2012
Nye værktøjer hjælper medlemmer med at forberede familienavne
November 2012


Nye værktøjer hjælper medlemmer med at forberede familienavne

I et brev af 8. oktober 2012 inviterede Det Første Præsidentskab medlemmer – især unge og unge voksne – til at modtage templets fulde velsignelser ved at forberede deres egne familienavne til at tage med i templet.

Desuden bliver de, der »har reserveret et stort antal familienavne, bedt om at frigive disse navne i løbet af en rimelig tid, så de nødvendige ordinancer kan blive udført.«

For at hjælpe medlemmer med at følge Det Første Præsidentskabs opfordring udvikler Kirken nye hjælpekilder og rutiner, der findes på 10 sprog på familysearch.org.

En ny opgradering af new.familysearch.org, der hedder Family Tree, giver fx en større tilgang til vores slægtshistorie ved at lade brugere (1) forbinde og samarbejde på fælles familielinjer, (2) redigere og slette forkerte data og (3) nemt indsende forfædres navne til tempelordinancer. Brugere kan også finde videoer på »Assigning Names to the Temple« og anden oplæring på familysearch.org/treetraining.