2011
En brænden i mit indre
Oktober 2011


En brænden i mit indre

Den dag, Eduardo Contreras lærte at læse, var også den dag, hvor han fik et vidnesbyrd om Mormons Bog.

»Min bedstefar sagde altid: ›Hvis vi vil blive til noget, må vi lære at læse‹,« siger Eduardo Contreras. »Min bedstefar havde ret.«

Men for Eduardo blev vejen til læsefærdighed lang. Som et af fem børn, der blev opdraget af en mor, der var enke, i Cordoba i Argentina, gik han ud af skolen, da han var otte år og begyndte at arbejde for at hjælpe familien.

»Vi var meget fattige,« mindes han. For at hjælpe med at forsørge familien måtte Eduardo pudse sko, lave lersten, plukke tomater, sælge aviser og andre småjobs, indtil han som ung mand fik fast arbejde i bystyret.

Som årene gik, blev Eduardo gift og stiftede sin egen familie. Da de fleste af hans fem børn begyndte at flytte hjemmefra, havde han stadig ikke lært at læse og havde kun ringe håb om at lære det nu. Det ændrede sig, en dag hvor han gennede en flok lokale drenge væk, fordi de generede to sidste dages hellige missionærer uden for hans hus. Han inviterede missionærerne ind, og inden længe var han og hans hustru, María, grebet af deres undervisning.

»Jeg havde haft svært ved at forstå noget af det, de sagde, fordi de talte så elendigt spansk,« mindes Eduardo, »men de viste mig en pjece, som indeholdt billeder af Frelseren og profeten Joseph Smith i den hellige lund. Jeg syntes, at de billeder, de viste os, og det, de lærte os, var smukt.«

Kort tid efter blev disse missionærer erstattet af andre, blandt andet en, hvis modersmål var spansk. Eduardo og María, som havde mistet en spæd datter nogle år tidligere, blev dybt rørt af filmen Families Are Forever. De blev snart døbt sammen med deres yngste søn, Osvaldo.

Efter Eduardos dåb i 1987 opstod et ønske om at styrke sit vidnesbyrd ved at læse Mormons Bog. »Hvordan skal jeg lære at læse?« spurgte han sin kone. María sagde, at han skulle kigge på bogstaverne, sætte dem sammen i tankerne, prøve at sige ordene og så forsøge at læse højt. Hun forsikrede ham om, at han med en vis øvelse ville kunne lære at læse.

Eduardo, som da var 45, kendte mange bogstavers lyde, men han havde ikke forsøgt at læse, siden han gik ud af skolen fire årtier tidligere.

Jeg følte en ild

Med en bøn i hjertet satte Eduardo sig ned en varm sommerdag på et skyggefuldt sted i sin baghave. »Der,« siger han, »besluttede jeg mig for at gøre forsøget.«

María siger, at hun aldrig kunne have forestillet sig det, der så skete. Mens hun arbejdede i køkkenet, lyttede hun af og til, mens Eduardo forsøgte at fremsige bogstaver og ord. »Pludselig hørte jeg ham tale hurtigt,« siger hun. »Jeg lyttede og blev klar over, at han læste – flydende. Der var gået mindre end en halv time, og nu kunne han læse!«

Eduardo var så fordybet i sit forsøg, at han ikke var klar over, at han faktisk læste. Men han mindes, at mens han læste, følte han en brænden i sit indre. Skræmt og overrasket råbte Eduardo til sin hustru: »María, hvad er det, der sker med mig?«

»Det er Herrens Ånd,« svarede María. »Du læser flydende!«

Da María tænker på oplevelsen, siger hun: »Det er noget, som vi aldrig kan fornægte.«

Eduardo tilføjer: »Den dag, hvor jeg lærte at læse, var også den dag, hvor jeg fik et vidnesbyrd om Mormons Bog og dens kraft.«

Fra da af begyndte Eduardo at stå op kl. 4 om morgenen for at læse i Mormons Bog, inden han skulle på arbejde. Derefter læste han Lære og Pagter og siden Bibelen. Contreras’ hjem rummer nu et pænt bibliotek, hvor der inden 1987 kun fandtes få bøger.

Da Eduardos og Marías kundskab om evangeliet voksede, styrkedes deres vidnesbyrd. Da deres søn Osvaldo omkom efter et færdselsuheld i 2001, hjalp deres vidnesbyrd – kombineret med stærke åndelig oplevelser under bøn og i templet i Buenos Aires i Argentina, hvor de og Osvaldo var blevet beseglet – dem med at tackle deres tab.

»Nogle forældre var måske blevet vanvittige,« siger Eduardo, »men vi følte en ro, der sagde: ›Jeres søn har det godt‹. Selvfølgelig græd vi. Han var en god søn, og vi savner ham. Men vi er blevet beseglet i templet, og vi ved, hvor han er.«

Læsefærdighedens lys

Takket være undervisning fra et medlem af menigheden lærte Eduardo også at skrive. »Tidligere,« siger han, »kunne jeg end ikke skrive mit navn.«

I læsefærdighedens lys fik Eduardo en klar forståelse af sandheden af hans bedstefars ord.

»Vi er sat her på jorden, for at vi kan udvikle os en smule hver eneste dag,« siger han. Han siger, at han ved at lære at læse og skrive viser sine børn og børnebørn, at det aldrig er for sent at lære, forbedre sig og blive det, som Gud ønsker, at vi skal blive. »Fordi jeg kan læse, lærer jeg noget nyt hver eneste dag,« siger han.

I dag kan bror Contreras læse alt, hvad han gerne vil læse, deriblandt de aviser, han solgte som barn, da han var analfabet. Skrifterne er hans yndlingsbøger, især Mormons Bog. Han har læst den fra ende til anden otte gange.

»For mig var Mormons Bog døren,« siger han og er stadig taknemlig for den måde, hvorpå læsefærdighed og evangeliet ændrede hans liv. »Mormons Bog betød alt for mig. Den er alt for mig. Jeg fornemmer Ånden, hver gang jeg slår op i den.«

For Eduardo Contreras, der ses herover sammen med sin hustru, María, blev Mormons Bog døren til læsefærdighed. »Jeg fornemmer Ånden, hver gang jeg slår op i den for at læse,« siger han.

Foto: Michael R. Morris