Jeg bad for dig

For nyligt kom jeg for sent i kirke og skyndte mig ind under åbningssalmen. Da jeg trådte ind i kirkesalen, så jeg, at der var flere mennesker end normalt. Da jeg så rundt på de forskellige gæster, indså jeg to ting: Det var Primary, der havde nadvermødeprogrammet, og min faste plads var optaget.

Jeg skyndte mig at sætte mig på en af de første, overfyldte rækker, da jeg så en ung mor komme med sin toårige søn og sin datter på seks måneder på armen. Jeg så ikke hendes mand følge med hende. Da jeg så rundt i kirkesalen, fandt jeg ham ved klaveret – han spillede for Primary.

Fordi jeg er enlig, sidder jeg normalt med en bestemt ven. Men den dag var min ven udenbys. Jeg tænkte, at det ville være rart at sidde med den unge mor og hendes børn i stedet, så jeg spurgte, om jeg måtte sidde ved siden af dem. Moderen sagde ja. Under hele mødet nød jeg at hjælpe til med den lille dreng og lytte til primarybørnene.

Ved slutningen af nadvermødet, lænede moderen sig frem og sagde, at hun havde bedt en bøn for mig den morgen. Jeg ventede på, at hun skulle uddybe det. Hun sagde, at hun havde bedt om, at jeg ville være i kirke, og at jeg ville sidde hos hende og hjælpe hende. Hun kunne ikke forestille sig at klare sig gennem nadvermødet alene. Jeg var overvældet over, at jeg havde besvaret hendes enkle bøn, der blev bedt den morgen.

Jeg ved, at Herren elsker os dybere end vi overhovedet kan forstå. At være vidne til et svar på en enkel bøn, lærte mig en stærk lektie, og jeg er sikker på denne oplevelse også lærte moderen noget. Da jeg spurgte, om jeg måtte sidde med denne søster, tænkte jeg ikke på at være svar på en bøn – jeg gjorde bare det, jeg ville ønske nogen ville gøre for mig, hvis jeg var i samme situation.

Vor himmelske Fader hører og besvarer virkelig vore bønner, selv dem, der synes små.