Ydmygt med ærbødighed

1. Ydmygt, med ærbødighed,

bøj dit hoved stille ned,

du forløste, tænk på Krist,

hvad han led for dig, for vist;

hist på jorden angstens sved

faldt som blod i støvet ned,

han på korset fandt sin grav,

hvorved han dig frelse gav.

2. Dette brød, som nydes her,

til erindring om ham er,

kalken også minder mig

om hans blod udgydt for dig.

Derfor, glem ej, hvad han led

for til dig at bringe fred,

ofredes til døden hen

men opstod til liv igen.

3. Fremad stræb i kærlighed,

med din næste lev i fred,

glem de fejl, han mod dig gør,

Jesus glemte dine før.

Og i stille ro og bøn

kast din sorg på ham i løn,

omsorg har han alt for dig,

åndens fred han giver dig.

4. For Guds trone Jesus står

og dig følger, hvor du går.

Han dig elsked’ højt, min ven,

men hvad giver du igen?

Lydighed han fordre vil,

våg og bed, mens du er til,

at du aldrig falde må

ud i synd, men trofast stå.