2015
Én fold og én hyrde
April 2015


Én fold og én hyrde

En indhegning til får lærer os noget om Frelserens omsorg for sit folk.

En gammel fårefold

Stav

Kæp

Hyrde

Stengærde

Døråbning

Får

Slynge

Hvad er det: En enkel bås, en indhegning.

Formål: At beskytte en fåreflok mod rovdyr og tyve, særligt om natten.

Materialer og konstruktion: Sten, almindeligvis med tornebuske øverst på muren. Man brugte også ofte kraftige tornebuske til at lave midlertidige indhegninger til fårene. Sommetider fungerede huler også som fårefold, hvor man lagde små sten eller tornegrene foran åbningen.

Det, vi kan lære

Fårefolde er:

Det sted, hvor man samler flokken. Som medlemmer af Kirken knyttes vi sammen som en enhed gennem vores tro og vore pagter såvel som ved, at vi bogstaveligt talt mødes. Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Glæden ved at være ét, som [vor himmelske Fader] så gerne vil give os, kan ikke gives til os enkeltvis. Vi må stræbe efter den og gøre os værdige til den i fællesskab. Det er derfor ikke overraskende, at Gud beder os om at samles, så han kan velsigne os. Han ønsker, at vi samles i familier. Han har sørget for klasser og menigheder og befalet os at mødes der ofte. På de samlingssteder … kan [vi] bede og arbejde for den enighed, som vil give os glæde og forøge vores kraft til at tjene« (»Af ét hjerte«, Liahona, nov. 2008, s. 69).

Et sikkert og hvilefuldt sted. I Jesus Kristus kan vi »finde hvile for [vore] sjæle« (Matt 11:29). Hans kirke tjener som »forsvar og som tilflugt« (L&P 115:6). Og som præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har sagt: »Vi finder tryghed og sikkerhed for os selv og for vore børn ved at ære de pagter, vi har indgået, og leve op til de almindelige lydighedshandlinger, der er påkrævet af Kristi tilhængere« (se »Dette ved jeg,« Liahona, maj 2013, s. 7).

Skærmet af hyrden. Jesus Kristus er den gode hyrde, som redder os. Han led og døde, så vi kan overvinde synd og død og komme hjem til vor himmelske Fader. Når vi kommer til Kristus og er lydige mod hans bud, vil han velsigne, vejlede og beskytte os både individuelt og som sit pagtsfolk.