Min bedste julegave

Jeg var knap to år gammel, da min mor blev alvorligt syg. Da hun ikke havde nogen til at tage sig af mig, tog hun mig med på hospitalet i Tupiza i Bolivia. Hun døde kort efter, og efterlod mig helt alene.

Igennem min barndom og tidlige teenageår blev jeg sendt fra det ene sted til det andet, uden nogensinde at have en familie, og uden nogensinde at modtage en gave – end ikke på min fødselsdag eller til jul.

Da jeg var overladt til mig selv, mødte jeg mange udfordringer og farer under min opvækst. Det var først senere, at jeg erfarede, at jeg aldrig havde været helt alene, og at en usynlig hånd vågede over mig.

Da jeg var 15, indbød en sidste dages hellig familie mig til at bo hos dem. Deres datter, der kun var lidt ældre end jeg, tog mig med til GUF. Alle bød mig velkommen og viste mig opmærksomhed. For første gang i mit unge liv var der nogen, som viste mig kærlighed og venlighed.

Jeg blev præsenteret for missionærerne, som begyndte at undervise mig. Jeg erfarede hurtigt, at jeg havde en kærlig himmelsk Fader, som havde beskyttet mig gennem hele mit liv. Jeg tog imod evangeliet og blev døbt juleaften 1978. Den aften modtog jeg min første og dyrebareste julegave: Medlemskab af Herrens kirke.

Andre gaver fulgte senere. To år senere traf jeg en ung mand, som ikke var medlem af Kirken. Jeg tog ham med i kirke, og da han havde indgået sin egen dåbspagt, blev vi gift. Senere velsignede vor himmelske Fader min mand og mig med tre børn, som blev beseglet til os for tid og al evighed i templet i Buenos Aires i Argentina.

Da jeg var lille, kaldte alle mig for »den stakkels, lille forældreløse pige«. Når jeg tænker på det i dag, føler jeg mig taknemlig, fordi jeg har den velsignelse at vide, at jeg har en Fader, som altid har elsket mig. Jeg har også smagt Frelserens uendelige kærlighed. Han genoprettede sin kirke gennem profeten Joseph Smith, som var blevet udvalgt i forudtilværelsen, og som arbejdede flittigt med at oversætte Mormons Bog. Jeg ved, at den indeholder evangeliets fylde.

Jeg modtog min første og bedste julegave, da jeg var 15, og jeg har nydt Herrens inderlige barmhjertighed lige siden. Jeg føler mig stadig dybt taknemlig for den gave og stræber efter at holde blikket rettet mod det hinsides, hvor jeg håber at kunne takke Faderen og Sønnen og leve for evigt sammen med min elskede familie.