Oversættelse og historicitet af Abrahams Bog

For tusinder af år siden lærte profeten Nefi, at et formål med Mormons Bog var at »stadfæste sandheden« af Bibelen.⁴ Tilsvarende støtter, uddyber og tydeliggør Abrahams Bog den bibelske beretning om Abrahams liv.

I den bibelske beretning indgår Gud pagt med Abraham om at gøre ham »til et stort folk«.⁵ Abrahams Bog giver en baggrund for den pagt ved at vise, at Abraham søgte »stor kundskab« og han valgte at »leve retfærdigt«, han valgte den rette vej trods stor modgang. Han afviste ugudeligheden i sin fars husstand og foragtede afguderne i den omkringliggende kultur trods truslen om død.⁶

I Bibelen ser det ud til, at Guds pagt med Abraham begyndte i løbet af Abrahams livstid. I henhold til Abrahams Bog begyndte pagten før jordens skabelse og blev videregivet gennem Adam, Noa og andre profeter.⁷ Abraham indtager således sin plads i en lang række af profeter og patriarker, hvis mission er at bevare og udbrede Guds pagt på jorden. Kernen i denne pagt er præstedømmet, hvorigennem »frelsens velsignelser, nemlig evigt liv«, videregives.⁸

Abrahams Bog tydeliggør flere læresætninger, der er dunkle i Bibelen. Livet begyndte ikke ved fødslen, som det almindeligvis antages. Forud for vores komme til jorden eksisterede den enkelte som en ånd. Abraham så i et syn, at én af ånderne »var Gud lig«.⁹ Denne guddommelige person, Jesus Kristus, ledte andre ånder i at organisere jorden ud af »materialer« eller allerede eksisterende stof, ikke ex nihilo eller ud af ingenting, som mange kristne senere kom til at tro.¹⁰ Abraham lærte endvidere, at livet på jorden var afgørende for lykkens plan, som Gud ville sørge for til sine børn: »Vi vil prøve dem hermed«, udtalte Gud, »for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren deres Gud vil befale dem«, og tilføjede et løfte om at tildele de trofaste evig herlighed.¹¹ Intet sted i Bibelen er hensigten og mulighederne ved livet på jorden fremstillet så klart som i Abrahams Bog.

De vigtige sandheder, der står i Abrahams Bog, kom frem gennem en række enestående historiske hændelser. I sommeren 1835 kom en forretningsmand ved navn Michael Chandler til Kirkens hovedsæde i Kirtland i Ohio med fire mumier og en række papyrusruller.¹² Chandler fandt et interesseret publikum. Delvis på grund af den franske kejser Napoleons virke havde de antikviteter, der blev udgravet i Egyptens katakomber, skabt en fascination i hele den vestlige verden.¹³ Chandler udnyttede denne interesse ved at turnere med oldgamle egyptiske artefakter og opkræve et gebyr fra gæster for at se dem.

Disse artefakter var blevet udgravet af Antonio Lebolo, en tidligere kavalerist i den italienske hær. Lebolo, som havde tilsyn med nogle udgravninger for den franske generalkonsul, hentede 11 mumier fra en grav ikke langt fra den gamle by Theben. Lebolo sendte artefakterne til Italien, og efter hans død endte de i New York. På et tidspunkt kom mumierne og rullerne i Chandlers besiddelse.¹⁴

Da samlingen kom til Kirtland, var alt på nær fire mumier og nogle ruller allerede blevet solgt. En gruppe sidste dages hellige i Kirtland købte de resterende artefakter til Kirken. Da Joseph Smith gennemgik papyrusserne og begyndte »oversættelsen af nogle af skrifttegnene eller hieroglyffer … fandt vi til vores store glæde, at én af rullerne indeholdt Abrahams skrivelser,« fortælles det i hans historie.¹⁵

Joseph Smith arbejdede på oversættelsen af Abrahams Bog i sommeren og efteråret 1835, hvor han mindst færdiggjorde det første kapitel og en del af det andet kapitel.¹⁶ Hans dagbog fortæller om oversættelse af papyrussen i foråret 1842, da de hellige havde slået sig ned i Nauvoo i Illinois. Alle fem kapitler i Abrahams Bog blev tillige med tre illustrationer (nu kendt som faksimile 1, 2 og 3) udgivet i Times and Seasons, Kirkens avis i Nauvoo, mellem marts og maj 1842.¹⁷

Abrahams Bog blev den sidste del af Joseph Smiths oversættelsesindsats. I disse inspirerede oversættelser hævdede Joseph Smith ikke at kende til de antikke sprog i optegnelserne, som han oversatte. Ligesom med Mormons Bog blev Josephs oversættelse af Abrahams Bog nedskrevet i King James-bibelens sprog. Det var den karakteristiske form for hellig skrift, der var velkendt for de første sidste dages hellige, og dens anvendelse er konsekvent med Herrens mønster for at åbenbare sine sandheder »på [mine tjeneres] sprog, for at de måtte komme til forståelse.«¹⁸

Josephs oversættelser var meget forskellige. I nogle af hans oversættelser som for eksempel Mormons Bog anvendte han ældgamle dokumenter, som han havde i sin besiddelse. Andre gange var hans oversættelser ikke baseret på nogen kendt fysisk optegnelse. Josephs oversættelse af dele af Bibelen omfattede for eksempel gengivelse af original tekst, harmonisering af interne modsigelser i selve Bibelen samt inspirerede kommentarer.¹⁹

Nogle beretninger antyder, at Joseph studerede skrifttegnene på den egyptiske papyrus og forsøgte at lære egyptisk. Hans historie beretter, at han i juli 1835 var »fuldt engageret i at oversætte et alfabet til Abrahams Bog og arrangere en egyptisk grammatik, som det blev talt af de fortidige indbyggere«.²⁰ Denne »grammatik«, som den blev kaldt, bestod af kolonner med hieroglyffer efterfulgt af en engelsk oversættelse nedskrevet i en stor notesbog af Josephs skriver, William W. Phelps. Et andet manuskript skrevet af Joseph Smith og Oliver Cowdery har egyptiske skrifttegn efterfulgt af forklaringer.²¹

Disse dokumenters forhold til Abrahams Bog er ikke fuldt ud kendt. Hverken reglerne eller oversættelserne i grammatikbogen svarer til noget, der er anerkendt af egyptologer i dag. Uanset hvilken rolle grammatikbogen spillede, så ser det ud til, at Joseph Smith begyndte at oversætte dele af Abrahams Bog næsten umiddelbart efter købet af papyrusserne.²² Phelps betragtede tilsyneladende Joseph Smith som helt enestående i stand til at forstå de egyptiske skrifttegn: »Eftersom ingen kunne oversætte disse skrivelser,« fortalte han sin hustru, »blev de præsenteret for præsident Smith. Han vidste snart, hvad de var.«²³

Da de sidste dages hellige forlod Nauvoo, blev de egyptiske artefakter efterladt. Joseph Smiths familie solgte papyrusserne og mumierne i 1856. Papyrusserne blev delt op og solgt til forskellige parter, og historikere tror, at de fleste gik tabt i den store brand i Chicago i 1871. Ti papyrusfragmenter, der engang var i Joseph Smiths besiddelse, endte på Metropolitan Museum of Art i New York City.²⁴ I 1967 overdrog museet disse fragmenter til Kirken, som efterfølgende udgav dem i Kirkens tidsskrift, Improvement Era.²⁵

Opdagelsen af papyrusfragmenterne fornyede debatten om Joseph Smiths oversættelse. Fragmenterne havde en vignet eller illustration, der fremgår af Abrahams Bog som faksimile 1. Længe før fragmenterne blev udgivet af Kirken, havde nogle egyptologer sagt, at Joseph Smiths forklaringer af de forskellige elementer i disse faksimiler ikke svarede til deres egen udlægning af disse tegninger. Joseph Smith havde udgivet faksimilerne som fritstående tegninger uden de hieroglyffer eller hieratiske skrifttegn, der oprindeligt omgav vignetterne. Opdagelsen af fragmenterne betød, at læserne nu kunne se hieroglyfferne og skrifttegnene umiddelbart omkring vignetten, der blev faksimile 1.²⁶

Ingen af skrifttegnene på papyrusfragmenterne nævner Abrahams navn eller nogle af de begivenheder, der er nedskrevet i Abrahams Bog. Egyptologer, både mormoner og ikke-mormoner, er enige om, at skrifttegnene på fragmentet ikke svarer til oversættelsen i Abrahams Bog, selv om der ikke er fuld enighed, selv blandt ikke-mormonske videnskabsfolk, om den rette udlægning af vignetterne på disse fragmenter.²⁷ Videnskabsfolk har identificeret papyrusfragmenterne som dele af standardbegravelsestekster, der blev lagt sammen med de mumificerede legemer. Disse fragmenter er dateret til mellem det tredje århundrede f.Kr. og det første århundrede e.Kr., længe efter Abraham levede.

Disse fragmenter behøver selvfølgelig ikke være lige så gamle som Abraham, for at Abrahams Bog og dets illustrationer kan være ægte. Gamle optegnelser blev ofte videregivet som kopier eller som kopier af kopier. Abrahams optegnelse kunne være blevet redigeret eller sammensat af senere forfattere på samme måde, som Mormons Bogs profethistorikere Mormon og Moroni redigerede tekster fra tidligere folk.²⁸ Desuden kan dokumenter, der oprindeligt blev skrevet til en situation, være genbrugt i en anden situation eller til et andet formål.²⁹ Illustrationer, der engang var forbundet med Abraham, kunne enten være blevet drevet bort eller fjernet fra den oprindelige sammenhæng, de indgik i, og genfortolket hundredvis af år senere i forbindelse med begravelsesskikke i en senere periode af Egyptens historie. Det modsatte kunne også være tilfældet: Illustrationer uden en klar tidligere forbindelse til Abraham kunne ved åbenbaring kaste lys over denne profetiske figurs liv og lære.

Nogle har formodet, at hieroglyfferne i forbindelse med og omkring faksimile 1 må være en kilde til teksten i Abrahams Bog. Men denne påstand hviler på formodningen om, at en vignet og den omkringliggende tekst betydningsmæssigt må hænge sammen. Det er faktisk ikke ualmindeligt i gamle egyptiske vignetter, at de er placeret et stykke fra deres tilknyttede kommentar.³⁰

Hverken Herren eller Joseph Smith forklarede oversættelsesprocessen i forbindelse med Abrahams Bog, men man kan få et indblik fra Herrens instruktioner til Joseph om oversættelse. I april 1829 modtog Joseph en åbenbaring til Oliver Cowdery, der fremhævede, at både intellektuelt arbejde og åbenbaring var nødvendig for at oversætte hellige optegnelser. Det var nødvendigt at »gennemtænke det i dit sind« og derpå søge åndelig bekræftelse. Optegnelser viser, at Joseph og andre studerede papyrusserne, og at iagttagere tæt på ham også troede, at oversættelsen kom ved åbenbaring. Som John Whitmer bemærkede: »Seeren Joseph så disse optegnelser, og han kunne ved åbenbaring fra Jesus Kristus oversætte disse optegnelser.«³¹

Det er sikkert nyttesløst at vurdere Josephs evne til at oversætte papyrus, når vi kun har fragmenter af de papyrusser, som han havde i sin besiddelse. Øjenvidner talte om »en lang rulle« eller mange »ruller« af papyrus.³² Eftersom kun fragmenter har overlevet, er det sandsynligt, at en stor del af de papyrusruller, Joseph havde adgang til, da han oversatte Abrahams Bog, ikke er blandt disse fragmenter. Tabet af en væsentlig del af papyrusrullerne betyder, at forholdet til den udgivne tekst ikke kan afgøres endeligt ved at henvise til papyrusrullerne.

Alternativt kan Josephs studium af papyrusrullerne have ledt til en åbenbaring om centrale begivenheder og læresætninger i Abrahams liv, ligesom han tidligere havde modtaget en åbenbaring om Moses’ liv, mens han studerede Bibelen. Denne synsvinkel kræver en bredere definition af ordene oversætter og oversættelse.³³ I henhold til denne synsvinkel var Josephs oversættelse ikke en bogstavelig gengivelse af papyrusrullen, som en traditionel oversættelse ville være. I stedet muliggjorde de fysiske artefakter en lejlighed til meditation, overvejelse og åbenbaring. Dette frembragte en proces, hvorved Gud gav Joseph Smith en åbenbaring om Abrahams liv, selv hvis denne åbenbaring ikke direkte svarer til skrifttegnene på papyrusrullen.³⁴

Et omhyggeligt studium af Abrahams Bog giver en bedre målestok for bogens kvaliteter end nogen hypotese, der behandler teksten som en traditionel oversættelse. Kilder antyder, at dele af Abrahams Bog passer glimrende med oldtiden, og støtter påstanden om, at Abrahams Bog er en ægte optegnelse.

Abrahams Bog taler misbilligende om menneskeofringer på et alter i Kaldæa. Nogle ofre blev placeret på alteret, fordi de afviste de afguder, der blev tilbedt af deres ledere.³⁵ Nylig forskning har fundet tilfælde af sådanne straffe på Abrahams tid. Mennesker, som udfordrede den gældende religiøse orden, enten i Egypten eller i de regioner, hvor Egypten havde indflydelse (som fx Kana’an), kunne blive og blev henrettet for deres forbrydelser.³⁶ Konflikten over Faraos religion, der er beskrevet i Abraham 1:11-12, er et eksempel på straf, som man nu ved blev foretaget i Abrahams æra.

Abrahams Bog indeholder andre detaljer, der passer med nutidige opdagelser om oldtiden. Bogen taler om »Olishems slette«, et navn, der ikke er nævnt i Bibelen. En gammel inskription, der ikke blev opdaget og oversat før det 20. århundrede, nævner en by ved navn »Ulisum«, der ligger i det nordvestlige Syrien.³⁷ Desuden er Abraham 3:22-23 skrevet i en poetisk struktur, der er mere karakteristisk for mellemøstlige sprog end en tidlig amerikansk stil.³⁸

Joseph Smiths forklaringer om faksimilerne i Abrahams Bog indeholder flere kendetegn fra oldtiden. Faksimile 1 og Abraham 1:17 nævner afguden Elkena. Denne guddom er ikke nævnt i Bibelen, men nutidige forskere har identificeret den som værende blandt de guder, der blev tilbedt af fordums mesopotanere.³⁹ Joseph Smith omtalte de fire figurer i felt 6 på faksimile 2 som »denne jord med dens fire verdenshjørner.« En tilsvarende fortolkning er blevet påstået af forskere, som studerer identiske figurer i andre gamle egyptiske tekster.⁴⁰ Faksimile 1 indeholder en krokodille-guddom, der svømmer i det, Joseph Smith kaldte »hvælvingen over vores hoved«. Denne udlægning giver mening i lyset af den forskning, der identificerer egyptiske opfattelser af himlen som »et himmelsk hav«.⁴¹

Abrahams Bog er i overensstemmelse med forskellige detaljer, der fandtes i ikke-bibelske beretninger om Abraham, der cirkulerede i oldtiden omkring den tid, hvor papyrusserne sandsynligvis blev frembragt. I Abrahams Bog underviser Gud Abraham om solen, månen og stjernerne. »Jeg viser dig dette, inden du drager ind i Egypten,« siger Herren, »så du kan kundgøre alle disse ord.«⁴² Gamle tekster henviser gentagne gange til, at Abraham instruerede egypterne i viden om himlene. For eksempel skrev Eupolemus, der levede under egyptisk herredømme i det andet århundrede f.Kr., at Abraham underviste de egyptiske præster i astronomi og andre videnskabsgrene.⁴³ En papyrus fra det tredje århundrede fra et egyptisk tempelbibliotek forbinder Abraham med en illustration, der minder om faksimile 1 i Abrahams Bog.⁴⁴ En senere egyptisk tekst, der blev fundet i det 20. århundrede, fortæller, hvordan Farao prøvede at ofre Abraham, hvilket mislykkedes, da Abraham blev befriet af en engel. Senere underviste Abraham ifølge denne tekst medlemmer af Faraos hof ved hjælp af astronomi.⁴⁵ Alle disse detaljer står i Abrahams Bog.

Andre detaljer i Abrahams Bog findes også i gamle traditioner fra hele Mellemøsten. Disse omfatter, at Abrahams far, Tera, var afgudsdyrker; en hungersnød ramte Abrahams hjemland; Abrahams kendskab til egyptiske afguder; og at Abraham var yngre end 75 år, da han forlod Haran, ligesom den bibelske beretning siger. Nogle af disse elementer, der ikke står i Bibelen, var tilgængelige i apokryfe bøger eller bibelkommentarer i Joseph Smiths livstid, mens andre kun var at finde i ikke-bibelske traditioner, der var utilgængelige eller ukendte for amerikanere i det 19. århundrede.⁴⁶

Sandfærdigheden og værdien af Abrahams Bog kan ikke afgøres ved en videnskabelig debat om bogens oversættelse og historicitet. Bogens status som hellig skrift ligger i de evige sandheder, som den underviser i, og i den magtfulde ånd, den viderebringer. Abrahams Bog viderebringer dybsindige sandheder om Guds væsen, hans forhold til os som hans børn og formålet med livet på jorden. Sandheden om Abrahams Bog findes i sidste ende ved et omhyggeligt studium af dens lære, oprigtig bøn og bekræftelse fra Ånden.