2018
Ældste Juan Pablo Villar
May 2018


Ældste Juan Pablo Villar

Generalautoritet og halvfjerdser

Billede
Ældste Juan Pablo Villar

Ældste Juan Pablo Villars møde med Kirken skete i Santiago i Chile, da hans ældste bror, Ivan, meddelte sin familie, at han var blevet døbt uden sine forældres godkendelse og senere sagde, at han gerne ville på mission. Da Ivan blev spurgt, hvorfor han ville det, bar han sit vidnesbyrd og forklarede sit ønske om at tjene.

»Jeg forstod ikke meningen med det hele,« mindes ældste Villar, der dengang var 17. »Men i det øjeblik plantede han et frø i mit hjerte.«

Det frø fik mulighed for at vokse, da hans bror henviste ham til missionærerne. Under sin første lektion fik ældste Villar sit eget vidnesbyrd om Mormons Bogs sandhed.

»Det var ikke nødvendigt for mig at knæle ned og bede, fordi med det samme de bar deres vidnesbyrd, vidste jeg i mit hjerte, at det var sandt,« fortæller han. »Da jeg vidste det, måtte alt andet være sandt.«

Ivan, der tjente i en mission i nærheden, fik tilladelse til at døbe ældste Villar i 1988. Senere tilsluttede deres mor og anden bror, Claudio, sig også Kirken.

Et år efter sin dåb begyndte ældste Villar at tjene i Viña del Mar-missionen i Chile og indledte et langt liv med tjeneste, der sidenhen har omfattet at tjene som stavspræsident, biskop, rådgiver i biskoprådet, rådgiver i Santiago Øst-missionen i Chile og områdehalvfjerdser i Det sydlige Sydamerika. Han blev opretholdt den 31. marts 2018 som halvfjerdser og generalautoritet.

Ældste Villar blev født den 11. september 1969 i Valparaiso i Chile. Hans forældre hedder Sergio Villar Vera og Genoveva Saaverdra. Han blev viet den 31. marts 1994 i templet i Santiago i Chile til Carola Cristina Barrios. De har tre børn.

Han fik en bachelorgrad i social kommunikation og pr og en magistergrad i markedsføring og han arbejdede derefter i lægemiddels- og medicinudstyr-industrien. I 2007 føjede han en magistergrad i erhvervsadministration fra Brigham Young University til samlingen. Bagefter vendte han tilbage til Chile for at arbejde for Orica, et mineudstyrsfirma, senest som chef.