Smil i overflod

Hvad har du lært i Primary i dag, Sasha?« spurgte mor, da de kørte hjem fra kirke.

»Søster Duffy fortalte os om nogle særlige gaver, som hedder talenter,« sagde Sasha. »Hun sagde, at vor himmelske Fader har givet os alle talenter, så vi kan hjælpe andre.

»Det er rigtigt,« sagde mor. »Jesus har lært os, at vi skal bruges vores talenter til at tjene andre.«

Sasha sad stille et øjeblik og stirrede ud af vinduet. »Men, mor, hvad så med Lauren?« spurgte hun.

»Hvad er der med hende?« spurgte mor.

»Jo, hun kan jo ikke tale, og hun sidder i kørestol. Hvilke talenter har hun, som hun kan hjælpe andre med?«

»Hvad er det første, du bemærker ved Lauren, når du ser hende?« spurgte mor.

Sasha tænkte sig om et øjeblik, og så sagde hun: »Hendes smil. Lauren smiler altid.«

»Det er rigtigt,« sagde mor. »Hvad ellers?«

»Hun griner altid. Især når vi synger, eller når hun kan høre klaveret. Hun bliver altid så begejstret. Og hun elsker at sende folk fingerkys.«

»Hvordan har du det, når du er sammen med Lauren?« spurgte mor.

»Glad. Jeg føler mig altid glad, når jeg er sammen med Lauren,« sagde Sasha.

»Også jeg,« sagde mor. »Det er et af Laurens talenter. Hun viser kærlighed og glæder alle omkring sig. Det er et af de største talenter, der findes.« ●