Flerkoneri i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

De sidste dages hellige tror, at ægteskabet mellem én mand og én kvinde er Herrens gældende lov om ægteskab. På Bibelens tid befalede Herren nogle at praktisere flerkoneri – ægteskab mellem en mand og mere end én kvinde.¹ Gennem åbenbaring befalede Herren Joseph Smith at indføre flerkoneri blandt Kirkens medlemmer i starten af 1840’erne. I mere end et halvt århundrede blev der praktiseret flerkoneri af nogle sidste dages hellige under ledelse af Kirkens præsident.²

De sidste dages hellige har ikke en fuld forståelse af Guds hensigt med gennem sine profeter at indføre praksissen med flerkoneri. Mormons Bog nævner en årsag til, at Gud befalede det: At øge antallet af børn, der bliver født i evangeliets pagt for at »skaffe [Herren] efterkommere«.³

Flerkoneriet resulterede i, at der blev født et stort antal børn i trofaste sidste dages hellige hjem. På mange måder formede det også det 19. århundredes mormonsamfund: Nærmest alle, der ønskede at blive gift, kunne blive det; målt per indbygger blev den økonomiske ulighed næsten udryddet, eftersom kvinder, der var økonomisk mindre bemidlet, blev gift ind i mere økonomisk velstillede hushold; og antallet af etnisk blandede ægteskaber blev øget, hvilket bidrog til at forene en ellers broget population af immigranter. Flerkoneri bidrog også til at skabe og styrke en følelse af samhørighed og gruppetilhørsforhold blandt de sidste dages hellige. Kirkens medlemmer anså sig for at være »et ejendomsfolk«, der var bundet af en pagt om at føre Guds bud ud i livet trods modstand udefra.⁴

Begyndelsen på flerkoneri i Kirken

Polygami havde været tilladt i årtusinder i mange kulturer og religioner, men det blev med få undtagelser afvist i vestlige kulturer. På Joseph Smiths tid var monogami den eneste legale form for ægteskab i USA.

Åbenbaringen om flerkoneri, som er optegnet i Lære og Pagter 132, kom til dels fra Joseph Smiths studium af Det Gamle Testamente i 1831. De sidste dages hellige forstod, at de levede i de sidste dage, i det der i åbenbaringer blev kaldt »tidernes fyldes uddeling.«⁵ Gamle principper – som profeter, præstedømme og templer – ville blive gengivet til og genoprettet på jorden. Flerkoneri, som det blev praktiseret af gamle patriarker som Abraham, Isak, Jakob og Moses, var ét af disse ældgamle principper.⁶

Den åbenbaring, der belærte om flerkoneri, var en del af en åbenbaring om evigt ægteskab – læren om, at ægteskab kunne bestå efter døden. Både monogame og polygame ægteskaber, der blev forrettet ved præstedømmets magt, kunne besegle kære til hinanden for al evighed på betingelse af retfærdighed.⁷

I åbenbaringen om ægteskab fremsættes nogle generelle principper, men det forklares ikke i detaljer, hvordan flerkoneri skulle indføres. I Nauvoo giftede Joseph Smith sig med flere hustruer og bemyndigede andre sidste dages hellige til at praktisere polygami. Denne praksis blev introduceret forsigtigt og trinvist, og deltagerne aflagde ed på at holde deres deltagelse fortrolig og afvente en tid, hvor ægtemænd og hustruer kunne vedstå sig hinanden i offentlighed.

Klik her, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan flerkoneri tog sin begyndelse i Kirken.

Polygame ægteskaber og familier i 1800-tallets Utah

Mellem 1852 og 1890 praktiserede sidste dages hellige flerkoneri åbenlyst. De fleste familier med flere koner boede i Utah. Kvinder og mænd, der levede i polygame ægteskaber, bekræftede udfordringerne og vanskelighederne i den forbindelse, men også den kærlighed og glæde de nød i deres familie. De troede på, at det var en befaling fra Gud på den tid, og at lydighed mod den ville medbringe store velsignelser for dem og deres efterkommere. Kirkens ledere underviste om, at de, der deltog i flerkoneri, skulle stræbe efter at udvikle en generøs og uselvisk ånd og Kristi rene kærlighed til alle involverede.

Selvom nogle ledere havde store polygame familier, havde to tredjedele af de polygame mænd ikke mere end to koner på samme tid. Kirkens ledere anerkendte, at flerkoneri i særdeleshed kunne være svært for kvinderne. Det var derfor muligt for kvinder, der var ulykkelige i deres ægteskab, at blive skilt, og det var også muligt for dem at gifte sig igen. Kvinder blev sommetider gift i en meget ung alder i det første årti af bosættelsen af Utah, hvilket var typisk for kvinder, der boede i grænseområderne på det tidspunkt. Da flerkoneriet toppede i 1857, havde ca. halvdelen af alle sidste dages hellige i Utah gjort sig erfaringer med flerkoneri – enten som mand, kone eller barn. Procentvis faldt antallet af involverede i flerkoneri støt i løbet af de næste tre årtier.

I de år, hvor flerkoneri blev forkyndt offentligt, blev det ikke forventet af alle sidste dages hellige, at de efterlevede dette princip, omend det blev forventet, at alle accepterede det som åbenbaring fra Gud. Dette system kunne heller ikke være universelt på grund af antallet af henholdsvis mænd og kvinder. Kvinder kunne frit vælge deres ægtefælle, og om de ville indgå i et polygamt eller monogamt forhold, og om de overhovedet ville giftes. Nogle mænd indgik i polygame ægteskaber, fordi de blev bedt om det af Kirkens ledere, hvor andre selv initierede processen, men af alle blev det krævet, at de modtog tilladelse hos Kirkens ledere, inden de indgik polygame ægteskaber.

Klik her, hvis du gerne vil vide mere om flerkoneri og de polygame familier i Utah.

Love imod polygami og ophør af flerkoneri

I begyndelsen af 1862 fik den amerikanske regering vedtaget love mod udøvelsen af flerkoneri. Efter den amerikanske højesteret i 1879 stadfæstede og fastslog, at lovene imod polygami var i overensstemmelse med forfatningen, begyndte føderale embedsmænd at forfølge polygame mænd og kvinder i 1880’erne. Da de sidste dages hellige anså disse love for at være uretfærdige, udviste de civil ulydighed og fortsatte med at praktisere flerkoneri og forsøgte at undgå anholdelse ved at flytte hjem til venner eller familie eller gemme sig under falske navne. Når de blev kendt skyldige, betalte de bøder og udstod fængselsstraffe.

Én af lovene imod polygami tillod de amerikanske myndigheder at beslaglægge Kirkens ejendom. Føderale myndighedspersoner truede snart med at beslaglægge de sidste dages helliges templer. Arbejdet med frelse for både levende og døde var nu truet. I september 1890 følte Kirkens præsident Wilford Woodruff sig inspireret til at fremsætte Manifestet. »Eftersom Kongressen har vedtaget love, der forbyder flerkoneri,« forklarede præsident Woodruff, »erklærer jeg hermed, at jeg har til hensigt at underkaste mig disse love og at gøre min indflydelse gældende over for medlemmerne af den kirke, som jeg præsiderer over, for at få dem til at gøre ligeså.«⁸

Til at begynde med fremgik den fulde betydning af dokumentet ikke tydeligt. Herrens måde at tale på er »linje på linje … lidt her og lidt der«.⁹ Ligesom med begyndelsen på flerkoneri i Kirken blev ophøret med denne praksis en gradvis og trinvis proces, der var fyldt med vanskeligheder og usikkerhed.

Manifestet tilkendegav præsident Woodruffs intention om at underkaste sig amerikansk lovgivning, og indgåelsen af nye polygame ægteskaber i den jurisdiktion ophørte stort set. Men der blev fortsat indgået et lille antal polygame ægteskaber i Mexico og Canada med sanktion fra nogle kirkeledere. Som regel blev disse ægteskaber ikke støttet af Kirkens ledere og det var svært at få dem godkendt. En eller begge af de ægtefæller, som indgik i disse forhold, måtte typisk indvillige i at forblive i Canada eller Mexico. Helt undtagelsesvist blev der indgået nogle få polygame ægteskaber i USA i årene mellem 1890 og 1904.

Kirkens rolle i disse ægteskaber blev genstand for intens offentlig debat, da Reed Smoot, der var apostel, blev valgt ind i det amerikanske senat i 1903. Ved generalkonferencen i april 1904 fremsatte Kirkens præsident Joseph F. Smith en stærk udtalelse, der er kendt som det Andet Manifest, hvoraf det fremgik, at indgåelse af nye polygame ægteskaber blev straffet med udelukkelse af Kirken.¹⁰ Siden præsident Smiths tid har Kirkens præsidenter gentagne gange fremhævet, at Kirken og dens medlemmer ikke længere har lov til at indgå i polygame ægteskaber, og de har understreget vægten af deres ord ved at opfordre lokale ledere til at føre medlemmer, der ikke overholder dette, for Kirkens disciplinære råd.

Klik her, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan flerkoneriet ophørte i Kirken.

Konklusion

Flerkoneri hørte til blandt de mest udfordrende aspekter af genoprettelsen. Det var en trosprøve for mange, der udøvede det. Det var en overskridelse af både kulturelle og lovmæssige normer, der førte til forfølgelse og spot. Trods denne modgang gavnede flerkoneri Kirken på utallige måder. Af disse slægter af hellige i 1800-tallet kommer mange sidste dages hellige, som har været trofaste mod deres evangeliske pagter som retskafne mødre og fædre, loyale Jesu Kristi disciple, hengivne medlemmer af Kirken, ledere, missionærer, gode borgere og fremtrædende embedsmænd. Nutidige sidste dages hellige ærer og respekterer disse trofaste pionerer, der ofrede så meget for deres tro, familie og samfund.

Kilder

1. Lære og Pagter 132:34-38; Jakob 2:30; se også 1 Mosebog 16.
2. Lære og Pagter 132:7. Kirkens præsident kaldte periodisk andre til at forrette polygame ægteskaber.
3. Jakob 2:30.
4. 1 Peter 2:9; se også Jakob 1:8; Apostlenes Gerninger 5:41.
5. Lære og Pagter 112:30; 124:41; 128:18.
6. Se Lære og Pagter 132:1, 34-38.
7. Lære og Pagter 132:7; 131:2-3
8. Officiel Erklæring 1; »Official Declaration«, Deseret Evening News, 25. sep. 1890.
9. Esajas 28:10, 13; se også 2 Nefi 28:30; Lære og Pagter 98:12.
10. »Officiel udtalelse af præsident Joseph F. Smith«, Deseret Evening News, 6. apr. 1904, s. 1.

Kirken takker eksperter for bidrag til det historiske indhold i denne artikel, deres værker er brugt med tilladelse.