Skrifterne
Nefis Anden Bog 17


Kapitel 17

Efraim og Syrien fører krig mod Juda – Kristus skal blive født af en jomfru – Sammenlign med Esajas’ Bog, kapitel 7. Omkring 559-545 f.Kr.

1 Og det skete i de dage, da Akaz, Jotams søn, søn af Uzzija, var konge af Juda, at Resin, konge af Syrien, og Peka, Remaljas søn, konge af Israel, drog op mod Jerusalem for at føre krig imod det, men de kunne ikke erobre det.

2 Og det blev meddelt Davids hus: Syrien har indgået forbund med Efraim. Og hans hjerte skælvede, og hans folks hjerte, ligesom træerne i skoven skælver for vinden.

3 Da sagde Herren til Esajas: Gå nu hen og mød Akaz, du og Shearjashub, din søn, for enden af vandledningen fra den øvre dam på vejen ved valkerens plads,

4 og sig til ham: Pas på, og vær stille, frygt ikke, og tab ikke modet over disse to rygende fakkelstumper, for Resins og Syriens og Remaljas søns rasende vrede.

5 Fordi Syrien, Efraim og Remaljas søn har lagt onde råd op imod dig og siger:

6 Lad os drage op imod Juda og plage det, og lad os bryde ind og indsætte en konge i dets midte, ja, Tab’als søn.

7 Så siger Gud Herren: Det skal ikke lykkes, ej heller skal det ske.

8 For Syriens hoved er Damaskus, og Damaskus’ hoved er Resin; og inden tre snese og fem år skal Efraim blive knust, så det ikke er et folk.

9 Og Efraims hoved er Samaria, og Samarias hoved er Remaljas søn. Hvis I ikke vil tro, skal I visselig ikke blive boende.

10 Endvidere talte Herren igen til Akaz og sagde:

11 Bed om et tegn af Herren, din Gud; bed om det i det dybe eller i det høje oventil.

12 Men Akaz sagde: Jeg vil ikke bede, ej heller vil jeg friste Herren.

13 Og han sagde: Hør I nu, o Davids hus; er det så let for jer at trætte mennesker, at I også vil trætte min Gud?

14 Derfor skal Herren selv give jer et tegn: Se, en jomfru skal blive med barn og føde en søn og skal give ham navnet Immanuel.

15 Smør og honning skal han spise, for at han kan forstå at afslå det onde og at vælge det gode.

16 For inden barnet forstår at afslå det onde og vælge det gode, skal det land, som du afskyr, blive svigtet af begge sine konger.

17 Over dig og over dit folk og over din fars hus skal Herren lade dage komme, som ikke har været siden den dag, Efraim skilte sig fra Juda – kongen af Assyrien.

18 Og det skal ske på den dag, at Herren skal fløjte efter fluerne, som er i den fjerneste del af Egypten, og efter bierne, som er i Assyriens land.

19 Og de skal komme og skal slå sig ned alle sammen i de øde dale og i hullerne i klipperne og på alle tornekrat og på alle buske.

20 På samme dag vil Herren med en barberkniv, som er lejet af dem, der bor på den anden side af floden, af kongen af Assyrien, rage hovedet og rage håret af fødderne; ja, og den skal også fjerne skægget.

21 Og det skal ske på den dag, at en mand skal holde en ung ko og to får.

22 Og det skal ske, at med den overflod af mælk, de giver, skal han spise smør; for enhver, som er tilbage i landet, skal spise smør og honning.

23 Og det skal ske på den dag, at hvert sted, hvor der var tusind vinstokke, tusind sølvstykker værd, skal blive til torn og tjørn.

24 Med pile og med buer skal mænd drage derhen, fordi hele landet skal blive til torn og tjørn.

25 Og alle høje, som dyrkes med hakke, dér skal der ikke komme frygt for torn og tjørn; men det skal være til at sætte okser ud i og til at trædes ned af småkvæg.