deleongel el olab a diak el ngemed el deleuill.

Tokubets el Beltik el Reng me a Klechubechub

Sel tal moak a telbiled lobengkel a Dios, e kede mo mecherei sel delcherud el kal bong ma ka lemei el mo cherechar. A Dios a diak bol ikrii a deleuill er Ngii lobengterir a re mla mekur a ungil deleuill lobengkel. Mal uaisei, e tirkel rokui el mla mekur a telbiil lobengkel a Dios a ngarngii a rolir el mo nguu a tokubets el beltikelreng me a klechubechub. Ngara tekoi er a Hebrew, e tiaikid el telbiil er a beltikelreng a lomekedong er ngii el hesed (חֶסֶד).3

Hesed a diak a kmal osisiu el belkul el tekoi er a Merikel. A re oliuid er a King James Version er a Biblia a locha mle meringel er tir el oleiuid er a hesed el mo tekoi er a Merikel. Te blechoel el ngiltii a “bekorurau el beltikelreng.” Tia nguu a telkib el klou eng di diak el ngii rokir el belkul a hesed. A bebil a dirrek el mlo mocholt, el uai a “klubechub” ma “ungil.” Hesed a bleketakl a belkul lolecholt er a deleongel er a telbiil el terul chelechad a telib er a rengrir el moltirakl e blak a rengrir el kirel a tang ma tang.

A ngarbab el dauch er a chelebechiil tiaikid ea deleongel er a telbiil. A rubekel a mekur a telbiil lobengkel a Dios me a delongelir lobekel el mo oltirakl el blak a rengrir el kirel a tang ma tang.

Hesed a tokubets el bedengel a beltik el reng ma klubechub el Dios a melchesuar er ngii e oldars er ngii el mortirkel mla mekur a telbiil el lobengkel. Me kede mtechei e lobahesed elmo re Ngii.

siasing/Llecheklel
a re direke mlo kaubuch el obekel el ngara ikrel a templo

Sel ta el kau me a ngak de bekur a telbiil lobengkel a Dios, ea delongeled lobengkel a mengai el mo kmes er a ikel sils ruchel er a telbiled. Chelechang e ke de mla obak el mo dmak.

Siasing el mlara Jerry L. Garns

E le a uchul a Dios el oba hesed el mo er tirkel oba telbiil lobengkel, Ngii a mo oubeltikelreng el mo er tir. Ngii a melemolem loureor lobengterir e mesterir a techall el mo mengodech. Ngii a mo ousubes er tir sel bo louchel a kngterir. E a lsekum e te mo chebirukel, e Ngii e mo ngosuterir el metik er a rolir el lmuut el mo er Ngii.

Sel ta el kau me a ngak de bekur a telbiil lobengkel a Dios, ea delongeled lobengkel a mengai el mo kmes er a ikel sils ruchel er a telbiled. Chelechang e ke de mla moak el mo tang. E le uchul tial telbiled lobengkel a Dios, e Ngii a diak a tang me bol mesaul a rengul lolengeseu er kid, me kid a diak a tang me bo dokngemedii sel klechubechub er a kllou el reng er Ngii el me er kid. A derta er kid a ngarngii a tokubets el basio er ngii er a chelsel a rengul a Dios. Ngii a klou a urungulel el kired.

Ko medengelii sel ngara resksi el tekingel a Rubak el mora Profet Joseph Smith. Ng mlei lokiu a ocholt. A Rubak a dilu er a Joseph el kmo tial yaksok a eko er kau el dirrek, e le kau a mlara Abraham, me a sel yaksok a milruul el mora Abraham (Doctrine and Covenants 132:31).

Me a le uaisei, e tial diak a ulebengelel el telbiil a mloluut el tebedechel se klou el Olutel a ebangkelio er sel cherrengelel. Ka momtab er ngii! A telbiil er a chebechiil el mekedmokl er a chelsel a templo a melemalt el ulak el mo er sel telbiil er a Abrahamic. Ngara chelsel a templo ea robekel a mo mocholt el mora rokui el klengeltengak el medechel el mo er tirkel blak a rengrir el ngelekel a Abraham, Isaac, me a Jacob.

El kmal di ua ea Adam, kau me a ngak a siliseb er sel rael er a telbiil sera de metecholb. E okor e soiseb er a cherrengelel er a chelsel a templo. Sel klengeltengat er a telbiil er a Abrahamic a moterekokl er a chelsel chedaol el templo. Aika el klengeltengat a mo rulii meng mo sebeched, sel de bekiis er a kodall, el mo ngmai a dikesed er a kerone, renged, klisiich, beluu me a ngerachel e nguu sel kot el ngarbab el dauch me a klebkall er a rokui el tekoi [Doctrine and Covenants 132:19].4

Sel tekoi el mo mengesimer er a Chuodel Renged, e ke de choiuii a yaksok er a Malachi el kmo a Elijah a mo “omult a rengrir a rechedam el mora rengelekir, me a rengrir a rengelekir el mora redemerir” (Malachi 4:6). Sera irechar er a Israel, e a choua tial tekoi el melutk er a rechedam a uldimukl er ngii a chedam el Abraham, Isaac, me a Jacob. Tial yaksok a obeketakl sel donguiu er tial bades el telkib el ngodech el ngara Moroni el millekoi er ngii el mora Profet Joseph Smith: Ngii el [Elijah] a mo dolmii er a rengrir a rengalek sel yaksok el milkedmokl el mora redemerir, me a rengrir a rengalek a mo obult el mora redemerir (Joseph Smith—History 1:39). Tirke el rechedam a uldimukl er ngii a Abraham, Isaac, ma Jacob. (Mesa Doctrine and Covenants 27:9–10.)

siasing/Llecheklel
Llecheklel a Jesus Kristo

Tirke el omak a chedaol telbiil e otirakl a nguu a yaksok er a diak a ulebengelel el klengar me a sel kot el ngarbab el dauch er a klebkall. A Jesus Kristo ngii a otil a ikal telbiil.

Cholechotel el ngara Kristo me a Merau el Ngeasek el Mengederedel, mlara Heinrich Hofmann

Jesus Kristo: Ngii e a Rengul tial Telbiil

Sel tngakireng er a Osobel a rulii meng sebechel a Chedam el mo lomolem a ikel yaksok er ngii el tilib el mora Rengelekel. E le a uchul a Jesus Kristo a “rael, e klemerang, e klengar,” ea oak ullel a “ng diak a chad el mo er a Chedam, a lak lokiu [Ngii]” (Johanes 14:6). Sel lomolem a telbiil er a Abrahamic a sebechel eleng Tngakireng er a Osobeled, el Rubak el Jesus Kristo. A Jesus Kristo ngii a ngara rengul tial telbiil er a Abrahamic.

A chuodel Renged a diak el dil babier er a chedaol llechukl; tiang a dirrek el babier er a reksi. Kom lotkii el menguiu el kirel se chelbechielel a Sarai me a Abram. E le uchul tir el dimlak loungalek, ea Sarai a ngiluu a mesiungel, el Hagar, el mo bechil a Abram el dirrek, loltirakl er a chederdellel a Rubak. A Hagar a millechelii a Ishmael.5 A Abraham a mle betik a rengul er a Ishmael, eng di ngii a diak el ngalek el telbiil a mo okiu ngii. (Mesa Genesis 11:29–30; 16:1, 3, 11; Doctrine and Covenants 132:34.)

Meng klengeltengat el mlara Dios, e nger el mora klaumerang er a Sarai,6 eng milechell er seral chuodel me a sel telbiil bol sebechel lokiu a ngelekel sechal, er a Isaac (mesa Genesis 17:19). Ngii a milechell er a chelsel a telbiil.

A Dios a milsa a Sarai me a Abram a beches el ngakl—Sarah me a Abraham (mesa Genesis 17:5, 15). Sel omngakl er tir er a beches el ngakl a olangch er a uchelel a beches el klengar me a beches el beluu el mo er tial telungalek.

A Abraham a mle betik a rengul er a Ishmael me a Isaac. A Dios a dilu er a Abraham el kmo a Ishmael a mo obdois e mo klou el beluu(mesa Genesis 17:20). Osisiu el taem, ea Ruak a mileketeklii el kmo sel diak a ulebengel telbiil a mo mechederoder lokiu a Isaac (mesa Genesis 17:19).

A rokui el mo nguu a ebangeklio a mo tebedechel a telungalek er a Abraham. Ngara Kalatia e kede menguiu:

“Tirkel nga er kemiu el mla metecholb er a Kristo a mla nguu a Kristo.

“… Kom rokui el di tang er a Kristo el Jesus.

“E a omulcherangel er a Kristo, e kom ulchelel a Abraham, e oudiukes lokiu er sel yaksok.”25

Me a le uaisei, e kid a mo oudiukes el mora telbiil lokiu a cheroll me a lechub a omerodel.

siasing/Llecheklel
rechad el mo kldibel el mora ongdibel er a techolb chelid.

Sel tal moak a telbiled lobengkel a Dios, e kede mo mecherei sel delcherud el kal bong ma ka lemei el mo cherechar. A Dios a diak el bol chitii a deleongel er Ngii lobengterir a re mla mekur a ungil deleuill lobengkel.

A Jacob el ngelekel a Isaac me a Rebekah a milechell er a chelsel a telbiil. A lmuut el tang, ngii a di mle ngii el millilt el mo soiseb. E ko medengei, a ngklel a Jacob a milengodech el mo Israel (mesa Genesis 32:28), el belkul a “Dios a mo mesisiich” malechub “ngkel mo mesisiich leng dmak ngii ma Dios.”7

Ngara Exodus e kede menguiu el kmo a “Dios a melatk a ikel telbilel lobengkel a Abraham, lobengkel a Isaac, e dirrek el lobengkel a Jacob” (Exodus 2:24). A Dios a dilu ra rengalek er a Israel, “A lsekum e ko moltirakl a tekingek, e oltirakl a telbilek, e sei e kau a mo ngodech e mekreos el mei er ngak” (Exodus 19:5).

Sel tekoi el “ngodech e mekreos” a mloiuid ra Hebrew el segullah, el belkul a kmal limis el kesiokel—el “mekreos.”8

A hong er a Deuteronomy a olecholt er a klou el ultutelel a telbiil. A re Apostol er a Beches el Renged a mle medengelii tial telbiil. Uriul er a Peterus lomekungil er a chitechut el chad el ngara terebel er a templo, eng ulsisechekleterir a re ulemes el kirel a Jesus. A Peterus a dilu el kmo, “A Dios er a Abraham, me a Isaac, me a Jacob, a Dios er a re demad, a mla kobkelii a ngelekel er a Jesus” (Rellir 3:13).

A Peterus a milrekui er a klemechel meng millekoi er a rulerrenges er ngii el kmo, “Kemiu a rengelekir a re profet, me sel telbiil el Dios a tilbir lobengkel a rdemad, el melekoi el mora Abraham, Ngokiu a rengelekem ea rokui el chad er a beluulechad a mo mukngeltengat” (Acts 3:25) A Petrus a milketeklii el mo er tir el kmo sel tebedechel a urerel a Kristo a mlo lomelemii tial telbilel a Rubak.

A Rubak a milsterir a osisiu el osisechakl el mora rechad el mlara chuodel el Merikel. Mla er sei, ea mla mekiis er a kodall el Kristo a ulechais er a rechad el kmo te meral reua techal chad. Ng millekoi:

“Kemiu a rengelekir a re profet; e kemiu a chad er a blai er a Israel; me kemiu a ngara telbiil el Chedam a tilbir ngii me a rdemmiu, el dilung er a Abraham: Ma resechem a mouchul ea rechad er a bluulechad er rokir a mo ngeltengat.

“A Edam el di mla kot eng mekedbechak loak kemiu e oderchad el me omekngeltengat er kemiu el mo omult er a redertang er kemiu er rokui el mo cheroid er a [kentil]; le tia uchul meng uaisei, kemiu el ngalek er a telbiil” (3 Nephi 20:25–26).

Ko mesa ultutelel tiang? Tirkel tir a otirakl a telbilir lobengkel a Dios a moba mesisiich el reng lotngakl a-klengit! Tirkel tir a otirakl a telbilir a mo ngarngii a klisichir el mo otngakl a mekudem el ongetikaik er a beluulechad.

siasing/Llecheklel
chad el melai er a cheaol belsoil

Tirkel tir a otirakl a telbilir lobengkel a Dios a moba mesisiich el reng lotngakl a-klengit! Tirkel tir a otirakl a telbilir a mo ngarngii a klisichir el mo otngakl a mekudem el ongetikaik er a beluulechad.

Urerel a Misionari: Ouchais er a Telbiil

A Rubak a mla oderchid el mo omerk er a ebangkelio e ouchais er a telbiil. Tiaikid a uchul e ngarngii a re misionari er kid. Ngii a soal a rokui el ngelekel a le nguu a techall el mo ngiltii a ebangkelio er a Osobel e mo omuchel er a rael er a telbiil. A Dios a soal el omak er a rokui el chad el mora telbiil el Ngii a tilbir er a rechuodel lobengkel a Abraham.

Ma le uaisei, ea urerel a missionari a klou a ultutelel er a mengideb er a Israel. A mengideb a kot el klou a ultutelel el ureor el ngii a ngarngii er a beluulechad er chelechal sils. Ng diak a ngii dil ngera el sebechel mengaisisiu er a klungel. Ng diak a ngii dil ngera el sebechel mengaisisiu er a ultutelel. Re misionari er a Rubak—re oltirakl er Ngii—a oureor er sel kot el klou el de chelbangel er ngii, el ngarbab a moktek er ngii, e kot el ngarbab el ureor er a beluulechad er chelecha el sils.

E ngdi ngar ngii a bebil—lemuut el bebil. Ng klou a usbechellel a berkel a ebangkelio el mo er a belurir a re mla mad. A Dios a soal a rokui el chad, el mla mad me a re dirk ke kiei, el mo ngmai a deureng er a klengeltengat er a Telbilel. A rael er a telbiil a blok el mora rokui. A ki olengit er a rokui el chad el mei e lorael er tial rael lobengkemam. Ng diak a ngii di lurreor el olsiseb a bekbedengir a rechad er a rokui el beluu. E le a Rubak ngii a chubechubechad el mora rokui el tir, el meral ngarngii er a rengrir, omekedong er a chedaol el ngkel (Helaman 3:27).

Ele uchul a Melchizedek Priesthood a mla moluut, a oltirakl a-telbiil el redil me a rsechal a oba techall el mora “rokui el chedaol klengeltengat” er a ebangkelio(Doctrine and Covenants 107:18; smisichii a belkul).

Sera oterkeklel a Kirtland Temple er a 1836, el ngara chederdellel a Rubak, ea Elijah a mle duum. Ngera moktek er ngii? El mo omuut … a rengrir a rengalek el mora rdemerir (Doctrine and Covenants 110:15). A Elias a dirrek el mle duum. Ngera moktek er ngii? El mo omsang a Joseph Smith me a Oliver Cowdery “a rengedel a ebangkelio er a Abraham, el melekoi el kmo ngokiu kemam ea rengelekam er a rokui el telecheroll ruriul er kemam a mo mukngeltengat” (Doctrine and Covenants 110:12). Meng uaisei, a Mastang a ulterekeklii el mora Joseph Smith me a Oliver Cowdery a ngerachel er a priesthood me a llemalt el mo omesterir a klengeltengat er a telbiil er a Abrahamic el mora rebebil.9

Ngara Ikelesia, e kede merael er a rael er a telbiil el chad me a ngii me kid el rokui. El kmal diua chebechiil me a telungalek el oba di tang e meral deleuill el ngii a mechelii a tokubets el beltikelreng er a delongelir, tial tekoi a dirrek el osisiu el mora beches el deleuill el mukdubech sel domak er kid lokiu a telbiil edechor el melemalt el mora Dios!

Tiaikid sel locha mle belkul a tekingel a Nephi er sera ledu a Dios “a betik a rengul er tirkel mo ou Dios er Ngii.” (1 Nephi 17:40). Seikid e a uchul, eng tebedechel tial telbiil, a tokubets el klechubechub me a beltikelreng—malechub hesed—ng medechel el mor tirkel soiseb er tial omak e kmes el deleuill lobengkel a Dios, dirrek el “mora tal telael el telecheroll” (Deuteronomy 7:9).

A omak a telbiil lobengkel a Dios a ngodechii a deleuill lobengkel el mocherechar. Ng omekngeltengat er kid loba lmuut el dmolech el beltikelreng me a klechubechub.10 Ngarngii a rrelii el mer kid me a teletael el Dios a mo olngeseu er kid el mo ngkel chad el kid a sebeched el mo uai ngii. Ke de mla nguu a yaksok el kmo kid, el dirrek, a sebeched el mo “ngodech e mekreos” el mo er Ngii (Psalm 135:4).

Yaksok me a Klungiaol

Tirkel meruul a chedaol telbiil e oltirakl a nguu a yaksok er a diak a ulebengelel klengar me a ngarbab el dauch er a klebkall, “el kot el ngarbab er a rokui el sengk er a Dios” (Doctrine and Covenants 14:7). A Jesus Kristo ngii a otil a ikal telbiil (mesa Hebru 7:22; 8:6). A re oltirakl a telbiil e betik a rengrir er a Dios e mecherei meng mesisiich er a rokui el tekoi er a klengar er tir a rulii meng Ngii a mo kot el mesisiich el ongesuseu er a klengar er tir.

Chelechal temed eng klungiaol merkid el melai a klengeltengat er a klechedam e mo medengelii sel omak er kid el mo er a rechuodel el re chedam. Aikang el klengeltengat a dirrek el meskid a ues el mora ikel ngar medad.

siasing/Llecheklel
Jesus el mengedecheduch er a Petrus

E le uchul tial telbiled lobengkel a Dios, e Ngii a diak a tang me bol mesaul a rengul lolengeseu er kid, me kid a diak a tang me dokngemedii sel klechubechub er a kllou el reng er Ngii el me er kid.

Kau ke Betik a Rengum er Ngak el kuk Ngarbab er a Ikang? mlara David Lindsley

Tial ngercheled el ngara telbiil er a Israel a mo olterkokl el bek el chedal a Ikelesia a melchesuar er a deurreng me a techall el dmak ngii mesel domak a telbiil lobengkel a Dios. Tiang a okedong el mo melisiich er a rokui loltirakl a telbiil el sechal me a redil, mekekerei el sechal ma redil, el louchais er a ebangkelio el mortirkel kmeed er tir el sebechir rongesterir. Ng dirrek el okedong el molengeseu e melisiich er a re misionari er kid, el mlodurech lolab a osisechakl el mo melecholb e molengeseu el mengideb er a Israel, mesel de dak e kede mo chedal a Dios e Ngii a mo Dios er kid (mesa Doctrine and Covenants 42:9).

A rebek el chad me a bek el redil el meruul a chedaol ruoll er a priesthood e urekodel a telbiil lobengkel a Dios a ngarngii a melemalt el rolir el mora klisichel a Dios. Kid a nguu a ngklel a Rubak el mei er a der ta er kid. Kid a dirrek el nguu a Ngklel el mei er kid el betok el chad. Sel rengud el soad lousbech er a meral ngklel a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo a klou a ultutelel el kid el rokui el chad a nguu a ngklel el mei er kid. Meral, bek el ungil omeruul er a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo me a rechedal tial ikelesia a olechotel a beltik el reng er a Dios hesed.

Ngera uchul me a Israel e ulebriid? E le a uchul a rechad el tilemall a llach e ulemetech er a re profet. A ungil e ngdi ngara klengit el reng el Chedam a ulenger el kirel tiang meng mlo omriid er a Israel el mlora dilochel e cheroid.11

Engdi, Ngii a ulemriid er tir el ulebang a yaksok el kmo a tara klebesei ea Israel a lmuut el mo mechudel el mora kerensel.

A ongalek er a Judah a ngiluu a ngerachel el mo mengedmokl er a beluulechad el kirel sel kot el mei a Rubak. Ngar tial ongalek, ea Mary a mlokedong el mo delal a Ngelekel a Dios.

Sel ongalek lokiu a Joseph, ngii me a Asenath ea rengelekelkir el sechal, Ephraim me a Manasseh (mesa Genesis 41:50–52; 46:20), a ngiluu a ngerachel el mo omekrael er a oldak er a re Israel, el mo mengedmokl er a beluulechad el kirel sel Ongeru el Lemei a Rubak.

Mesel diak a uchelel ma ulebengelel hesed el deliongel, eng meral chemolt el kmo a Dios a soal el mo mengideb er a Israel. Ngii a Demad er a Babeluades! Ngii a soal a derta el ngelekel—a re nga er tial klengar me tirkel mla mo er sel bitang—a le rengesii sel klumech er a mla moluut el ebangkelio er a Jesus Kristo.

Rael er a Beltikereng

A rael e ra telbill a rael er a beltik el reng—sel smiich el hesed, sel dmolech el bekokeuil a reng el kirel e ungil kaukledem. Sel domelchesiu er seikid el beltik el reng a mimokl e deureng. Sel kot el ngarbab el deurreng el bo molchesuar er ngii sel kau a mo mui ra beltik el reng el bedul a Dios e dirrek el kirir a rokui el ngelekel.

Oubeltik el reng el mora Dios el nga ruchei er a ngidil chad me a ngii dil tekoi a teletael el meskau a meral budech, ongelaod, kelou el reng, me a deurreng.

A rael er a telbiil a kirel a delongeled lobengkel a Dios—tial hesed er kid a deleongel lobengkel. Sel de siseb er a telbiil lobengkel a Dios, e kid a mla mekur a telbiled lobengkel e Ngii a di blechoel el oltirakl a tekingel. Ngii a mo meruul a rokui el tekoi el sebechel, e diak el bo lolemall er a llemelted, leng ngolengeseu er kid lotirakl a lemelted.

A Babier er a Mormon a omuchel e merekui lomtutk el kirel tial diak a ulebengelel telbiil. Nga er sel uchelel tial babier el mora ikel ulebongel el klaumerang er a Mormon me a Moroni, e a Babier er a Mormon a bleketakl el lomtutk el kirel sel telbiil (mesa Mormon 5:20; 9:37). “A mermang el chemotang el Babier er a Mormon a ocholt el mo er tial rokir el beluulechad el kmo a Rubak a mla omuchel el mengideb er a Israel e oltaut a ikel telbiil el Ngii a tilib el mora Abraham, Isaac, ma Jacob.”12

Betik e ra renguk el rodam me a rodos, kid a mla mo kedong er tial chetiteuokel taem er a reksii er a beluulechad el mo olisechakl er a beluulechad el kirel a klebekelel me a klisichel tial diak a ulebengelel telbiil. A Demad er a Babeluades a mui loumerang er kid el kutmeklii tial klou el lureor.

Tial klumech a dirrek el mlo medung e ra klou el ongdibel er a miting er a re meredel sera March 31, 2022.

Uleklatk

  1. Mesa Russell M. Nelson, “Children of the Covenant,” Ensign, May 1995, 34.

  2. Sel beches e diak a ulebengelel telbiil a sel mui el ebangkelio er a Jesus Kristo. Tia uldimukl er ngii a rokui el chedaol el ruoll me a telbiil el usbechall er a osobeled (mesa Doctrine and Covenants 66:2). Nga er tia el “beches” ngii di el taem el Rubak omekbesches, oluut, eng diak a “ulebengelel” e le ngii el diak el mengodech.

  3. Sel komakai el cheldecheduch el kirel hesed me a diak a ulebengelel el telbiil a de betik er ngii er a Kerry Muhlestein, God Will Prevail: Ancient Covenants, Modern Blessings, me a sel Gathering of Israel (2021).

  4. Russell M. Nelson, er a “Tokubets el Sioning er a Kristo,” Liahona, Apr. 2001, 7.

  5. Sel tekoi er a Hebrew el Ishmael a belkul a “Dios a orrenges” (Bible Dictionary, “Ishmael”).

  6. “Dirrek el okiu a klaumerang ea Sara a ngilai a klisiich el mo omechell, e milechelii a ngalek er seral chuodelang, e leng tirterii el mle merang ngikel mle yeaksok” (Hebru 11:11).

  7. Bible Dictionary, “Israel.”

  8. Mesa Bible Dictionary, “Peculiar”; “Hebrew and Chaldee Dictionary,” Mesisiich el Osisiu el mora Bibilia (1984), 82, tekoi 5459

  9. Mesa Russell M. Nelson, “Thanks for the Covenant” (Brigham Young University devotional, Nov. 22, 1988), 4, speeches.byu.edu.

  10. “A bek el telbiil el obengkel a Dios a techall el merael el mo kmeed er ngii. Mo er a ngii di el chad el nguu a telkib el taem el omdasu aikel tir a mla melchesuar el beltkil a rengul a Dios, me tial delongelir le mangai el mo mesisiich me a deleuill lorael el mo kmeed a desemeriar er ngii el uldars” (Henry B. Eyring, “Making Covenants with God” [Brigham Young University fireside, Sept. 8, 1996], 3, speeches.byu.edu).

  11. “A Rubak a dirrek el ousbech er tial omriid er a rengellitel el chedal er a rokui el beluul er a beluulechad el mo omekngeltengat er a ikeikid el beluu” (Guide to the Scriptures, “Israel,” scriptures.ChurchofJesusChrist.org; dirrek el mesa Jacob 5:1-8, 20).

  12. Russell M. Nelson, “Sel Mo Teletelel a Ikelesia er a Ngarmedad: Mengedmokl er a Beluulechad el kirel a Ongeru el Lemei a Osobel,” Liahona, Apr. 2020, 9.