Musik
Jeg ved, på hvem jeg bygger


104

Jeg ved, på hvem jeg bygger

Højtideligt

1. Jeg ved, på hvem jeg bygger,

jeg ved, hvad fast består,

når denne verdens skygger

som røg og støv forgår;

jeg ved, hvad ej kan svinde,

hvad aldrig vakle vil,

når vismand går i blinde

og vorder dårskabs spil.

2. Det er den demantklippe,

der trodser magt og list,

den hånd, der ej vil slippe,

det er min Herre Krist;

hans ånd er livets kerne,

hans ord kan aldrig dø,

han er den faste stjerne

på tankens vilde sø.

3. Han som med dødens klæde

kun blev i graven lagt,

for atter frem at træde,

til herlighed opvakt,

han har min synd forsonet,

hans død mig gjorde fro,

hans nåde har mig kronet,

han skænked’ mig sin tro.

Tekst: Ernst M. Arndt, 1769–1860

Musik: Felix Mendelssohn, 1809–1847

Lære og Pagter 20:77, 79

Esajas 53:2–5