2014
Besøgscentret ved templet i Mexico City
Maj 2014


Besøgscentret ved templet i Mexico City

I måneden efter genåbningen af besøgscentret ved templet i Mexico City, som havde været under ombygning og udvidelse i to år. besøgte over 30.000 gæster det. Alle udstillinger er nu på spansk og indeholder materiale, der er specielt udviklet til det mexicanske publikum. Det ombyggede center er også det første besøgscenter, der omfatter et helt udstillingsafsnit, som er specielt udarbejdet til, at børn kan lære om evangeliets principper.

Dette besøgscenter er det tredjestørste af 17 sådanne centre, hvoraf de fleste ligger nær et tempel eller et sted af kirkehistorisk betydning. Et besøgscenter er for tiden under opførelse nær det tempel, der bygges i Rom i Italien, og der findes centre i England, New Zealand, Hawaii og ni andre stater i USA. Centrene, der har til hensigt at byde aktive og mindre aktive sidste dages hellige såvel som mennesker af en anden tro velkomne, gør ikke blot mennesker bekendt med Kirken, men hjælper dem også til at forstå, hvad den tror på, og vækker et ønske om at lære mere om Frelseren og evangeliets gengivelse. De har også budskaber, der styrker familien.

Mexico er et anker i Kirken med over 1,2 millioner medlemmer, mere end 200 stave og 12 templer.