2010
Mluut el Telkib el Outekangel
Kot el buil 2010


Klumech er a First Presidency, Kot el buil 2010

Mluut el Telkib el Outekangel

A tara meringel el suobel er sel taem ra rengara Kirkland a kmo a reng er kid a blechoel ousbech omelisiich. Ng kired el oltirakl a osischeklel a Rubak alsekum eng soad el mo ngara selbechakl el kirel a ringel el bo de chelebangel.

Tial mlo merek el summer ea bechik me ngak a ngilteterir a rekebtot el ngelekir a rengelekam el mora Kirkland, Ohio. Ng mle tokubets el techall el ki mo bengterir ruchei ra lorael el mora mision.

Chelsel tial odngelam, ea ki mlo ungil medengelii a teletael el bla er ngii a Profet Joseph Smith ma Resanto el kiliei ra Kirkland. Tiaikid el taem ra reksi ra Ikelesia a dodengelii el taem ra meringel longarm ma dirrek el meklou el klengeltengat.

Meng mlara Kirkland ea Rubak a ulecholt a bebil ra meang el ocholt ra babeluades ma sengk ra reng el dirkak a tal ngarngii ra beluulechad. Okolem ma eim el bliongel ra Doctrine and Covenants a mlengai ra Kirkland ma maori er ngii—ocholt el milskid a beches el llomes ma uldasou el kirel a Ongerung el Lemei, omekerreu ra remechebuul, uldasou el kirel a diak a ulebengelel el klengar, ngerachel ra priesthood, Llach el Kirel Omengedmeklel a Bedenged, ongeltacher, templo, ma llach el kirel a mui el omesiou el mora Rubak.1

Ng mle taem ra ngodech el meringel el okerulel a reng ra rechad. Meng meral tekoi, a Reng ra Dios a mle uaia ngau ra rengrir. A Moses, Elijah, ma rebebil ra oderuchel ra babeluades a mle duum er tiaikid el taem, luldimukl ra Demad ra Babeluades ma Ngelekel, el Osobelel a beluulechad, el Jesus Kristo.2

A tara ikel betok el ocholt el mlocholt ra Joseph ra Kirkland a sel ocholt el ngii ulemekedong er ngii el llel a olive el mlengai ra Kerkerul a Baradis, ma klemechel a Rubak el kirel a budech el mer kid” (mesa uchelel omesodel a D&C 88). Tial meang el ocholt a uldimukl er ngii a klou el ongit. A Rubak a dilu er ngii elkmo ng kired el mo kmeed er Ngii me Ngii bol keed er kid. Ng kirel el bo blak a rengud losiik er Ngii me kede mo metik er Ngii (mesa D&C 88:63). Ma Resanto ra Kirkland ra lorael mo kmeed ra Rubak, e Ngii a meral mlo kmeed er tir, e ultengel a klengeltengat ra babeluades el mor tirkel mle blak a rengrir.

Otengelel a Reng ra Rubak

Sel uldekial aikal olchotel chedaol tekoi a dilubech er sel taem ra oterkeklel a Templo ra Kirkland ra March 27, 1836. A tara mla er ngii a lluich ma eai a rekil el William Draper, el milsaod er tial sils el kmo ng “sils ra Pentecost.” Ng milluches el kmo: “Ng mlar ngii a taem ra otengelel a Reng ra Rubak, el diak el sebechek el mdasou a tekoi el kuluches malechub e kdung. Ak di kmul kmo a Reng a kmal mle klou el mei el uaia mesisiich el eolt el mekekii a blai, mete betok el chad el mlar ngii a mlo melekoi a ngodech el tekoi e mlo omes a ues e milsterir a reanghel e ulemlaoch, emlo mui ra deoureng el ngii a dirkak a tal mekedmokl ra chelsel tiaikid el telcheroll.”3

Aikal otengelel chedaol tekoi a dimlak dil meues er tirkel mlara chelsel a templo, ele “rechad el mlara tonari a rirurt (ele te ulerenges a ngodech el tekoi, e milsnag a medidiich el llomes el uaia cheldull el ngau el mlo kled ra templo), el mlo mechas a rengrir ra ikal mla duubech el teletael.”4

A Lorenzo Snow el (1814–1901), uriull eng mlo Merreder ra Ikelesia, a kiliei ra Kirkland er tiaikid el taem ra klengeltengat. Ng kmul kmo, “A chad a di mo omdasou el kmo uriull ra lengai aikal klebokel el ues ma ocholt eng diak a ngii dil ongetikaik el sebechel otekelterir a Resanto.”5

Eng, ng uaisei, a meklou el chedaol teletael mer kid a diak el cheridid ra cherarou ma ringel. Sesei el buil ruriull er tial oterkekeklel a templo, ea chelebuul ra keruul ma keizai a silbechii ra Beluu ra Merikel, ea Kirkland a mlo meringel el melchesuar a telmellel. Betok el bank a mle tsuburer, mete betok el chad a mlo chelbangel ra ringel ra tekoi ra udoud. Esel kmal meringel er ngii, ete betok el Santo el millukel el mera Kirkland a mlei el kmal di kesai a kloklir lolab, el diak lodengei el kmo te mo mekerang a klengar tir a lemei.

Ng dimlak el meketeket, ea odechelakel ra remekngit el chad a mlor ngii el kirir a Resanto. A rechad ra Ikelesia—el mol muut er tirkel kmal mle kmeed ra Profet, el betok er tir a mlar sel sils ra oterkeklel a templo—a tilobed e mlo ouketui ra Joseph el kmo ng mekngit el profet.

Tia ra kurael el kmedang ra Templo ra Kirkland lobengkel a bechik me tirkal ngelekir a rengelekam, eak mlo melbedebek el kmo ng chelebuul el tekoi el rebebil a dimlak el blak a rengrir ruriull ra leues el renges a chedaol teletael el dilubech. Ng meral klengit el reng el dimlak el sebecherir el lotekangel a otuub ma mekngit lomelekoi er tirkel tir a dimlak loumerang. Ng uoi klengit el reng, er sera bol chebangel a ringel ra tekoi ra udoud ma bebil ra ongarm, eng mlo diak el sebecherir el mo ungil lomes e bol betik a klisiich el telkib el outekangel. Te uoi mekerior el ulebes aikel ongasireng el chedaol teletael el dilubech er sel taem ra oterkeklel a templo.

Suobel

Meng ngera kede suebii er tial meang el taem ra reksi ra Ikelesia?

A tara kot el klou, el melemolem el suobel el desuebii ra taem ra Kirkland a kmo a reng er kid a di blechoel ousbech a omelisiich. El uaia President Harold B. Lee (1899–1973) el ulsisechakl el kmo: “A klaumernag a diak el kmo ngerang el mobang er chelchal sils e blechoel loreked er ngii. A klaumerang a sebechel merael el mo mesisiich ra dodengelii el kmo ngklemerang, malechub eng mo dibus, el ultuill ra omerelled el kirel. A kmul kmo, a klaumernag el domekbeches er ngii ra bekel sils a ngii a mo sobecheklid ra bedikel ra cherarou.”6 Ng kired el kiei el oltirakl osischeklel a Rubak ra bekel sils alsekum eng soad el mo mosebechakl ra ongarm ma ringel el mo dechelebangel.

Me tial klengar el dengarngii er chelechal sils a kmeed el di uaia sel taem ra Kirkland ra 1830. Kede kiei ra taem el klou a chelebuul ra tekoi ra udoud ma kerruul. Ngarngii tirkel loldechelakel ra Ikelesia ma rechedal. A ongarm ra rederstang ma rebetok el chad a bebil ra taem eng kmal meringel.

Tiaikid sel desal lousbech, ra chelsel a rokui, el mo kmeed ra Rubak. Sel bo deuaisei, e kid a mo ungil medengei el kmo ngua ngerang Rubak sel keed er kid. Me sel blak a rengud el losiik er Ngii, e kede meral mo metik er Ngii. Kede mo bleketakl el mesang el kmo a Rubak a diak el bol cheroid ra Ikelesia er Ngii ma reblak a rengrir el Santo er Ngii. A klaodengei er kid a mo cherrungel, e kede mesang ele Ngii a mo mekengii a mado ra babeluades e meskid a lmuut el bebil ra llomes er Ngii. Kede mo metik a chedaol klisiich el sebeched el outekangel luldimukl ra ikel taem ra kmal meringel el ongarm.

Meng uaisei el rebebil ra Resanto ra Kirkland a ulebes aikel chedaol tekoi el uiles ma le rirenges eng di, te betok er tir a dimlak lobes. Oumesingd er tir, luldimukl ra William Draper, a mle merengrir lorreked aikel chedaol klemedengei el Dios a milsterir e millemolem el oltirakl ra Profet. Mete millemolem el mengard ra ringel el dirrek el ulebengkel a chedaol omelisiich el mlo er sel,tkul er bab, el tirkel el ultekangel el mora ulebongel a mlo meridm ra diak a ulebengelel deoureng (mesa Mosiah 2:41).

Ng Sebechem el Outekangel

Me sel sekum e komelchesiu er kau el mo mesaull a rengum el soal mo diak a klaumerang er kau e moladk er tirkel mla blak a rengrir el Santo ra Kirkland el tir a millemolem el ngara klemerang. Mluut el telkib el outekangel. Tia sebechem el rullii! Kau a teloi ra tokubets el telcheroll. Kau a milkedmokl e mle medechel el me kiei er chelechal klou a belkul taem er tial klebokel el beluulechad. Kau a ngarngii a rebeldekem el ngara celestial meng ngarngii a ikel rokui el duch er kau el rullii tial klengar kau el mo ungil teletael ra cheldecheduch.

A Rubak a mla omekngeltengat er kau ra klaumerang ra klemerang. Ke mla Melchesuar e mla sioning ra Klisichel. Ea omolemolem el osiik er Ngii, e Ngii a mo melemolem el lolecholt er kau a chedaol teletael. Meng ikaikid ma lmuut el bebil ra chedaol sengk, eng diak di mngedechii a klengar kau el mo ungil ke dirrek el mo omekngeltengat a rekeblim, ward ma branch, beluu, basio, state, ma beluu lokiu a ungil lomerellem.

Meng ngarngii a taem eng meringel a desang tiang, eng di mluut el telkib el outekangel, ele “a mad a dirkak el ues, ma ding a dirkak el renges, e dirkak el siseb ra rengul a chad, a tekoi el Dios a mla kudmokl el kirir tirkel loubeltik el reng er ngii” e mongiil er Ngii (1 Korint 2:9; dirrek el mesa D&C 76:10; 133:45).

A kuuchais ra klemerang el kirel a mla moluut el ebangkelio ra Jesus Kristo ma klemerang el kirel tiang, el Ikelesia er Ngii. A kuuchais loba rokir el renguk ma bedengek el kmo a Dios a ngar, ea Jesus Kristo a Ngelekel el dechor medal tial klou el Ikelesia. Kede obang a profet el ngara beluulechad, el ngii a President Thomas S. Monson.

Mei e dolbedebek ra suobel er sel taem ra Kirkland e deluut el telkib el outekangel—luldimukl ra tekoi el domes eng meringel. Bo modengei e molbedebek er tiang: a Rubak a betik a rengul er kau. Ngii a medengelkau. E Ngii a mo mesebechakl er tirkel tir a “outekangel el ngara klaumerang el mora ulebongel” (D&C 20:25).

Ulekladk

  1. Mesa, okesiu, bliongel 45; 56; 76; 84; 89; 97; ma 104.

  2. Mesa D&C 76:23; 110:2–4, 11–13.

  3. William Draper, “A Biographical Sketch of the Life and Travels and Birth and Parentage of William Draper” (1881), llechukl el tekoi, Church History Library, 2; ulterekokl el teletael ra omellchesel a llechukl.

  4. History of the Church, 2:428.

  5. Lorenzo Snow, “Discourse,” Deseret Weekly News, June 8, 1889, 26.

  6. Teachings of Presidents of the Church: Harold B. Lee(2000), 43.