Vi har brug for at bede – nu!

Vores familie var på vej hjem fra en weekendtur til Peace River i Alberta i Canada, som lå fem timers køretur mod nord fra vores hjem i Edmonton. Mørket havde lagt sig over det nordlige landskab, og selvom vinden blæste sneen vildt omkring os på vejen, syntes alt fredeligt og roligt inde i vores bil.

Pludselig viste der sig et advarselslys på instrumentbrættet. Jeg havde kun set det en gang før, for mange år siden, og nu frygtede jeg, hvad der ventede os. Jeg skyndte mig at slukke for al unødvendig strøm, men motoren gav hurtig op. Jeg vidste, at vi havde passeret den sidste by for mange kilometer siden, og der var mange flere kilometer til vi nåede den næste by. Jeg kunne ikke engang huske, hvornår vi sidst havde set en bil i nogen af retningerne.

Mens vi desperat overvejede vore muligheder, sagde vores 11-årige søn, Casson: »Vi har brug for at bede – nu!« For mindre end tre måneder siden havde Casson været knust over tabet af sin lillebror, der døde af kræft. Hvor mange bønner havde Casson sendt til himlen i sin kamp for at forstå, hvorfor han havde mistet sin eneste bror?

Min hustru og jeg var ikke sikre på, hvor godt han forstod vores forklaring på, at vore bønner bør være forenelige med vor himmelske Faders vilje og ikke nødvendigvis med vore ønsker. Her sad han dog og viste os, at vi måtte vende os til vor himmelske Fader og fortsat have tro på ham.

Kort tid efter at vi havde bedt, kunne vi se lygterne i vores bakspejl fra en bil, der nærmede sig. Inden for få sekunder stoppede en lang ladvogn foran os, der skulle til Edmonton.

Da chaufføren og jeg nærmede os hinanden, spurgte han med tyk fransk-canadisk accent: »Har I nogen børn i bilen?« Da jeg svarede ja, sagde han, at han havde passeret en anden bil flere kilometer tilbage, der var standset, men han standsede ikke på grund af det dårlige vejr. Da han nærmede sig os, fik han et tydeligt indtryk af, at vi havde børn, der havde brug for hans hjælp. Derfor standsede han.

Inden for få minutter havde han hejst vores bil op på ladet, og vi var på vej mod Edmonton. Det var en kold tur hjem, men vi varmede os ved den kærlige bekræftelse på, at vor himmelske Fader virkelig hører bønner. Sommetider kommer svarene på måder, vi slet ikke kunne have ventet, og sommetider er svarene stærkere og mere direkte end vi kunne have forestillet os. Vi skal blot have tro på og tillid til Herren.