2013
Taknemlighed
Juni 2013


Til styrke for de unge

Taknemlighed

Billede
David L. Beck

Vi vil hver især være lykkeligere, hvis vi er fulde af taknemlighed.

Billede

I sommeren 2011 havde jeg det privilegium at mødes med Josh Larson på Philmont Scout Ranch i New Mexico i USA. Et par måneder senere var Josh i gang med at hjælpe sin far med at rydde ud på et lager. Ud af det blå knækkede en kæde, der holdt på en 670 kg tung bjælke, som faldt ned over Josh og maste ham fra halsen hals og ned. På mirakuløs måde lykkedes det Joshs far at fjerne bjælken fra sin søns krop. Han gav hjertemassage indtil der kom en ambulance, der tog Josh, som stadig ikke trak vejret, med på hospitalet.

I et par dage befandt Josh sig i en kritisk tilstand. Lægerne arbejdede intenst på at redde hans skadede kranium, knuste bihuler og andre alvorlige skader. Efter adskillelige operationer blev Joshs tilstand stabiliseret. Han begyndte på en lang, tung vej mod helbredelse.

I dag oplever Josh stadig mange følgevirkninger af sin ulykke. Han har et skadet øje, er delvist døv på det ene øre og har en metalplade i hovedet. Dog vælger han at se på sin prøvelse som en velsignelse. Han ved, at det er takket være vor himmelske Fader og støtten fra dem omkring sig, at han har livet i behold og er i bedring. Hans hjerte er fyldt med taknemlighed.

Billede

Joshs helbredelse har været lang og tung. Han oplever stadig mange følgevirkninger af hans ulykke, men anser ulykken som en større velsignelse end en prøvelse.

Taknemlighed under modgang

Ved en nylig ungdomskonference talte Josh om de bønner og den faste, der blev afholdt af familie, venner, naboer og ledere fra menigheden og staven: »Jeg tæller mine velsignelser. Bønner er blevet besvaret. Jeg synes, at det har været mere af en velsignelse end en prøvelse. Jeg elsker jer alle sammen.«

Josh er et eksempel på læren fra Til styrke for de unge: »Lev med en ånd af taksigelse, og du vil opnå større lykke og tilfredshed i livet … selv når det er allermest vanskeligt, kan du finde meget at være taknemlig for.«1

Taknemlighed kan vende prøvelser, selv alvorlige som den Josh mødte, til velsignelser. Det kræver en indsats at udøve taknemlighed og have en positiv tilgang til livet. Dog velsigner Herren os virkelig, og hans milde barmhjertighed bør ikke gå ubemærket eller upåskønnet hen. Profeten Moroni fra Mormons Bog minder os om vigtigheden af taknemlighed og opfordrer os til at »[huske] på, hvor barmhjertig Herren har været mod menneskenes børn fra Adams skabelse helt op til den tid, da I modtager dette, og grunder over det i hjertet« (Moro 10:3).

Helligåndens hjælp

I vores travle tilværelse kan det i vores daglige gøren være let at overse og glemme vor himmelske Faders vejledning. Helligånden hjælper os med at huske på, at vi har meget at være taknemlige for. Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab har sagt: »Det er Helligånden, der hjælper os med at se, hvad Gud har gjort for os.« Han opfordrer os »til at finde måder at anerkende og huske Guds godhed på.«2

Idet vi lader Helligånden minde os om Guds godhed og kærlighed til os, vil vi fyldes med følelser af taknemlighed. Disse følelser vil lede os til at takke vor Fader i himlen. Tro mod sandheden siger: »Tak din himmelske Fader for hans godhed over for dig. Du kan udtrykke din taknemlighed til Gud ved at anerkende hans hånd i alt og takke ham for alt det, som han giver dig, holde hans befalinger og tjene andre … Arbejd på at være taknemlig. Du vil opdage, at det giver vidunderlige resultater.«3

Når vi anerkender vore velsignelser, vil vore vidnesbyrd øges. Jo bedre vi er i stand til at anerkende Herrens ånd i vores liv, jo tættere kommer vi ham. En af de bedste måder, hvorpå vi kan vise vores taknemlighed over for vor Fader i himlen, er ved at udtrykke vores tak over for ham og over for andre for de måder, som de velsigner vores tilværelse på.4

Disse følelser af taknemlighed vil inspirere os til at følge Herren og leve et liv i tjeneste – et liv, der inspirerer dem omkring os og fremelsker en positiv forandring.

Noter

  1. Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 18.

  2. Henry B. Eyring, »O, husk, husk«, Liahona, nov. 2007, s. 67-68.

  3. Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2004, s. 145-146.

  4. Se Til styrke for de unge, s. 18.

Fotos venligst stillet til rådighed af Vicki Larson og Kirkens forlag