Velkommen til konference

Mine kære brødre og søstre, de sidste seks måneder, siden vi sidst mødtes, synes at være fløjet forbi. Der er sket meget, mens Herrens værk uforstyrret er gået fremad.

Det har været mit privilegium, ledsaget af mine rådgivere og andre generalautoriteter, at indvie tre nye templer: Curitiba i Brasilien, Panama City i Panama og Twin Falls i Idaho – således at der nu er 128 fungerende templer i hele verden.

Aftenen før hver af disse tempelindvielser blev der afholdt storslåede kulturelle arrangementer. I Curitiba i Brasilien præsenterede 4.330 medlemmer fra tempeldistriktet med støtte fra et kor på 1.700 stemmer et meget inspirerende program med sang, dans og video. Det enorme fodboldstadion, hvor arrangementet foregik, var fyldt med tilhørere. Det havde blæst, og et regnvejr truede. Jeg bad stille vor himmelske Fader om i nåde at se til dem, der så flittigt havde forberedt underholdningen, og hvis kostumer og præsentationer ville blive ødelagt, hvis de blev ramt af kraftig regn eller vind. Han hørte denne bøn, og det var ikke før sidst i forestillingen og senere på aftenen, at der faldt rigeligt med regn.

Kirkens historie i Brasilien blev gengivet i sang og dans. En særligt bevægende scene var gengivelsen af ældsterne James E. Faust og William Grant Bangerter, der tjente som missionærer i Curitiba i 1940. Da deres fotos blev vist på storskærme, lød der er et stort bifald fra publikum. Det var alt i alt et herligt arrangement.

I Panama City i Panama så vi aftenen før indvielsen af templet omkring 900 af vore unge samlet fra hele landet. De var klædt i farverige folkedragter, mens de dansede og præsenterede budskaber om familie, fællesskab og tro. Vi erfarede, at de havde øvet et helt år. De kom så langt væk fra som San Blas-øerne og Changuinola-regionen i det nordøstlige Panama. For de unge fra San Blas krævede rejsen til hovedstaden tre dages rejse over land og hav. Det var et pragtfuldt og inspirerende arrangement.

Som forberedelse til vores seneste tempelindvielse i Twin Falls i Idaho havde lokale kirkemedlemmer opført en enorm scene på markedspladsen i Filer i Idaho og fyldt gruspladsen med græstørv og andre dekorationer, herunder et stort vandfald, der forestillede Shoshone Falls, et populært vartegn ca. tre kilometer fra det nye tempel. Til arrangementet trådte 3.200 unge mænd og unge piger om aftenen ind på pladsen og viftede med blå og hvide bånd, hvilket forvandlede pladsen til en gengivelse af en stor flod med strømmende vand. Festligholdelsen blev kaldt »Levende vand« fra Joh 4:10, 14 og samlede de unge fra 14 stave i det nye tempeldistrikt. De gengav i sang og dans både deres afhængighed af det levende vand fra Frelseren i forbindelse med deres åndelige liv og deres afhængighed i forbindelse med deres fysiske liv af bjergbække og -floder i området. De, der var så privilegerede at overvære dette arrangement, blev opløftet og opbygget.

Jeg er stor tilhænger af sådanne arrangementer. De giver vore unge mulighed for at deltage i noget, som virkeligt er uforglemmeligt for dem. De venskaber, de danner, og de minder, de får, er for evigt deres.

I næste måned bliver templet i Mexico City genindviet efter omfattende ombygninger. I de kommende måneder færdiggøres opførelsen af andre templer, og der vil være åbenthus og indvielser.

Det glæder mig denne formiddag at kunne bekendtgøre fem nye templer, hvor grunden er køb, og som i de kommende måneder og år vil blive bygget følgende steder: Calgary i Canada; Córdoba i Argentina; Kansas City-området og Philadelphia i USA samt Rom i Italien.

Brødre og søstre, vores missionærstyrke, der tjener i hele verden, fortsætter med at finde dem, der søger efter sandhederne, som findes i Jesu Kristi evangelium. Kirken vokser stabilt, det har den gjort siden sin oprettelse for 178 år siden.

Det har de sidste seks måneder været mit privilegium at mødes med statsledere og med repræsentanter for regeringer. De, som jeg har mødt, nærer venlige følelser over for Kirken og vore medlemmer, og de har været samarbejdsvillige og hjælpsomme. Der er imidlertid stadig områder i verden, hvor vores indflydelse er begrænset, og hvor vi ikke frit må fortælle om evangeliet. Ligesom præsident Spencer W. Kimball gjorde for over 32 år siden, så opfordrer jeg jer indtrængende til at bede for åbningen af disse områder, så vi kan fortælle dem om glæderne ved evangeliet. Da vi dengang bad på præsident Kimballs opfordring, så vi mirakler ske, da landene, et for et, der tidligere var lukket for Kirken, blev åbnet. Det vil ske igen, når vi beder i tro.

Nuvel, mine brødre og søstre, vi er kommet her for at blive undervist og inspireret. Nogle af jer er nye i Kirken. Vi byder jer velkommen. Nogle kæmper med problemer, med udfordringer, med skuffelser, med smertefulde tab. Vi elsker jer og beder for jer. Der vil lyde mange budskaber de næste to dage. Jeg kan forsikre jer om, at de mænd og kvinder, der vil tale til jer, har bedt om, hvad de skulle sige. De er blevet inspireret og tilskyndet, mens de har søgt himlens hjælp og vejledning.

Vor himmelske Fader er opmærksom på hver eneste af os og på vore behov. Må vi blive fyldt med hans Ånd, når vi deltager i møderne ved Kirkens oktoberkonference 2008. Dette er min oprigtige bøn, som jeg beder om i Jesu Kristi navn. Amen.