Søges: Hænder og hjerter til at fremskynde værket

Mine kære søstre, hvor vi dog elsker jer! Da vi så den smukke video, så I da jeres egen hånd række ud for at hjælpe nogen langs pagtens vej? Jeg tænkte på en ung primarypige, der hedder Brynn, som kun har en hånd og alligevel bruger hun den hånd til at række ud for at velsigne sin familie og venner – sidste dages hellige og dem fra andre trosretninger. Er hun ikke smuk? Og det er I også! Søstre, vi kan tilbyde vore hænder til at hjælpe og vores hjerte til at fremskynde vor himmelske Faders vidunderlige værk.

Lige som vore trofaste søstre i skrifterne, såsom Eva, Sara, Maria og mange andre, kendte deres identitet og formål, ved Brynn, at hun er en datter af Gud.¹ Vi kan også kende vores guddommelige arv som Guds elskede døtre og det afgørende arbejde, som vi skal gøre for ham.

Frelseren belærte: »Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud.«² Hvad er vi nødt til at vide og gøre for »hjem til Gud at nå«?³ Vi kan lære fra beretningen om den rige unge mand, der spurgte Jesus, hvad han skulle gøre for at få evigt liv.

Jesus svarede ham: »Vil du gå ind til livet, så hold budene!«

Den unge mand spurgte ham, hvilke han skulle holde. Jesus mindede ham da om flere af de ti bud, som vi alle kender.

Den unge mand svarede: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?«

Jesus sagde: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!«⁴

Jesus kaldte ham til at blive en del af sit værk – at være en discipel. Det er det samme for os. Vi skal »lægge denne verdens ting til side … hold[e] fast ved [vore] pagter«⁵ og komme til Kristus og følge ham. Det er dét, som disciple gør!

Nuvel, søstre, lad os ikke begynde med at banke os selv i hovedet, fordi Frelseren talte til den unge mand om at blive fuldkommen. Ordet fuldkommen i denne beretning blev oversat fra det græske ord, der betyder »hel«. Når vi gør vores bedste for at gå frem ad pagtens sti, bliver vi mere hele og fuldkomne i dette liv.

Som den rige unge mand på Jesu tid bliver vi somme tider fristet til at give op eller vende om, fordi vi måske tror, at vi ikke kan gøre det alene. Og det er rigtigt! Vi kan ikke gøre de svære ting, som vi bliver bedt om at gøre, uden hjælp. Hjælpen kommer gennem Jesu Kristi forsoning, Helligåndens vejledning og hjælpende hænder fra andre.

En trofast enlig søster bar for nylig vidnesbyrd om, at gennem forsoningen har hun fundet styrke til at bruge sine hjælpende hænder og sit villige hjerte til at opdrage de fire børn, som hendes søster har efterladt, da hun døde af kræft. Det minder mig om noget, som ældste Neal A. Maxwell har sagt: »Alt det lette, som Kirken skulle gøre, er gjort. Fra nu af er det et spændende eventyr, og fællesskabet vil blive prøvet på nogle interessante måder.«⁶ I er blevet sendt til jorden i denne tidsuddeling på grund af, hvem I er, og det, som I er blevet forberedt til at gøre! Uanset hvad Satan forsøger at overtale os til at tænke om, hvem vi er, er vores sande identitet, at vi er Jesu Kristi disciple!

Mormon var en sand discipel, der levede på et tidspunkt, hvor »hvert hjerte var forhærdet … og der havde aldrig været så stor ugudelighed blandt Lehis børn.«⁷ Kunne I tænke jer at leve på den tid? Men alligevel erklærede Mormon frimodigt: »Se, jeg er discipel af Jesus Kristus, Guds Søn.«⁸

Elsker I ikke bare Mormon? Han vidste, hvem han var, og hvad hans mission var, og blev ikke distraheret af al den ugudelighed, der omringede ham. Faktisk betragtede han sin kaldelse som en gave.⁹

Tænk hvilken velsignelse det er at være kaldet til dagligt at være Herrens discipel og erklære med ord og gerning: »Se, jeg er discipel af Jesus Kristus, Guds Søn.«

Jeg elsker historien, som præsident Boyd K. Packer fortalte om en kær søster, der blev drillet for at følge profetens råd om at skabe et forråd af mad. Den person, der kritiserede hende, sagde, at hvis der kom svære tider, ville hendes ledere bede hende om at dele sit forråd med andre. Hendes enkle og kække svar som en sand discipel lød: »Jeg vil i det mindste have noget at bidrage med.«¹⁰

Jeg elsker Kirkens kvinder, unge og gamle. Jeg har set jeres styrke. Jeg har set jeres tro. I har noget at give og er villige til at give det. I gør dette uden offentlighedens fanfare, henleder opmærksomheden på den Gud, som vi tilbeder, ikke jer selv, og uden tanke på, hvad I vil få.¹¹ Det er dét, disciple gør!

Jeg mødte for nylig en ung pige i Fillippinerne, hvis familie blev mindre aktive i Kirken, da hun var blot 7 år gammel og lod hende hver uge gå alene til kirke på en farlig vej. Hun fortalte, hvordan hun som 14-årig besluttede, at hun ville forblive tro mod sine pagter, så hun ville være værdig til at opdrage sin kommende familie i et hjem »velsignet af præstedømmets kraft.«¹² Den bedste måde at styrke et hjem, nuværende eller kommende, er ved at holde de pagter, de løfter, vi har indgået med hinanden og Gud.

Det er dét, disciple gør!

En trofast japansk søster og hendes mand besøgte vores mission i Korea. Hun talte ikke koreansk og var begrænset i sit engelske, men hun var villig til at anvende sine unikke gaver og hjælpende hænder i Herrens værk. Det er dét, som disciple gør! Hun underviste missionærerne i, hvordan man folder en simpel origami – en mund, der kan åbne og lukke. Hun brugte derefter de få engelske ord, hun kendte, til at undervise missionærerne i at »åbne deres mund« for at fortælle andre om evangeliet – en lektion, de aldrig vil glemme, og det vil jeg heller ikke.

Visualiser et øjeblik jer selv og mig, der står sammen med flere millioner søstre og brødre i hans kirke og går frimodigt frem og gør dét, som disciple gør – tjene og elske som Frelseren. Hvad betyder det for jer at være Jesu Kristi discipel?

Hjælpende hænders veste og T-shirt er blevet båret af hundredtusindvis af uselviske Jesu Kristi disciple, der har grebet muligheden for at yde timelig tjeneste. Men der er andre måder at tjene som hengivne disciple. Forestil jer sammen med mig nogle af de mulige skilte med åndelig »hjælp søges« i forbindelse med arbejdet med frelse:

• Hjælp søges: Forældre, der opdrager deres børn i lys og sandhed.

• Hjælp søges: Døtre og sønner, søstre og brødre, tanter og onkler, fætre og kusiner, bedsteforældre og virkelige venner til at tjene som vejledere og tilbyde hjælpende hænder på evangeliets sti.

• Hjælp søges: Personer, der lytter til Helligåndens tilskyndelser og handler på de modtagne indtryk.

• Hjælp søges: Personer, der efterlever evangeliet hver dag på små og enkle måder.

• Hjælp søges: Personer, der med slægtsforskning og i templet sammenkæder familier for evigt.

• Hjælp søges: Missionærer og medlemmer, der spreder de »gode nyheder« – Jesu Kristi evangelium.

• Hjælp søges: Redningsfolk til at finde dem, der er fortabte.

• Hjælp søges: Pagtsholdere til at stå fast for sandhed og ret.

• Hjælp søges: Herren Jesu Kristi sande disciple.

For flere år siden udstedte ældste M. Russell Ballard en klar opfordring til Kirkens søstre, da han sagde:

»Fra nu af og til den dag, da Herren kommer tilbage, har han brug for kvinder i enhver familie, i enhver menighed, i ethvert samfund og i enhver nation, som retfærdigt vil træde frem og med deres gerninger sige: ›Her er jeg, send mig.‹

Mit spørgsmål er så: ›Vil I være en af disse kvinder?‹«¹³

Jeg håber, at vi alle kan svare med et rungende »ja«! Jeg afslutter med ordene fra en primarysang:

Som sande disciple kan vi give vores villige hjerte og vore hjælpende hænder for at fremskynde hans værk. Det gør ingen forskel, hvis vi som Brynn kun har en hånd. Det gør ingen forskel, om vi endnu ikke er fuldkomne og hele. Vi er hengivne disciple, der rækker ud og hjælper alle på vejen. Vores søsterfællesskab rækker langt ud over generationer til de trofaste søstre, der har gået her før os. Sammen kan vi som søstre og sammen med levende profeter, seere og åbenbarere med gengivne præstedømmenøgler gå som ét, som disciple, som tjenere med et villigt hjerte og hænder til at fremskynde arbejdet med frelse. Når vi gør det, bliver vi som Frelseren. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.