Min slægtsforskningsudfordring

Biskop Page, biskoppen i vores unge voksnes menighed, indledte med at forklare, at slægtsforskning og tempeltjeneste ikke kun er for forældre eller bedsteforældre – det er vores generations ansvar og en del af årsagen til, at vi er blevet sendt ned til jorden i netop denne tid. Så kom udfordringen: FamilySearch Indexing. Faktisk foreslog han, at vi indtastede 100.000 navne.

Det ville være en enorm opgave. Hver af os skulle indtaste 1000 navne. Da biskop Page spurgte, hvem der ville forpligte sig til det mål, røg alle hænder i vejret.

Den udfordring fik hurtigt stor betydning i mit liv. Jeg downloadede FamilySearch index-programmet, læste manualen og gik i gang.

Til at begynde med virkede det svært. Det var ikke altid let at læse håndskriften. Men hver gang jeg fuldførte et navn, følte jeg mig lidt tryggere.

Da min familie oprindelig kommer fra Chile, valgte jeg at indtaste navne, der stod på spansk. Det var måske grunden til, at det føltes særligt personligt. Jeg følte ikke, at jeg bare skrev navne ind, for jeg erkendte, at hver af dem var et menneske, som kunne modtage templets velsignelser.

Jeg opdagede hurtigt, at det var alle tiders søndagsaktivitet. Da jeg bor langt fra familien, har jeg somme tider ikke meget at lave efter kirketid. Men arbejdet med indeksere gør, at jeg anvender min tid produktivt, og jeg kan lytte til musik eller taler, mens jeg gør det.

Jeg blev styrket, da vores stavspræsident citerede præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum: »Intet værk udgør en større beskyttelse for Kirken end tempeltjenesten og den slægtsforskning, som støtter den. Intet arbejde er mere åndeligt opbyggende. Intet arbejde giver os større kraft … Vores virke i templet skærmer os med et skjold og en beskyttelse, både som enkeltpersoner og som folk.«¹

Det kan synes, som om især unge voksne konstant bombarderes med »modstanderens brændende pile« (1 Ne 15:24), og nu blev jeg lovet en beskyttelse. Jeg følte et inderligt ønske om at hjælpe mine menighedsmedlemmer med at opnå samme velsignelser, så en ven og jeg arrangerede en indekskomsammen. Mange havde deres bærbare pc’er med. Folk, der allerede var bekendt med at indtaste, lod andre benytte deres computer og besvarede spørgsmål fra dem, der skulle lære det.

I løbet af de næste mange måneder afholdt menighedens ledere også aktiviteter, som havde med vores mål at gøre. Når nogen følte sig modløs, opmuntrede vi hinanden. Jeg blev forbavset over den samhørighedsfølelse, som vi udviklede ved at tjene Herren og hinanden, sammen.

Vores menighed nåede ikke helt de 100.000 navne, skønt mange nåede deres 1000 navne. Men vores biskops udfordring drejede sig ikke om tal. Det drejede sig om at hjælpe os til at få et vidnesbyrd om slægtsforskning. Og da det omfattede tjeneste, ofre og andres frelse, følte vi dets lutrende virkning.

Jeg er taknemlig for muligheden for at deltage i Herrens værk. Jeg har lært ham bedre at kende ved at udføre hans værk.