Ny information til handicapspecialister er blevet føjet til LDS.org

Julie Brink fra staten Indiana i USA opdrog en datter, som er døv, og tjente i årevis som tegnsprogstolk i sin stav. Elaine Allison fra Arizona i USA har haft en lang karriere som folkeskolelærer, hvor hun havde både direkte og indirekte omgang med elever med handicap. Hun har også en nevø med Downs syndrom og nære venner, der har lidt af dissemineret sklerose og amyotrofisk lateral sklerose.

Hverken søster Brink eller søster Allison betragter sig selv som »eksperter« inden for handicapområdet, men alligevel tjener de begge som stavens handicapspecialister, en kaldelse der har fået tilføjet ny information under afsnittet Serving in the Church på LDS.org på 10 sprog. (Kaldelsen kan faktisk forekomme på stavs- eller menighedsplan, og alt efter behov for begge).

Selv om kaldelsen som handicapspecialist i menighed eller stav kort nævnes i Håndbog 2: Forvaltning af Kirken, spekulerer nogle ledere på, hvad kaldelsen mon kan indeholde.

»Der er situationer, hvor menighedens ledere måske ikke opdager et behov eller ved, hvad de skal gøre i forhold til et bestemt behov, når de opdager det,« siger Christopher Phillips, leder for Kirkens handicaptjeneste. »Der er mange situationer, hvor en handicapspecialist kan være nyttig, men ikke alle er klar over, at denne kaldelse overhovedet eksisterer.

Dette nye onlineafsnit under Serving in the Church beskriver ikke i detaljer, hvad en person i denne kaldelse bør gøre,« fortsætter han, »men det kommer med nogle ideer og hjælpekilder, så en person, der tjener i denne kaldelse, kan hjælpe ledere, lærere og familier i handicapanliggender.«

Den information, der er lagt ind under LDS.org på 10 sprog, fokuserer på, hvordan specialister kan hjælpe menigheds- og stavsledere:

• Find frem til og lær personer med handicap og deres familie i menigheden eller staven at kende.

• Inddrag medlemmer med handicap i møder og aktiviteter.

• Reagér på handicaprelaterede spørgsmål og anliggender fra forældre, ledere og andre personer.

• Find meningsfyldte muligheder for at tjene til medlemmer med handicap.

• Afdæk familiens særlige behov (herunder behov for pasning), og hvor det er passende, kan man finde tilgængelige ressourcer i lokalsamfundet, menigheden og staven, som kan bistå med disse behov.

Det er vigtigt at bemærke, at handicapspecialisten ikke er den eneste, der skal gøre disse ting. Det er snarere hans eller hendes rolle at hjælpe andre ledere til bedre at forstå og tjene personer med handicap. Derudover hjælper handicapspecialisten også »enkeltpersoner og forældre, der er berørt af handicap, med at videregive information til menighedens medlemmer og ledere på gavnlig vis«.