Seminar
2 Nefi 4: Nefis salme


»2 Nefi 4: Nefis salme«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024

»2 Nefi 4: Nefis salme«, Mormons Bog – Elevens hæfte

2 Nefi 4

Nefis salme

Billede
Nefi beder

Alle møder fristelser og føler sig til tider nedtrykt eller modløs. Profeten Nefi havde også denne følelse. Da Nefi havde oplevet sin far Lehis død og stod over for sine vrede brødre, skrev han om nogle af sine dybeste følelser. Han udtrykte både sin glæde og sin sorg. Hans eksempel viser os, hvordan vi kan vende os til Herren, når vi oplever jordelivets udfordringer. Denne lektion kan hjælpe jer til trofast at reagere på fristelse og modløshed ved at vende jer til Herren.

Mulige læringsaktiviteter

Jordelivets udfordringer

Til tider bliver vi alle fristet, kede af det eller modløse. Tænk på specifikke fristelser eller problemer, I står over for, der kan gøre jer nedtrykte.

  • Hvorfor tror I, at alle bliver fristet og til tider føler sig modløse?

  • Hvor godt føler I, at I klarer disse vanskeligheder på en skala fra 1 til 10?

  • Hvordan ville jeres liv blive velsignet, hvis I var bedre i stand til at overvinde fristelse og modløshed?

Nefis salme

Læs 2 Nefi 4:12-13, 18, og se efter nogle af de udfordringer, som Nefi stod over for.

  • Hvordan tror I, Nefi havde det med disse udfordringer?

Versene 2 Nefi 4:16-35 omtales ofte som Nefis salme. En salme er »et inspireret digt eller en lovsang« (Guide til Skrifterne, »Salme«, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/hymn_psalm?lang=dan). I disse vers beskrev Nefi nogle af sine dybeste følelser. Han fortalte om sine udfordringer, og hvordan han reagerede på fristelse og modløshed. Når I studerer disse vers, så søg inspiration gennem Helligånden for at få indsigt i, hvad I kan gøre i de specifikke udfordringer, I står over for.

I husker måske fire trin, der kan hjælpe jer til at anvende skrifterne i jeres liv:

  1. Find vigtige detaljer.

  2. Lav sammenligninger med jeres liv.

  3. Opdag værdifuld indsigt.

  4. Afgør hvordan I personligt vil anvende den.

Billede
icon, record
  1. Læs versene og besvar spørgsmålene i følgende oversigt i din studiebog.

Nefis salme og mig (2 Ne 4:16-35)

Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024 – »2 Nefi 4: Nefis salme«

Nefis oplevelse

Min oplevelse

2 Nefi 4:16

Nefis oplevelse

Hvordan havde Nefi det?

Min oplevelse

Hvornår har jeg haft det på lignende måde?

2 Nefi 4:17-19

Nefis oplevelse

Hvordan havde Nefi det?

Min oplevelse

Hvornår har jeg haft det på lignende måde?

2 Nefi 4:20-25

Nefis oplevelse

Hvilke oplevelser med Gud hjalp Nefi til at reagere trofast på sine fristelser og modløshed?

Min oplevelse

Hvilke åndelige oplevelser kan jeg huske, når jeg bliver fristet eller mismodig?

2 Nefi 4:26-29

Nefis oplevelse

Hvilke tanker hjalp Nefi til at være stærk, når han følte sig fristet eller modløs?

Min oplevelse

Hvilke tanker kan hjælpe mig til at være stærk, når jeg føler mig fristet eller modløs?

2 Nefi 4:30-35

Nefis oplevelse

Hvad gør indtryk på mig i Nefis bøn?

Min oplevelse

Hvordan kan jeg anvende Nefis eksempel i mine egne bønner?

Billede
ikon, nedskriv
  1. Besvar mindst tre af følgende spørgsmål:

  • Hvilke vers eller vendinger i 2 Nefi 4 lægger I særligt mærke til? Hvorfor?

  • Hvad lærte I om Frelseren af 2 Nefi 4?

  • Hvordan påvirkede det jeres studium af 2 Nefi 4 at anvende skrifterne på jeres liv?

  • Hvilke principper fandt I frem til?

  • Hvordan tror I, at disse principper kan hjælpe jer til at vende jer til Herren, når I bliver fristet eller mister modet?

Min plan om at overvinde fristelse og modløshed

Følg Nefis eksempel, og skriv jeres egen salme. Nogle af følgende spørgsmål kan hjælpe:

  • Hvilket princip, læresætning eller vers fra 2 Nefi 4 kan I anvende i jeres liv?

  • Hvordan vil I anvende det?

  • Hvordan tror I, at det vil hjælpe jer med at vende jer til Frelseren, at I gør det?

  • Hvordan kan I reagere med tro på Frelseren, når livet bliver svært?