Lehis drøm

Betydningen af at læse, studere, granske og overveje skrifterne i almindelighed og Mormons Bog i særdeleshed skinner igennem i flere af elementerne i Lehis drøm om livets træ (se 1 Ne 8).

Det centrale element i Lehis drøm er livets træ – der repræsenterer »Guds kærlighed« (se 1 Ne 11:21-22). »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« (Joh 3:16). Således er Herren Jesu Kristi fødsel, liv og sonoffer den største tilkendegivelse af Guds kærlighed til sine børn. Som Nefi bar vidnesbyrd om, så er denne kærlighed »yderst ønskværdig, mere end alt andet«, og, som englen i hans syn erklærede, »det, der glæder sjælen mest« (1 Ne 11:22-23; se også 1 Ne 8:12, 15). Kapitel 11 i 1 Nefi indeholder en detaljeret beskrivelse af livets træ som symbol på Frelserens liv, tjenestegerning og offer – »Guds velvilje« (1 Ne 11:16).

Træets frugt er et symbol på velsignelserne ved forsoningen. At spise af træets frugt repræsenterer modtagelse af de ordinancer og pagter, hvorved forsoningen kan gøres virkningsfuld i vores tilværelse. Frugten beskrives som »ønskværdig til at gøre én lykkelig« (1 Ne 8:10), og den skaber stor glæde og et ønske om at dele den glæde med andre.

Interessant nok er Mormons Bogs vigtigste tema – at invitere alle til at komme til Kristus – det centrale i Lehis syn. Af særlig interesse er jernstangen, som fører hen til træet (se 1 Ne 8:19). Jernstangen er Guds ord.

Fader Lehi så fire grupper af mennesker i sin drøm. Tre af disse grupper skyndte sig frem ad den lige og snævre sti for at søge at nå træet og dets frugt. Den fjerde gruppe søgte ikke efter træet, men ønskede i stedet den store og rummelige bygning som deres endelige mål (se 1 Ne 8:31).

I 1 Nefi 8:21-23 hører vi om en gruppe mennesker, som trængte sig frem for at komme til stien, som fører til livets træ. Men da disse mennesker mødte tåger af mørke, som repræsenterer »Djævelens fristelser« (1 Ne 12:17) for de vild og gik tabt.

Læg mærke til, at der i disse vers ikke nævnes noget om jernstangen. De, som ignorerer eller behandler Guds ord letsindigt, har ikke adgang til det guddommelige kompas, som viser vejen til Frelseren. Tag i betragtning, at den gruppe, der var på stien og skyndte sig frem, udviste en grad af tro på Kristus og åndelig overbevisning, men de blev ledt på afveje af Djævelens fristelser og gik tabt.

I 1 Ne 8:24-28 læser vi om en anden gruppe, som fandt frem til den lige og snævre sti, som fører til livets træ. Denne gruppe »trængte sig frem gennem tågen af mørke, idet de klamrede sig til jernstangen, lige til de kom hen og spiste af træets frugt« (vers 24). Men da de fint klædte beboere i den store og rummelige bygning hånede denne anden gruppe, »skammede de sig« og »faldt fra, ind på forbudne stier, og blev væk« (vers 28). Bemærk, at der om denne gruppe står, at de »klamrede sig til jernstangen« (1 Ne 8:24; fremhævelse tilføjet).

Det er meget sigende, at den anden gruppe trængte frem med tro og forpligtelse. De nød også jernstangen som en yderligere velsignelse, og de klamrede sig til den! Alligevel faldt de fra ind på forbudne stier og gik tabt, da de blev mødt med forfølgelse og modgang. Selv med tro, forpligtelse og Guds ord gik denne gruppe tabt – måske fordi de kun periodisk læste eller studerede eller granskede skrifterne. At klamre sig til jernstangen antyder for mig kun lejlighedsvis »anfald« af studium eller uregelmæssige dyk i stedet for konsekvent, vedvarende fordybelse af Guds ord.

I vers 30 læser vi om en tredje gruppe, som trængte sig frem, idet de »bestandig holdt fast ved jernstagen, indtil de nåede frem og spiste af træets frugt«. Hovedsætningen i dette vers er bestandig holdt fast ved jernstagen.

Den tredje gruppe trængte sig også frem med tro og overbevisning, men der findes ingen antydning af, at de for vild, faldt ind på forbudne stier eller gik tabt. Måske har denne tredje gruppe af mennesker bestandigt læst og studeret og gransket skrifterne. Måske var det flid og hengivenhed i forbindelse med »små og enkle ting« (Alma 37:6), der reddede denne tredje gruppe fra at gå til. Måske var det »kundskab om Herren« og »kundskab om sandheden« (Alma 23:5, 6), opnået ved trofast studium af skrifterne, som gav dem ydmyghedens åndelige gave – således at denne gruppe af mennesker »faldt ned og spiste af træets frugt« (1 Ne 8:30; fremhævelse tilføjet). Måske var det den åndelige næring og styrke, som udsprang af konstant at »tage for sig af Kristi ord« (2 Ne 31:20), som gjorde det muligt for denne gruppe at undlade at lytte til hån og spot fra folkene i den store og rummelige bygning (se 1 Ne 8:33). Dette er gruppen, I og jeg skal stræbe efter at slutte os til.

Nefis brødre spurgte: »Hvad betyder den jernstang, som vor far så, og som førte til træet?

Og [Nefi] sagde til dem, at det var Guds ord, og at den, der ville lytte til Guds ord og ville holde fast ved det, de skulle aldrig fortabes, ej heller kunne Modstanderens fristelser og brændende pile overvælde dem, så de blev blinde, og føre dem bort til undergang« (1 Ne 15:23-24; fremhævelse tilføjet).

Nuvel, hvad er så forskellen mellem at klamre sig til og holde fast ved jernstangen. Lad mig påstå, at det at holde fast ved jernstangen betyder i det store og hele, at studere de hellige skrifter bønsomt, vedvarende og oprigtigt, som en sikker kilde til åbenbaret sandhed, og som en pålidelig vejleder på rejsen ad den lige og snævre sti til livets træ – nemlig Herren Jesus Kristus.

»Og det skete, at jeg så, at den jernstang, som min far havde set, var Guds ord, som førte til kilden til de levende vande, eller til livets træ« (1 Ne 11:25).

Mormons Bog fremsætter mange sandheder, som er relevante og vigtige i vore dage og i vores situation. Moroni påpeger Mormons Bogs åndelige og praktiske relevans i vores tilværelse: »Se, jeg taler til jer, som om I var til stede, og dog er I det ikke. Men se, Jesus Kristus har vist jer for mig, og jeg kender jeres gerninger« (Morm 8:35). De vigtigste forfattere i Mormons Bog, der havde set vores tid og forhold ved Guds forudviden, medtog især emner og eksempler, som havde den største betydning for jordens indbyggere i de sidste dage.

Jeg vil opfordre jer til omhyggeligt og bønsomt at overveje følgende spørgsmål: Hvilken lektie kan og bør jeg lære af Lehis drøm om livets træ og af princippet om bestandigt at holde fast ved jernstangen, som gør det muligt for mig at stå åndeligt stærk i den verden, som vi lever i nu?

Når man flittigt stræber efter og søger inspiration til svaret på dette vigtige spørgsmål, gennem Helligåndens kraft får man en stærkere forståelse, både i hjerte og sind, af betydningen bestandig at holde fast ved jernstangen. Og man bliver velsignet til at anvende disse lektier i sit eget liv og i sit hjem med tro og flid.

Må vi alle have øjne til at se og ører til at høre de dybereliggende lektier i Lehis drøm, som kan hjælpe os med at »trænge [os] frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker. For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv« (2 Ne 31:20).