Er denne bog fra dig?

Jeg var lige fyldt 21 og arbejdede som tjener på en restaurant ved et lokalt skisportssted. En eftermiddag, hvor jeg lige var blevet færdig med at rydde af i spisesalen, rakte en anden tjener mig en bog og sagde, at han syntes, at jeg skulle have den. Jeg takkede ham og tog imod den.

Jeg kiggede på omslaget: Mormons Bog. Min nysgerrighed var vakt, så jeg besluttede at gå ud i køkkenet og kigge på den. Inde i bogen lå en hilsen, som den anden tjener havde skrevet til mig. Han skrev, at Mormons Bog var en sand bog om Jesu Kristi evangelium, og at han vidste, at den ville røre mig. Jeg besluttede straks at læse i den.

Mens jeg læste, omsluttedes jeg af en dejlig fred. Jeg havde ikke fornemmet den følelse, mens jeg læste nogen anden bog end Bibelen. Min oprindelige hensigt med at læse et par sider blev hurtigt til et par kapitler. Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig. Så nåede jeg til 1 Ne 15:11: »Husker I ikke, hvad Herren har sagt? – Hvis I ikke forhærder hjertet og adspørger mig i tro, overbeviste om at I skal modtage, og med flid i at holde mine befalinger, da skal dette visselig gives til kende for jer.«

Jeg måtte vide, om bogen var sand. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle henvende mig til Gud i bøn, så jeg kiggede blot op mod køkkenloftet og spurgte: »Er denne bog fra dig?« Jeg modtog straks et klart svar: »Ja.« Jeg kan huske, at jeg tænkte: »Hold da op! Jeg må hellere få læst den bog til ende!«

Tre måneder senere, da jeg havde læst Mormons Bog færdig, kørte jeg ud for at besøge min far i Californien. Ikke langt fra hans hjem passerede jeg en bygning med en mosaik på facaden, som jeg genkendte. Jeg drejede hurtigt ind på parkeringspladsen og fandt en mand udenfor.

»Hvorfor har I et billede af Lehis drøm om livets træ på jeres bygning?« spurgte jeg. Han præsenterede mig så for sin kirke, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg tog min Mormons Bog ud af bilen og begyndte at stille ham spørgsmål om alle de henvisninger, som jeg havde understreget, mens jeg læste. Han stoppede mig og forklarede, at Kirken havde missionærer, som brugte to år af deres liv på at besvare spørgsmål som mine.

Jeg gav ham min fars adresse, og senere kom to ældster på besøg. Jeg var dybt imponeret af, hvor ivrige de var efter at besvare alle mine spørgsmål. Det gjorde endnu mere indtryk, at de nye begreber, som de forklarede for mig, virkede som noget bekendt, jeg fik frisket op. Fem uger senere blev jeg døbt som medlem af Kirken.

Der er gået 32 år siden da, og jeg læser stadig dagligt i Mormons Bog. Den har været en vedvarende kilde til lys og vejledning for mig og min familie. Hvor er jeg dog taknemlig for de fortidige profeter, som prægede Guds ord på guldpladerne, for Joseph Smith, som udholdt forfølgelse og trængsler for at oversætte og udgive dens sandheder, og for en tjener, som havde mod nok til at give mig Mormons Bog den dag.