Et sammenføjende led

Mit budskab kommer fra en oplevelse, som Susan og jeg havde i september 1999. Præsident Gordon B. Hinckley kom til Ricks College, der nu hedder BYU-Idaho, for at indvie den nyligt opførte Spencer W. Kimball-bygning. Susan og jeg var beærede over at være værter for præsident og søster Hinckley i løbet af en overordentlig åndelig og mindeværdig dag.

Mens præsident Hinckley var på universitet, talte han ved et foredrag for de studerende, medarbejderne og lærerstaben. Jeg sad på forhøjningen i nærheden af præsidenten for Herrens genoprettede kirke, da han kom med sit budskab. Selv i dag, i dette øjeblik, når jeg ser på jeres ansigter og taler til jer, har jeg et levende minde om præsident Hinckley, der står på talerstolen i Hart-auditoriet. Jeg kan huske de principper, han underviste om, hans stemme og ansigtsudtryk og de ting, jeg lærte ved Helligåndens kraft, da jeg lyttede til ham tale.

Jeg vil nu indbyde jer til at tage del i en del af dette foredrag.

»Sidste lørdag og søndag var vi i Columbus i Ohio og indviede et nyt og smukt tempel. Templet og den nærliggende kirkebygning var fyldt til alle seks indvielsessessioner. Herrens Ånd var til stede, og det var en storslået og betydningsfuld lejlighed til at indvie det andet tempel i Kirkens historie i den storslåede stat Ohio.

Sammen med mig var min hustru og min datter, der var der for at hjælpe sin mor. Til vores glæde kom et af vores børnebørn sammen med to af sine børn, vores oldebørn, fra St. Louis, hvor de bor …

Da jeg sad i templet i Columbus i Ohio forleden dag og så på mine oldebørn, skete der noget ejendommeligt med mig. Jeg indså pludselig, at jeg stod i midten med tre generationer, som jeg kendte, bag mig, og tre generationer foran mig. Mit hjerte vendte sig bogstaveligt til mine forfædre. Mit hjerte vendte sig også til mine efterkommere. Jeg så for mig en kæde af generationerne; en kæde, der går meget meget langt ind i den fjerne fortid, som vi ved så lidt om. Den når nu hen til de tre generationer foran mig. Jeg så den kæde for mit sinds øje, indtil nu ubrudt, skinnende og stærk …

Nu, tænkte jeg, da jeg sad i templet, er jeg et led, der forbinder alle generationerne i fortiden og alle generationerne i fremtiden. Alt, hvad jeg har af sind og legeme, af væv og lemmer og led og hjerne, er kommet som en arv fra dem, der var før mig. Og alt det, mine efterkommere har, er gået gennem mig til dem. Jeg har ikke råd til at bryde den kæde. Mine efterkommere har ikke råd til at bryde den kæde …

Jeg vil ønske, at jeg havde ordet i min magt, så jeg kunne viderebringe til jer unge her i dag den følelse, jeg havde i templet, det store overvældende ønske om, at hverken jeg og ej heller mine efterkommere nogensinde ville bryde generationernes kæde i vores familie.

Til jer siger jeg med al den styrke, jeg er i besiddelse af, at I ikke skal blive et svagt led i jeres generations kæde. I kommer til denne verden med en vidunderlig arv. I kommer fra store mænd og kvinder, fra tapre og modige mænd, fra dygtige kvinder med umådelig stor tro. Svigt dem ikke. Gør aldrig noget, der kunne svække den kæde, som I er en afgørende del af.«¹

Billedet af generationernes kæde var tydeligt i mit sind. Advarslen om ikke at blive et svagt led i generationernes kæde var fremherskende i mit hjerte. Formaningen om aldrig at gøre noget, der ville svække generationernes kæde, gennemtrængte min sjæl. For Susan og jeg har denne enkle og stærke lektie, vi lærte den septembereftermiddag, positivt påvirket vores ægteskab, vores familie og enhver del af vores liv.

Jeg håber, at jeg nu kan bygge videre på præsident Hinckleys lærdomme om vores »generationers kæde«. Han beskrev klart og eftertrykkeligt, hvad vi ikke bør gøre, hvilket er at blive et svagt led i generationernes kæde. Jeg vil gerne fokusere på det, vi bør gøre, hvilket er at blive et sammenføjende led i generationernes kæde.

I Lære og Pagter 128:18 står der, »at verden vil blive slået med en forbandelse, medmindre der er et sammenføjende led af en eller anden slags mellem fædrene og børnene med hensyn til et eller andet emne – og se, hvad er dette emne? Det er dåben for de døde. For vi kan ikke blive gjort fuldkomne uden dem; ej heller kan de blive gjort fuldkomne uden os. Ej heller kan de eller vi blive gjort fuldkomne uden dem, der også er døde i evangeliet, for det er nødvendigt ved indledningen til tidernes fyldes uddeling, hvilken uddeling nu er ved at blive indledt, at en hel og fuldstændig og fuldkommen forening og sammenføjning af uddelinger og nøgler og magter og herligheder finder sted og bliver åbenbaret fra Adams dage helt til nærværende tid.«²

Jeg indbyder jer til at overveje to grundlæggende spørgsmål, der opstår fra dette skriftsted.

Første spørgsmål: Hvad er det sammenføjende led? Præsident Joseph F. Smith har sagt: »Der skal ske en sammenføjning og en forening af forældre og børn og børn og forældre, indtil hele Guds families kæde er føjet sammen til én kæde, og de skal alle blive Guds og hans Kristi familie.«³

Gengivelsen af præstedømmets myndighed og nøgler i denne sidste uddeling gør det muligt for os alle at modtage, ihukomme og ære ordinancerne for både den individuelle frelse og familieophøjelse. Profeten Elias er kommet som lovet for at overdrage præstedømmets nøgler og beseglingsmyndighed, der vender hjerter og danner sammenføjende led gennem generationer. Atter er der her på jorden i disse sidste dage bemyndigede tjenere, der kan komme med de lovede velsignelser, som Frelseren har givet os, »at hvad som helst, du besegler på jorden, skal være beseglet i himlen; og hvad som helst, du binder på jorden i mit navn og ved mit ord, siger Herren, det skal være evigt bundet i himlene«.⁴

Således muliggør »de stedfortrædende ordinancer, vi udfører i templerne, i første omgang dåben … et evigt, sammenføjende led mellem slægtleddene, der opfylder formålet med jordens skabelse.«⁵

Andet spørgsmål: Hvordan kan det sammenføjende led beskytte verden mod at blive ramt af en forbandelse? Præsident Joseph Fielding Smith har forklaret: »Det er ikke alene et spørgsmål om dåb for de døde, men også om besegling af forældre og af børn til forældre, så ›en hel og fuldstændig og fuldkommen forening og sammenføjning af uddelinger og nøgler og magter og herligheder finder sted‹ fra begyndelsen til tidernes afslutning (se L&P 128:18). Hvis denne beseglingsmagt ikke fandtes på jorden, ville der blive forvirring og uorden i stedet for orden den dag, når Herren kommer, og det kan der naturligvis ikke være, fordi alle ting styres og kontrolleres af en fuldkommen lov i Guds rige.«⁶

Hvorfor vil jorden blive forbandet? »Simpelthen fordi vi alle, hvis der ikke er et sammenføjende led mellem fædrene og børnene – hvilket vil sige arbejdet for de døde – ville blive forkastet; hele Guds værk ville slå fejl og blive lagt fuldstændig øde … Gengivelsen af denne myndighed [til at besegle] er den surdej, der frelser jorden fra at blive lagt fuldstændig øde ved Jesu Kristi komme.«⁷

Disse grundlæggende evangeliske sandheder hjælper os til at forstå, hvorfor et »ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne«.⁸

Nogle af jer har oplevet stor sorg i voldelige eller dysfunktionelle familieforhold. Og som følge deraf har I et meget lille eller slet intet ønske om at blive forbundet til mennesker, der har påført jer en sådan hjertesorg og lidelse.

Men lyt efter: Evige familieforbindelser bliver kun føjet sammen gennem præstedømmets myndighed og personlig retskaffenhed. Hvilke dårlige ting der end er sket i jeres familie, så vidner jeg om og lover, at Herren Jesus Kristus er kilden til helbredelse, fornyelse og genoprettelse af det, I har behov for.

Gråden varer måske en aften, men om morgenen i jeres nye liv er der jubel, der er gjort mulig af vores Forløser og Frelser.⁹

Når vi drøftede vigtige anliggender i De Tolv Apostles Kvorum, spurgte præsident Boyd K. Packer ofte: »Og hvad så?« Jeg forstod hans spørgsmål på følgende måde: »Hvilke åndeligt vigtige forskelle vil denne idé, dette forslag eller denne fremgangsmåde medføre hos Kirkens medlemmer? Vil det virkelig velsigne dem, vi tjener?« I bund og grund indbød han os til at tænke over værdien af og de fortsatte implikationer af emnet, som vi drøftede. Jeg har fundet ud af, at spørgsmålet »Og hvad så?« er en stor hjælp, når jeg skal fokusere mine tanker på et emne og finde det, der betyder mest.

Så I spørger måske: »Bror Bednar, hvad er »Og hvad så« i dit budskab til os?« Jeg tror, at svaret på det spørgsmål findes i tre spørgsmål, som nogle af jer måske stiller jer selv lige nu.

Mange af de unge mænd og unge kvinder, der er til stede ved dette foredrag, er første generations medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I har lyttet til og modtaget budskabet om Jesu Kristi gengivne evangelium, er blevet døbt og bekræftet af den rette præstedømmemyndighed og går nu fremad med fast tro på Jesus Kristus. Hvad enten I er blevet omvendt for nylig eller for lang tid siden, så er I Kirkens hjerteblod og jeres nuværende og fremtidige families frelse. I er det første led i jeres generationers kæde.

Men I spørger måske jer selv: »Som det eneste medlem af Kirken i min familie, og fordi jeg står over for stor modstand fra mine forældre, søskende og andre slægtninge, hvordan kan jeg så blive et stærkt sammenføjende led?«

Når I læser og lytter til historier om de første pionerer i denne uddeling, som blev forfulgt, udholdt fysiske trængsler og gik over prærien for at slå sig ned i Salt Lake-dalen, så undrer I jer måske over, om I kunne have gjort det, som de gjorde. Men mange af jer gør det, som de gjorde! Den præcise beskaffenhed af og type prøvelser, som I står over for i dag, kan være anderledes end pionerernes, men modstanden mod gengivet sandhed er den samme i vore dage, og den bliver stadigt større.

I april 1986 døde en stammehøvding i det centrale Ghana. Høvdingens halvbror, Fred Antwi, der et år tidligere var blevet døbt og bekræftet som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, hjalp til med begravelsesforberedelserne. Fred vidste ikke, at høvdingens lillesøster, dronningemoderen, planlagde, at han skulle være den nye stammehøvding.

Om aftenen før begravelsen talte et familiemedlem fortroligt med Fred og spurgte: »Ved du, hvilke planer familien har for dig?« Fred svarede: »Nej, ikke indtil jeg får det at vide.« Familiemedlemmet sagde så: »Du skal være den nye høvding.« Fred blev overrasket og sagde bestemt: »Nej! Min religion tillader ikke, at jeg gør det.«

At tjene som høvding er en ære. Høvdingen er den øverste chef i sin landsby, og når han taler, så skal folket gøre, som han siger. En høvding får økonomisk støtte, og hvad han end synes, at han har brug for, det får han. Fred tjente som grenspræsident på det tidspunkt, da han hørte om muligheden for at blive høvding. Og han var ganske enkelt ikke villig til at tage del i stammeritualer, der var i modstrid med principperne i Frelserens evangelium.

Jeg vil nu citere Freds eget svar på hans søsters overraskende bekendtgørelse. »Samme aften tog jeg min bil og kørte hen for at besøge en af vores stammeældster i en nærliggende landsby. Jeg ville gerne tale med ham om de nyheder, jeg havde fået. Han forklarede: ›Jeg kender til planerne, og jeg kan ikke gøre noget for at hjælpe dig med at undgå at blive høvding.‹«

Fred sagde så: »Du ved, at jeg er kristen, og min religion vil ikke tillade, at jeg bliver høvding, fordi der er mange ting, som en høvding må gøre, som jeg ikke vil gøre.« Stammens ældste sagde: »Så gå tilbage til dine ledere og sig til dem, at du er kristen, og at du ikke kan være høvding.« Fred svarede: »Jeg tog tilbage til dem og sagde det til lederne, men de ignorerede mit budskab.«

Fred fortsatte: »Min halvbror [den tidligere høvding] skulle begraves ved midnat, så jeg kørte i min bil bagved alle de andre familiemedlemmer i deres egne biler. Da jeg nåede til et vejkryds på vejen til begravelsen, drejede jeg til højre ad en vej, der førte til Cape Coast, og kørte afsted i stedet for at dreje til venstre sammen med de andre.«

I de næste seks måneder havde Fred ingen kontakt med sin slægt. Han fandt senere ud af, at hvis han var taget til begravelsen, ville han være blevet udnævnt til den næste høvding, hvilket ville have sat ham i en meget svær situation. Han fandt til sidst ud af, at hans nevø, dronningemoderens søn, var blevet udnævnt til den nye høvding.

Da Fred drejede til højre mod Cape Coast, styrkede han det første led i sine generationers kæde. Fred var fast i sit vidnesbyrd om det gengivne evangeliums læresætninger og principper, så hans kurs i livet ændrede sig på mirakuløse måder. Han og søster Antwi var de første fuldtidsmissionærer fra Vestafrika, der fik til opgave at tjene i templet i Ghana. Lige for tiden tjener Fred og hans hustru som henholdsvis rådgiver i præsidentskabet for templet i Accra i Ghana og som assistent til tempelpræsidentinden.

Som nyomvendt i Frelserens genoprettede kirke blev Fred velsignet og styrket til kunne overvinde stor modstand fra sin familie, venner og bekendte. Og bror og søster Antwi har flittigt undervist deres børn om Jesu Kristi evangelium og grundlagt retskafne mønstre i deres familie, der når ud over generationerne. Ligesom det begyndte med Fred og hans hustru, så begynder det også med jer!

Til jer, der er førstegenerationsmedlemmer af Kirken: Det begynder med jer. I er pionerer både for jeres forfædre og for jeres efterkommere. Afdøde slægtninge, der er før jer i generationernes kæde, beder om jeres hjælp, og de, der vil komme efter jer, regner med jeres trofasthed. I har i sandhed styrken til at blive stærke sammenføjende led. Husk, det begynder med jer. Og med Herrens hjælp kan I klare det.

Nogle af jer spørger måske jer selv: »Hvordan kan jeg have et håb om at skabe en evig familie, når jeg aldrig har været en del af et stærkt sidste dages hellig-hjem?« Nogle få observationer, som jeg selv har oplevet, kan måske være en hjælp.

Min personlige »generationskæde« er meget forskellig på min mors side og på min fars side. I min mors kæde er jeg femtegenerationsmedlem af Kirken. Hendes forfædre sluttede sig til Kirken i England og Schweiz i genoprettelsens første dage. Så i min mors linje er jeg et led i en lang kæde af trofaste generationer.

I min fars kæde er jeg førstegenerationsmedlem af Kirken. Fordi min far ikke sluttede sig til Kirken før senere i sit liv, var min bror og jeg de første i familien Bednar, der modtog præstedømmet. Jeg var den første i vores familie, der tjente som fuldtidsmissionær. Så lige som mange af jer er jeg første led i familien Bednars generationskæde.

Min far var en god, hengiven og hårdtarbejdende mand. Jeg elsker ham og lærte mange gode ting ved at arbejde sammen med ham, hvilket har hjulpet mig til at blive den person, jeg er i dag. Min mor lærte mig at bede og påskønne skrifterne. Jeg elsker hende, og jeg påskønner den flamme af tro, som hun tændte i mig. Men interessant nok, så kan jeg ikke huske, at vi nogensinde har bedt, studeret skrifterne eller haft familieaften sammen som en familie. Jeg bad og læste Mormons Bog sammen med min mor, men vi gjorde aldrig disse ting sammen som far, mor og børn.

Med Herrens hjælp kan I skabe en evig familie, selvom I ikke kommer fra den slags sidste dages hellige-familie, der nogen gange er at se på forsiden af Liahona. Husk altid på: Det begynder med jer!

Det faktum, at jeg ikke har oplevet et retskaffent familiemønster i mit barndomshjem, skabte et stærkt ønske i mig om at arbejde flittigt sammen med Susan for at sikre mig, at sådanne mønstre altid var en del af det hjem, vi skabte sammen. Når vi drøftede tingene med hinanden og inderligt bad om hjælp i vores bønner, blev vi inspireret og velsignet til at hjælpe vores børn til at lære principperne i Frelserens gengivne evangelium. Vi var helt sikkert ikke fuldkomne forældre, men vi modtog de åndelige gaver, vi havde brug for og fandt hjælp ud over vores egen.¹⁰

I og jeg er ikke fanget i vores tidligere oplevelser. Vi er ikke fuldstændigt og helt ofre for vores tidligere omstændigheder eller fanget i vores omgivelser. Helligånden vil lære os alt, hvad vi skal gøre, deriblandt de mønstre på retskaffenhed i familien, som vi ikke tidligere har taget del i. Det begynder med jer! Og med Herrens hjælp kan I klare det.

Nogle af jer har fået knust jeres hjerte af slægtninge eller respekterede ledere, der ikke har æret hellige ægteskabspagter. I kan måske spørge jer selv: »Hvis mine forældre eller andre par, jeg har kendt, var beseglet i templet, og deres ægteskab ikke lykkedes, hvilket håb har jeg så om, at mit ægteskab vil vare evigt?«

Til jer, der har oplevet sorgen ved en skilsmisse i jeres familie eller har følt smerten ved brudt tillid, husk på, at det begynder igen med jer! Et led i jeres generationers kæde er måske gået i stykker, men de andre retskafne led, og det, der er tilbage af jeres kæde, er ikke desto mindre vigtigt for evigt. I kan styrke jeres kæde og måske endda hjælpe med at genoprette de brudte led. Det værk vil blive udført en efter en.

Vi er Guds sønner og døtre. Ifølge Faderens evige plan for lykke har vi fået handlefrihedens gave og er agenter med evnen til at handle. Vi er ikke bare genstand for handling. Vi er agenter for os selv, og vi bør være ivrigt engagerede i at tilvejebringe megen retskaffenhed.¹¹

Et tilfredsstillende og lykkeligt ægteskab findes ikke, i stedet så skabes det af en pagtsholdende mand og kvinde. Jeg er bange for, at nogle af jer tager del i en uendelig søgen efter noget, der ikke eksisterer. Der er ikke nogen fuldkommen potentiel ægtefælle, der kan beskytte jer fra følelsesmæssig smerte og åndelig kval. Men i Herrens styrke kan en trofast mand og kvinde, der handler som agenter, skabe det tilfredsstillende ægteskab og den evige familie, de håber på og længes efter at have.

Uselvisk tjeneste i et ægteskab kræver tålmodighed og ihærdighed i en verden, der ubarmhjertigt tilskynder til selvcentrerethed og selviskhed. Men det begynder med jer, når I handler og går fremad med tro på Frelseren, mens I bestandigt søger himmelsk hjælp og retfærdigt udøver jeres handlefrihed. I kan gøre det med Herrens hjælp.

Mine elskede brødre og søstre, jeg bønfalder jer fra min sjæls inderste, at I skal blive et sammenføjende led i jeres generationers kæde.

At blive et sammenføjende led begynder med, at I gør de enkle ting, som bror og søster Call gjorde for at ære hellige pagter og undervise deres børn om at efterleve og elske Jesu Kristi gengivne evangelium.

At blive et sammenføjende led begynder med, at I har modet og tro på Frelseren til at dreje til højre, ligesom bror Antwi.

At blive et sammenføjende led begynder med, at I stoler på, at Helligånden lærer jer alt og oplyser jeres vej, selv når I ikke præcist på forhånd ved, hvor I bør gå, og hvad I bør gøre.

At blive et sammenføjende led begynder med, at I flittigt og tappert jager mørket væk blandt jer¹² og står fast mod de sidste dages lokkende onder.

Jeg nedkalder en apostolsk velsignelse over jer, at I ved Helligåndens kraft mere fuldt ud vil kunne forstå vigtigheden af jeres plads i generationernes kæde. Jeg ved, at I vil blive velsignet og styrket, når I stræber efter at blive et stærkt sammenføjende led. Og jeg lover, at I med Herrens hjælp kan gøre det!

Jeg vidner glad om, at Jesus Kristus er den levende Guds Søn. Jeg ved, at han lever, at han er opstået, og at han kender os og elsker os hver især. Jeg vidner om, at præstedømmets myndighed og nøgler, der binder på jorden og i himlen, er blevet gengivet til jorden i disse sidste dage. Og jeg ved, at når vi følger Faderens evige plan, bliver vi lykkelige i dette liv, og vores familie kan være sammen for evigt. Jeg bærer vidnesbyrd og vidner derom i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.