Liahona
Sel Diak a Ulebengelel Deurreng a de Ngar ra Ebangkelio
Ongeru el Buil 2024


“Sel Diak a Ulebengelel Deurreng a de Ngar ra Ebangkelio,” Liahona, Ongeru el buil 2024.

Bek el Buil LiahonaKlumech, Ongeru el buil 2024

Sel Diak a Ulebengelel Deurreng a de Ngar ra Ebangkelio

A dolemolm el ngara deurreng sel doutekangel el ngara ebangkelio ra Jesus Kristo e dolngeseu ra re bebil el meruul ra osisiu el tekoi.

siasing/Llecheklel
Adam ma Eve mesel Sers ra Eden el ngara ikrir

The Garden of Eden, mlara Grant Romney Clawson; Leaving the Garden of Eden, mlara Joseph Brickey

A kekedeb e bleketakl el lomsodel a moktek e ra klengar er kid a de betik er ngii ra ulochel a Lehi e lolsisechakl el kirel a uchelel a klengar ra chad er tial beluulechad. Ngarsel Sers ra Eden, ea klechad ra Adam ma Eve a kiliei el kora reng el ngalk. Ulekum mete di milemolm el ngar seikid el klechad, eng di mlak el “[bol] lodengelii a deurreng, leng diak el lodengelii a klengit el reng; diak a ungil el loreuul, leng diak e lodengei a klengit” (2 Nephi 2:23). Meng uaisei, el Lehi a silodii, “A Adam a rirebet ma chad el bol lultebechel; ma chad lolemolm, me bol sebechir elmo nguu a deurreng” (2 Nephi 2:25; mesa el dirrek Moses 5:10–11).

Mesel dorael elmo meklou el chad el ngar tial etiteuokel el beluulechad, e kede subii a klekakerous e ra ungil ma mekngit e lokiu a ikel desuub ma ikel domelchesiu. Kede “mengarem a mecheuached, meng [sebeched] elmo mo koremlii a ungil” (Moses 6:55). A deureng a mei sel dekotouar a mechuached e doreked aikel ungil.

Osiik a Deureng

El uchul sel mal cherrungel el beltkil a Rengul merkid, a Demad er Babeluades a semeriar el omeskid sel cherrungel el deureng er Ngii el merkid, er chelechang me a diak a ulebengelel. Tiaia kmal mle melisiich er a Rengul er a rokui sera kmal uchelelel, el osisiu ngii mesel Uldesuel ra deureng me a Di tal Ngelekel Sechal el mlo chuarm ra ringel el mo olsobel er kid.

A Dios a diak lolasm el merrob a deureng er kid, ng bai olisechakl er kid el kmo kede mekerang e metik er ngii. Ng dirrek el ouchais er kid el kmo ngarker a deureng a diak debetik er ngii—“mekngit lomeruul [a diak ma dirrek] el dimlak a tal deureng” (Alma 41:10). Ng okiu a llechul e a Chedam er Babeluades a ochotii a rael el mora deureng.

A President Russell M. Nelson a silodii el ua tang:

“Eng di tiakid a meang el klemerang: a beluulechad a melemolem el kmo a klisiich, iilteet, merael chisel, me a deureng er a tech a meskid a deureng, eng di ng kmal diak! Aika diak el sebechel! Ng diak a ngera el mokdubech er ngii er a bai tirkel tir a ‘ngeltengat e ngara deureng” le [tir] loltirakl a llechul a Dios’ [Mosiah 2:41].

“A mera er ngii ng bai lmuut el meringel el tekoi a omosiik er a deureng el ngii a diak kobetik er ngii! Eng di, sel mrengedau el mo er a Jesus Kristo e moruul a chedaol ureor el uchul e ko mo mesisiich er a beluulechad, e Ngii, e di Ngii el tang, a ngarngii a klisichel el tikeuau el mo er a bab er a omengurs er a beluulechad.”1

Uaisei, a diak a ulebengelel deureng a di mocholt sel doltirakl a llechul a Dios, e a llechul a Dios a debetik er a ebangkelio er a Jesus Kristo. Eng di tia a di mo ultuil er a chad. Alsekum e kede ruebet leng telitur rkid a uchul e ng mo diak doltirakl a llechul a Dios, e ng dirk sebeched el obult, oltngakl a mekngit, e lmuut el mo oltirakl a ungil. A beltkil a rengul a Dios a diak el orers a klengit—tia a mo ua klechubechub el melemall ra llemalt—eng di ng okiu a Tngakireng er Ngii, a Jesus Kristo a odars a mo ngebetel a klengit:

“Amulek … said … that the Lord surely should come to redeem his people, but that he should not come to redeem them in their sins, but to redeem them from their sins.

“E le ngii a ngarngii a klisichel el ngiluu er a Demal el mo olsobel er tir er a kngterir leng ouchel reng a uchul; maleuaisei e ngii a mla odurekleterir a re anghel er Ngii el mo omerk a ungil klumech el kirel a ikel tekoi ra ouchelreng, el mo mengai lokiu a klisichel a Olsobel, me bolsobel a delbengir” (Helaman 5:10–11; smisichii a belkul).

A Jesus a millekoi:

“Alsekum e ko moltirakl a llechuk, e ke mo nguu a beltik el reng er ngak; el di uai ngak loltirakl a llechul a Demak, me ak nguu a beltik el reng er ngii.

“Aika el tekoi el bla kdu er kemiu, me a deurenger ngak bo lolemolem lobengkemiu, me a deurenger kemiu bol mui” (Johanes 15:10–11).

Tiaia blel lolchesuar er ngii a Lehi er a berrusel sera lechermii a redechel sel kerrekar er a klengar—el ngii a olechotel a beltkil a rengul a Dios. Ng millekoi, “Sera bok chermii tial rodech eng mlo mui a renguk er a diak a uaingii el klou el deureng” (1 Nephi 8:12; mesa el dirrek 11:21–23).

A Lehi a dirrek el ulchotii el kmo sel ongeru el rolel eng sebechel morngii a deureng er a klengar rkid sera lolekoi, “El uaisei, ak mol omuchel el soak a telungalek er ngak me dirrek el bol chermii tia [el rodech]” (1 Nephi 8:12).

siasing/Llecheklel
a tara chim el merous er tial rodech el mora tang, el tial kerrekar a ngar uriul

Kerrekar er a Klengar, mlara Kazuto Uota

Molengeseu er a Rebebil el mo Metik er a Deureng

El uaia rechedal a King Benjamin, kid a “mui er a deureng” sel bo denguu a klausubes er a kngtid e bo dolchesuar a “budech er a uldesued” (Mosiah 4:3). Kede mo melechesuar er ngii el dirrek sel deberek osenged e dosiik el olengeseu er a rechedal a telungalek er kid me a rebebil el mo metik er tial osisiu el deureng ma budech.

Seral ngeasek el sechal, a Alma ulelsiik a rokui el deureng er a rokui el tekoi el ngii a ulemtok er a ebangkelio ra Jesus Kristo. Uriul er a lemechokl er a anghel, eng kmal mle cheroid a rolel el ngara “mekngit” el mora “ungil” el okiu a ouuchel el reng er a klengit “mlo kmeed ra kodall” (Mosiah 27:28) me a diak a ulebengelel el klechubechub er a Osobel. Mlo chuib a telal rak, a Alma kmal mle semeriar a rengul melekoi er a ngelekel er a Helaman:

“Meng, ngeral deurreng, e ngeral mengasireng e llomes el bla kisang; uaisei, a delebengek a mlo mui ra deurreng el klou ra ringel el kulechesuar! …

“El uaisei, er sel taem el me lmuut er chelechang, ak meringel loureor el ka kulengull, me bol sebechek el ngmai a reng el mora ouchel el reng; mel locha el sebechek el ngoititerir el mo chormii sel kmal cherrungel el deureng el ngak a chilermii. …

“Oi, e chelechang ak melekoi, kau el ngelekek, a Dios a meskak sel kmal cherrungel el deureng el ngii a redechel a urerek;

“El uchul a tekingel [ebangkelio er a Jesus Kristo] el ngii a mla ochotii er ngak, ma leuaisei, e ng betok a remla mechell er a Dios, e mla chormii sel chilermii” (Alma 36:20, 24–26).

A kuk tara taem, a Alma ulecholt er a klaumerang er ngii:

“Tia urerek, el sebechek el mo dongu er a chimal a Dios el mo uchul a rechad a mo ouchel a rengrir; e tiaikid a mo deureng er ngak.

“Le sel kisterir, a rebetok lodam er ngak el meral mo ouchel a rengrir, e mei er a Ruabk el Dios er tir, e a renguk a mo mui er a deureng” (Alma 29:9–10).

A Alma milemolem el omichisa er tial kmal klou el deureng el ngii a mlo melechesuar sera rebebil a mlo sebechir el melai er a rebebil el mera Kristo:

“Eng di diak di kngara deureng er a klungiolel a urerek e merekong, a deureng er ngak a lmuut el ngarbab el lurerir a rodam er ngak a uchul [rengelekel a Mosiah], tirkel mlo er a beluu er a Nephi.

“El uaisei, te mla meringel loureor, el uchul a betok el rodech; meng kmal mo klou a ngkedir!

“Chelecha, e sel kulatk a rdechel a urerir tirkal odam er ngak e a renguk a omichoech, el soal mo kakeakl ngii me a bedengek, le ng kmal, imis el mui er a deureng” (Alma 29:14–16).

Ng sebeched el metik er tial osisiu el deureng sel dou beltikelreng el mora rebebil el oba sel “klikiid el beltkil a rengul a Kristo” (Moroni 7:47; dirrek el mesa bases 48), morous mouchais a klemerang lobengterir, em siotai er tir el mo obengterir a rechedal er a telbiil.

siasing/Llecheklel
Osobel er a lengara Gethsemane

Kau el Demak, mla er a Simon Dewey

Deureng er a Chelsel a Ringel

Kid a diak el kired el medakt el kmo a ringel ma ongarm el kid a seluk er a chelsel er tial klengar er kid a mo olekebai me a lechub eng melemall er a deureng er kid. A Alma ngii a ungil omesiou er ngii er a rebebil a mlo uchul a betok el ringel el mle er ngii. Ng mlo chuarm el kelbus, e mlo meketeket el le songerenger e meched a rengul, milchelebed, mlo meringel a klengar er ngii, e mle betok lomecheracheb er ngii e oltngakl er ngii. Eng di ng uaisei, ngii el rokui a mlo “dibus er a deureng er a Kristo” (Alma 31:38). El uaisei a ringelelel a Alma a rirellii mesel deureng el mlei lokiuellel a liluut el kmal klou.

A President Nelson omeklatk er kid el kmo a deureng a mlarngii a rellel er a le ngara ringel a Osobel—“le ngii el deureng el milkedmokl ruches er ngii [Ngii] a mlo chuarm ra kerus” (Hebrews 12:2).

“Ka momtab er ngii! Sel uchul e Ngii a mlo sebechel lotekengelii sel kot el ngarbab el ringel er a beluulechad, e a Osobel a mle ultuil er a moktek er a deureng

“E ngera el deureng sel Ngii a mle chelbangel er Ngii? Bleketakl el uldimukl er ngii a deureng er a omelikiid, omekungil, me a omelisiich er kid; ng deureng er a mo mengkad a kengterir tirke el rokui el mo ouuchel a rengrir er a kengterir; deureng el mo uchul e ng mo sebechel el kau me ngak a mo lmuut el mo remei—beches e klikiid—el mo kiei lobengkel a rechad er a blid me a telungalek er kid er a babeluades.

“Alsekum e ke de di uldalm er a deureng el ngii a mei er kid, me a lechub e ng tirke el betik a rengud er tir, ngera sebeched el mo mesisiich er ngii el ngii a ko er a chetituokel, meringel, demedakt, diak el tabesul, me a lechub e ng di beot el diak el sebeched el remuul?”2

A ngara deureng a mei sel de doutekangel el ngara ebangkelio er a Jesus Kristo e dolngeseu er a rebebil el mo meruul er ngii. Sel diak a ulebengelel deureng a mei sel dultuil er a beltkil a rengul a Dios, e doltirakl a llechul e melai er a kerasia er a Osobel. A rolel a ebangkelio, e ng ngarngii a deureng er a omerael me a dirrek el sel ulebengelel. A ebangkelio ra Jesus Kristo a rael ra deureng ra bek el sils.