Hold fast ved jernstangen

»Og jeg så utallige skarer af folk, hvoraf mange trængte sig frem for at komme til stien, som førte til det træ, som jeg stod ved.

Og det skete, at de kom hen og begyndte at følge stien, som førte til træet.

Og det skete, at der opstod en tåge af mørke, ja, endog en overordentlig stor tåge af mørke, således at de, der var begyndt at følge stien, for vild, så de kom bort og forsvandt« (1 Ne 8:21-23).

Medlemmerne af denne gruppe læste og studerede åbenbart ikke skrifterne, lyttede ikke til eller så generalkonferencen, læste ikke Liahona eller overværede søndagsmøderne, som alle tilbyder Guds ord. Derfor for de vild.

»Og det skete, at jeg så andre trænge sig frem, og de kom hen og fik fat i enden af jernstangen, og de trængte sig frem gennem tågen af mørke, idet de klamrede sig til jernstangen, lige til de kom hen og spiste af træets frugt …

Og efter at de havde smagt frugten, skammede de sig på grund af dem, som hånede dem, og de faldt fra, ind på forbudne stier, og blev væk« (1 Ne 8:24, 28).

Bemærk, at denne gruppe fik fat i og klamrede sig til jernstangen. De holdt fast, indtil de nåede livets træ og spiste af dets frugt. Men de skammede sig over Jesu Kristi evangelium, holdt op med at fokusere på Frelseren og blev distraheret af verdens tillokkelser, fristelser og rigdomme. Så de for også vild.

Nøglen til forståelse af disse vers er vendingen »klamrede sig til jernstangen«. Jeg sammenligner ordet klamre med en rutsjebanetur. Hvis I har prøvet en vild rutsjebanetur, så mindes I, hvordan I krampagtigt klamrede jer til stangen, så jeres knoer blev helt hvide. Hvad gjorde I så, da det farlige var overstået? I gav slip!

I evangelisk sammenhæng kan dette ske, når I bliver bedt om at forberede en tale, eller når I møder en krise som et dødsfald i familien eller et forhold, der går i stykker. I slår generalkonferencetaler op, som I sjældent lytter til, eller konsulterer skrifterne, som I normalt forsømmer. I søger åndelig vejledning og støtte på grund af jeres åndelige svaghed. Når krisen så er forbi, giver I slip! I sætter skrifterne tilbage på hylden, vender tilbage til gamle vaner med uregelmæssige besøg i Kirken og dropper daglige bønner – i det mindste indtil den næste krise, eller rutsjebanetur, dukker op. I vender jer med andre ord kun til Frelseren for at få hjælp, når der opstår et desperat behov – i stedet for hele tiden.

Medlemmer af denne gruppe er blevet døbt, og mange er sikkert blevet ordineret til præstedømmet, har modtaget tempelordinancer, været på fuldtidsmission og er blevet gift i templet. Men de gav slip! De holdt op med at læse i skrifterne hele tiden, kom ind på forbudne stier og for vild.

Heldigvis forbliver de fleste unge voksne og hjemvendte missionærer trofaste over for evangeliets sandheder, som de har lært og fortalt andre om. De retter også deres blik mod Frelseren gennem dagligt skriftstudium og bøn. Vi er taknemlige for dem og deres trofasthed. De er Kirkens fremtid og de fremtidige forældre til dem, der vil føre Kirken fremad.

»Se, [Lehi] så andre mængder trænge sig frem, og de kom hen og fik fat i enden af jernstangen, og de trængte sig frem, idet de bestandig holdt fast ved jernstangen, indtil de nåede frem og faldt ned og spiste af træets frugt« (1 Ne 8:30).

Bemærk vendingen »bestandig holdt fast ved jernstagen«. Denne gruppe læser i skrifterne bestandigt. De fastholder deres fokus på Frelseren bestandigt.

Skrifterne er det vigtigste, vi kan studere. De bør have forrang over kemi, fysik, bogføring, dans, musik, sport eller ethvert andet verdsligt studium eller aktivitet.

Billede

Family studying scriptures together

Begynd hver dag med skrifterne. Bøn og skriftstudium går hånd i hånd. De er uadskillelige partnere. Konstant bøn vil lede jer til skrifterne, og konstant skriftstudium vil lede jer til bøn. Begge holder jer fokuseret på Frelseren og giver jer adgang til åbenbaring og den fred, der kun kommer, når vi »bestandig holdt fast ved jernstangen«. Bøn og skriftstudium vil lede jer til templet. De vil få jer til at ønske at holde sabbatsdagen hellig. De vil hjælpe jer til at undgå og overvinde modstanderens fristelser.

Nu vil jeg gerne gøre jer opmærksom på vendingen »de nåede frem og faldt ned og spiste af træets frugt«. En nøgle til forståelse af denne vending findes i 1 Nefi, kapitel 11:

»Og det skete, at jeg, efter at jeg havde set træet, sagde til Ånden: Jeg forstår, at du har vist mig det træ, der er mere dyrebart end alt andet.

Og han sagde til mig: Hvad ønsker du?

Og jeg sagde til ham: At forstå udlægningen af det«.

Englen svarede: »Se!« Derpå så Nefi i et syn jomfru Maria, som englen identificerede som »Guds Søns mor«. Dernæst så Nefi Maria bære et barn – »Guds lam« – i sine arme.

Bemærk nu vers 24: »Og jeg så, og jeg skuede Guds Søn gå rundt blandt menneskenes børn, og jeg så mange falde ned for hans fødder og tilbede ham« (se 1 Ne 11:9-24; fremhævelse tilføjet).

Træet repræsenterer Guds kærlighed, som den er tilkendegivet gennem hans Søn, Jesus Kristus (se 1 Ne 11:21-22). Personerne i gruppe 2, der nåede frem til træet, faldt ikke ned, ligesom dem i gruppe 3. Er det muligt at være i Guds Søns nærhed og ikke vide det? Man behøver blot at læse Det Nye Testamente for at finde svaret. Frelseren virkede i tre år, underviste og udførte mirakler, men ganske få genkendte ham som den, han var.