Den dårlige film

»Klasse, jeg har en overraskelse til jer,« sagde fru Taylor, da hun stillede sig foran klassen.

Med et stort smil, så Evelyn op fra sin prøve. Der var et stort »12-tal« øverst på siden.

»I gjorde det alle så godt i jeres prøve, at vi som belønning skal se en film i morgen,« sagde fru Taylor og skrev tre filmtitler på tavlen. »Her er de valgmuligheder, vi kan stemme om,« sagde hun, mens alle jublede.

Evelyn hoppede lidt på stolen, idet hun prøvede at se, hvilke titler det var. De første to film var nogle af hendes yndlingsfilm. Hun lænede sig over til sin ven Katy. »Hvilken en stemmer du på?«

»Helt klart nummer tre,« svarede Katy. »Mine forældre gav os ikke lov til at se den derhjemme, så jeg fik aldrig set den.«

Evelyn så igen på tavlen og så titlen på den tredje film. Hendes hjerte begyndte at hamre. Evelyn havde hørt om filmen, og hun vidste, at det ikke var én, som hun ville have det godt med at se. Hvad nu, hvis klassen stemte på den?

»Hvem stemmer for den første film?« spurgte fru Taylor.

Evelyn rakte sin hånd højt i vejret og så sig omkring. Hun bed sig nervøst i læben. Der var kun to andre, der stemte på den samme.

Fru Taylor skrev stemmerne op på tavlen. »Film nummer to?«

Evelyn blev modløs. Kun tre rakte hånden i vejret

»Og film nummer tre?«

Femten hænder skød i vejret. Evelyn sank sammen på stolen, hun fik en dårlig følelse i maven. Hvordan kunne hun slippe for at se filmen, når nu alle andre ville se den?

Da hun kom hjem, gik Evelyn direkte ind på sit værelse og lod sin skoletaske falde på gulvet med et tungt bump. Hun havde haft den dårlige følelse hele dagen. »Jeg ville ønske, at jeg faktisk blev syg,« tænkte hun. »Så behøver jeg ikke gå i skole i morgen.«

Evelyn hev sin prøve frem fra skoletasken og så på den, mens hun klemte den i sine hænder. »Det var meningen, at filmen skulle være en belønning, ikke en straf!« tænkte hun, mens hun vredt krøllede prøven sammen og proppede den ind under sin seng. Tårerne vældede frem i hendes øjne. Hun knælede ned ved sengen og begyndte at græde. Så begyndte hun at bede. Hun hulkede et par få sammenfiltrede sætninger og bad vor himmelske Fader om at fjerne problemet, men efter et stykke tid forandrede hendes bøn sig. »Hjælp mig til at gøre det her bedre. Jeg vil ikke se en film, der gør mig dårlig tilpas, og jeg håber, at mine venner og lærer vil forstå.«

Evelyn afsluttede sin bøn. Den urolige, dårlige følelse var forsvundet. Hun følte sig ikke engang bange mere.

Evelyn sprang op og løb ud for at finde mor. Hun havde en idé.

Den næste dag gik Evelyn ind i klassen. I den ene hånd havde hun en seddel fra mor, der forklarede, at Evelyn ikke havde det godt med at se den film. Og i den anden hånd havde hun tre af sine yndlingsfilm. Evelyn gav fru Taylor sedlen og så på hende, mens hun læste den.

»Tak fordi du fortalte mig, hvordan du har det,« sagde fru Taylor.

»Min mor siger, at det er i orden, hvis jeg sidder i en anden klasse, mens filmen bliver vist,« sagde Evelyn. »Men jeg har også taget nogle andre film med, hvis nu alle de andre gerne vil se en af dem i stedet for.«

Fru Taylor smilte og rakte ud efter filmene. »En film er ikke rigtig en belønning, hvis vi ikke alle kan nyde den,« sagde hun.

Fru Taylor skrev de nye titler på tavlen. »Klasse, jeg vil gerne bede jer om at stemme endnu engang på dagens film. Jeg har nogle nye valgmuligheder til jer.«

Evelyn gik ned og satte sig ved sit bord, glad fordi hun ikke behøvede gå glip af klassens belønning. Men den allerbedste belønning var at vide, at vor himmelske Fader havde fjernet hendes frygt og havde givet hende mod til at gøre det rigtige.