2014
Jesu Kristi guddommelige mission: At være vores Talsmand
September 2014


Besøgsbudskabet

Jesu Kristi guddommelige mission: At være vores Talsmand

Studér bønsomt dette materiale og bed om at få at vide, hvad du skal tale om. Hvordan kan en forståelse af Frelserens liv og rolle øge din tro på ham og velsigne dem, som du våger over gennem besøgsundervisningen? Få yderligere oplysninger ved at besøge reliefsociety.lds.org.

Billede
Relief Society Logo

Tro, Familie, Tjeneste

Billede
Jesus kneels beside Mary who is grieving, Martha is also at their side.

Fotoillustration: Sarah Carabine Jenson

Jesus Kristus lovede: »Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer« (Joh 14:18). Han vil give os »hovedpynt i stedet for aske, glædens olie i stedet for sørgedragt« (Es 61:3). Fordi Kristus sonede for hver enkelt af os, vil han aldrig glemme os. »Vor Frelser har påtaget sig … vore smerter, lidelser og trængsler, så han kan vide, hvad vi føler, og hvordan han skal trøste os,« sagde Linda S. Reeves, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab.1

Det kan bringe os fred at vide, at Kristus vil trøste os, og det vil inspirere os til at følge hans eksempel på at tjene andre. Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Vores kundskab om evangeliet og vores kærlighed til vor himmelske Fader og til vor Frelser [vil] trøste og styrke os og bringe glæde i hjertet, når vi vandrer retskaffent og holder befalingerne. Der er intet i denne verden, der kan besejre os.«2

Fra skrifterne

Joh 14:18, 23; Alma 7:11-13; L&P 101:14-16

Fra vores historie

Elaine L. Jack, Hjælpeforeningens 12. hovedpræsident, har sagt: »Som besøgslærere når vi ud til hinanden. Handlinger siger ofte mere end ord. En varm omfavnelse bringer styrke. Vi knyttes sammen, når vi ler sammen. En kort samtale opløfter vores sjæl. Vi kan ikke altid bære den tyngedes byrde, men vi kan støtte hende, så hun bedre kan bære den.«3

Søstrene i Hjælpeforeningen på pionerernes tid fandt »åndelig styrke i hinandens kærlighed og medfølelse … De [bad] i tro for hinanden og trøstede hinanden, når de led under prøvelser med sygdom og død. ›Guds kærlighed strømmede fra hjerte til hjerte,‹ skrev Helen Mar Whitney, ›indtil den onde syntes kraftesløs i sine bestræbelser på at komme mellem os og Herren, og i visse tilfælde blev hans grusomme pile berøvet deres brod.‹«4

Noter

  1. Linda S. Reeves, »Herren har ikke glemt dig«, Liahona, nov. 2012, s. 120.

  2. Thomas S. Monson, »Vær ved godt mod«, Liahona, maj 2009, s. 92.

  3. Elaine L. Jack, i Døtre i mit rige: Hjælpeforeningens historie og virke, 2011, s. 119.

  4. Døtre i mit rige, s. 34.