Vedholdenhed i at følge Kristus
Ældste David F. Evans
De Halvfjerds
Fra en tale, »Tenacity«, der blev holdt på Brigham Young University den 4. november 2014. Hvis du vil læse hele den engelske tekst, så gå ind på speeches.byu.edu.
Stol på Gud og hans løfter, og gør altid det rette, uanset hvem der ved det.
Billede © iStock/Thinkstock
En ordbog på internettet definerer vedholdenhed som »det at forfølge en sag eller en målsætning uden at give op«.1
Vi har brug for vedholdenhed for at blive Frelserens sande tilhængere og for at opnå rigtigt gode mål – blive gode missionærer, færdiggøre vores uddannelse, finde en evig partner og stifte familie – som vor himmelske Fader ved, at vi har brug for for at forberede os til evigheden. Vores evne til at være vedholdende i alt godt vil afgøre, hvorvidt vi bliver de Guds sønner og døtre, som han ved, at vi kan og må blive.
Vor tids generation af fuldtidsmissionærer er blevet kaldt »den største generation af missionærer i Kirkens historie« og er blevet sammenlignet med Helamans 2000 tapre krigere.2 Til trods for disse unge mænds fine egenskaber og vedholdende tro og indsats, så skriver deres leder, Helaman: »Og det skete, at der var to hundrede ud af mine to tusinde og tres, der var besvimet på grund af blodtab, alligevel var der ved Guds godhed og til vor store forbavselse og også til hele vor hærs glæde ikke én sjæl af dem, der omkom« (Alma 57:25).
De blev udfriet »på grund af deres overordentlig store tro på det, som det var blevet dem fortalt, at de skulle tro på – at der var en retfærdig Gud, og at hver den, der ikke tvivlede, skulle blive bevaret ved hans forunderlige magt« (Alma 57:26).
Helaman siger om dem: »De er unge, og deres sind er fast, og de sætter bestandig deres lid til Gud« (Alma 57:27).
Således må det også være med os. I livet er det sådan, at det er, når regnen falder og stormfloden rammer og vinden pisker på os og vores hus, at vi afgør, om vores tro er stærk, og hvorvidt vi fortsat sætter vores lid til Gud. Der er ganske enkelt ingen prøve, før vi møder modgang.
Besvim ikke
For nogle år siden præsiderede min hustru, Mary, og jeg over Nagoya-missionen i Japan. Ordene tapre, modige, stærke og pålidelige, der beskriver de 2000 unge krigere (se Alma 53:20) beskriver også de missionærer, vi tjente med. En anden beskrivelse af de 2000 unge krigere – hvoraf nogle var besvimet (se Alma 57:25) – beskriver også nogle af vore missionærer.
En mission er ikke let. Det er livet heller ikke. Alle bliver vi såret på en eller anden måde. Nogle af smerterne stammer fra uafklarede overtrædelser. Nogle rammer os som følger af ulykke eller sygdom. Nogle kommer af at se, at vore kære enten afviser Jesu Kristi evangelium eller opgiver det, som de ved er sandt. Men alt dette tjener til, at vi lærer Gud at kende og vokser os stærke nok til at blive Frelserens disciple. Vores hjerte ændres, og den ændring bliver permanent, når vi fortsætter med at vælge retfærdighed frem for synd og tvivl.
De 2000 tapre, unge krigere var vedholdende i deres ønsker. De ville bare ikke give op, selv da vejen blev svær. Et slægtled tidligere var deres fædre og mødre blevet undervist af Ammon og hans brødre. Disse missionærer oplevede stor medgang, men de måtte også være ihærdige og ikke give op, da deres mission blev svær og syntes håbløs.
Ammon beskriver den tid: »Se, da vi følte os nedtrykte i hjertet og skulle til at vende tilbage, se, da trøstede Herren os og sagde: Drag ud blandt jeres brødre lamanitterne, og bær jeres trængsler med tålmodighed, så vil jeg give jer medgang« (Alma 26:27).
Med tålmodighed og vedholdenhed arbejdede Ammon og hans kammerater sig igennem deres trængsler og oplevede i sidste ende bemærkelsesværdig medgang.
Evangelisk ihærdighed
I 1999 kom søster Marci Barr til Nagoya-missionen i Japan fra Columbus i Ohio i USA. Det japanske faldt hende ikke let, men hun var vedholdende. Da hun først lærte at kommunikere, holdt hun aldrig op med at fortælle folk om evangeliet.
Der er givet store løfter til trofaste, vedholdende og ihærdige missionærer, der åbner deres mund med frimodighed og kærlighed og som arbejder af hele deres styrke på den måde, som Herren har anvist (se L&P 31:7). Men nogle missionærer bliver bange for at blive afvist og lader deres frygt overtrumfe deres kærlige frimodighed.
Men ikke søster Barr! Hun fandt og underviste, og hun underviste og fandt hele sin mission.
På den sidste dag af sin mission rejste søster Barr til missionshjemmet i Nagoya. Den aften skulle jeg interviewe hende og fortælle hende, at hun havde gjort et vidunderligt stykke arbejde. Den næste dag skulle hun rejse hjem.
På sin rejse så hun en gruppe piger i gymnasiealderen, der talte sammen i undergrundsbanen. Hun gik hen til dem og spurgte, om hun måtte tale med dem. Hun talte om evangeliet og genoprettelsen. Så gav hun en pjece til en af de piger, der virkede interesseret og fortalte hende om de søstermissionærer, der kunne undervise hende om evangeliet.
Derefter kom søster Barr til missionshjemmet og blev interviewet, men hun fortalte mig ikke om sin oplevelse i undergrundsbanen. Det var der ikke noget usædvanligt i for hende. Hun gjorde simpelthen, hvad hun vidste var rigtigt helt til det sidste. Måske er det den bedste definition på evangelisk vedholdenhed, som jeg kender: Vedbliv med at stole på Gud og hans løfter uanset hvad og gør altid det rette, uanset hvem der ved det.
Søster Barr vendte hjem til Columbus. Der mødte hun sin kommende mand i en menighed for studerende, og sammen har de fået børn, der er opdraget i Jesu Kristi evangelium.
Pigen fra undergrundsbanen – Hitomi Kitayama – blev undervist af søstermissionærerne. Hitomi var udholdende og udviste sin egen form for vedholdenhed, da hun tog imod evangeliets sandheder og modstod modstand fra sin familie og sin egen tvivl.
Vi mødte Hitomi næsten seks år senere på en missionskonference i Tokyo, hvor hun tjente som missionær. Hun fortalte os om sit møde med søster Barr i undergrundsbanen og om sin deraf følgende omvendelse til evangeliet.
Efter sin mission mødte hun og giftede sig med en anden hjemvendt missionær, Shimpei Yamashita. Det var interessant, fordi Shimpei var søn af en mand, som ældste Randy Checketts og jeg havde undervist i sommeren 1971, da jeg tjente på min første mission i Japan.
Det er ikke blot i forkyndelsen af evangeliet, at vi har brug for vedholdenhed for at gøre det rette. Vi har brug for den samme retskafne vedholdenhed, når vi stræber efter at overvinde personlig synd og fristelse, færdiggøre vores uddannelse og stræber efter tempelægteskab og en evig familie. Vi har brug for ihærdighed, kærlighed og udholdenhed, når vi holder os til vores ægtefælle og børn og arbejder os igennem de udfordringer, der kommer i alle ægteskaber og familier. Og vi har brug for vedholdenhed, hengivenhed og tålmodighed, når de velsignelser, vi søger, ikke kommer inden for den tidsramme, vi forventer.
I alt dette og i alle andre retskafne ting vil vores forsæt om at gøre det rette og være retfærdige blive udfordret af verden. Men vi må ikke give op. Vi må blive ved med at forsøge, indtil vi når målet. I sidste ende er vores mål evigt liv med vores ægtefælle, vore børn og deres børn og deres børn og så videre.
Sæt værdige mål
Hvordan kan vi udvikle vores dedikerede indsats for at gøre det rette, og hvordan opnår vi styrken til holde vores forpligtelse?
For det første må vi sætte os værdige mål, der er forenelige med vores endegyldige mål om evigt liv. Dette omfatter uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige mål, som vil føre til og være forenelige med familie, personlig udvikling, tjeneste, aktivitet i Kirken og personlig lykke. En del af denne målsætning beror på personlige valg, men en anden del må omfatte bøn og personlig åbenbaring. Søger I oprigtigt at kende Guds vilje, vil han svare.
Blandt de mange ting, som I bør bede om, er det at finde en værdig partner, som I kan tage til templet med og indgå hellige pagter. Hvis I ønsker at indgå og holde hellige pagter og har motivationen til at opnå jeres mest retfærdige mål, så søg bønsomt ægteskabets velsignelser og ansvar.
Find ud af, hvad Gud ønsker af jer på dette og andre af livets områder. Gennemtænk det. Træf nogle beslutninger. Læg dem frem for Herren og afgør det. Gå så fremad i jeres bestræbelser på at nå jeres mål.
For alt gælder det, at vi må holde os nær til Herren gennem et retskaffent levned, hvis vi vil være vedholdende i alle retfærdige ting. Der er få ting, der vil afholde os mere fra at nå vore retskafne mål end at være uværdige til Åndens velsignelser i vores liv.
Sæt retfærdige mål. Bed altid og søg Herrens vejledning. Vær værdige og undgå alt, der vil afspore eller forhindre jeres fremgang. Hav og brug jeres tempelanbefaling. Hold jeres pagter, især når livet er svært. Søg velsignelserne ved et evigt ægteskab og familie. Hold dernæst fast. Giv ikke op! Hop ikke fra.
Vær vedholdende i alt retfærdigt. I vil se, at jeres tro bliver styrket, og I vil opdage, at jeres styrker og talenter uddybes og forøges i takt med, at jeres tro vokser. Og husk, hvad ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har lovet: »Nogle velsignelser kommer hurtigt, andre kommer senere, og nogle kommer først i himlen, men for dem, som modtager Jesu Kristi evangelium, vil de komme.«3