2014
Ændringer ved de unge voksnes foredrag fra og med januar
November 2014


Ændringer ved de unge voksnes foredrag fra og med januar

Det Første Præsidentskab og Kirkens uddannelseskomité har bekendtgjort, at der sker ændringer i hyppigheden, stedet og udgivelsen af foredrag for de unge voksne fra januar 2015. Ændringerne omdatter:

Navn: Verdensomspændende foredrag for unge voksne: En aften med (navnet på taleren).

Hyppighed: Tre gange om året. Den anden søndag i januar, den første søndag i maj og den anden søndag i september.

Tilhørere: Alle unge voksne, både gifte og ugifte, er velkomne til at deltage. Studerende, som afslutter high school eller lignende, indbydes også til at deltage.

Steder: Januar måneds foredrag vil blive afholdt på Brigham Young University i Provo; på BYU–Idaho eller på BYU–Hawaii. Maj måneds foredrag vil blive afholdt ved Konferencecenteret i Salt Lake City eller andre steder i Kirkens hovedsæde. September måneds foredrag vil blive afholdt andre steder i USA.

Udgivelse: Inden for nogle få dage efter hvert foredrag vil talerne være tilgængelige på engelsk som tekst samt lyd og videoformat. De kan findes på LDS.org og app’en Evangelisk bibliotek i samlingen for unge voksne. Versioner på andre sprog kommer senere. Sammenfatninger af talerne vil komme i Liahona, og forskellige citater, billeder med tekst (memes) og videohøjdepunkter vil også blive udgivet direkte og efter foredraget gennem Kirkens sociale mediekanaler, deriblandt talerens specifikke sociale sider.

Talerne vil fortsat blive udvalgt af Det Første Præsidentskab blandt Kirkens generalautoriteter og øverste ledere.

Ændringerne blev bekendtgjort for de unge voksne til et CES-foredrag den 2. november 2014 og til præstedømmeledere den 28. august 2014 i et brev fra Det Første Præsidentskab, som indeholdt skemaet for transmissioner i 2015.

Unge voksne lytter til et foredrag i Marriott Center på Brigham Young University i Provo i Utah.

Foto: Scott G Winterton, Deseret News