Seminar
Mosija 12-13: At have befalinger skrevet i hjertet


»Mosija 12-13: At have befalinger skrevet i hjertet«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024

»Mosija 12-13«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Mosija 12-13

At have befalinger skrevet i hjertet

Billede
unge i en rundkreds i klassen

Noa og hans præster skulle være åndelige ledere. Men de levede i synd og lærte deres folk at gøre det samme. Abinadi underviste dem om Jesu Kristi rolle for deres frelse og vigtigheden af at have Guds befalinger skrevet i sit hjerte. I løbet af denne lektion vil I lære at følge Jesus Kristus bedre, idet I skriver befalingerne i jeres hjerte.

Hvordan vil I rangordne jeres lydighed?

Vurder jer selv ud fra følgende to udtalelser på en skala fra 1-10 (10 betyder, at det beskriver jer meget godt):

  • Jeg FØLER vigtigheden af Guds befalinger

  • Jeg ADLYDER Guds befalinger

  • Hvad kan bekymringen være, hvis nogen føler vigtigheden af Guds befalinger, men ikke adlyder?

  • Hvad kan bekymringen være, hvis nogen adlyder Guds befalinger, men ikke føler vigtigheden ved det?

Når I studerer denne lektion, så tænk over jeres følelser for og lydighed mod Guds befalinger.

Lydighed af hjertet

Efter Abinadi var blevet kastet i fængsel for at vidne om kong Noas ugudelighed (se Mosi 12:9-17), blev han ført frem for Noa og hans præster. Abinadi irettesatte dem for at foregive at forstå og undervise i Guds ord, selvom de ikke forstod det i hjertet. Noas præster hævdede at undervise i moseloven, men de holdt hverken moseloven eller adlød de ti bud. Abinadi underviste Noa og hans præster i vigtigheden af at holde befalingerne (se Mosi 12:25-37).

For at se en repræsentation af nogle af disse begivenheder, kan I eventuelt se videoen »Abinadi Testifies before King Noah and His Priests« (4:35), der findes på ChurchofJesusChrist.orgcor-intellectualproperty@ChurchofJesusChrist.org.

Læs Mosija 12:34-36; 13:15-24 og find frem til hver af de ti bud. Overvej at nummerere dem i jeres skrifter.

Læs Mosija 13:11 og se efter en af grundene til, at Abinadi underviste Noa og hanspræster om de ti bud.

En sandhed, vi kan lære af dette vers, er, at Guds befalinger bør skrives i vores hjerte.

Billede
ikon, nedskriv
Billede
ikon, nedskriv
  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvad tror I, det betyder at have buddene skrevet i vores hjerte?

    • Kan folk være lydige mod et bud uden at have det skrevet i deres hjerte? Hvorfor eller hvorfor ikke?

    • Hvordan tror I, at det hjælper os til at følge Jesus Kristus, at vi har befalingerne skrevet i vores hjerte?

Præsident Bonnie L. Oscarson, tidligere hovedpræsident for Unge Kvinder, har undervist om vigtige sandheder, der kan hjælpe os til at forstå, hvad det vil sige at have befalingerne skrevet i vores hjerte:

Vi er nødt til at få evangeliet fra vores hoved ned i vores hjerte! Det er muligt for os at efterleve evangeliet rent mekanisk, fordi det forventes af os, eller fordi det er den kultur, vi er vokset op i, eller fordi det er en vane …

Vi har alle brug for at ændre vores hjerte og selve vores natur, så vi ikke længere har et ønske om at følge verdens veje, men at behage Gud. (Bonnie L. Oscarson, »Tror jeg?« Liahona, maj 2016, s. 88)

  • Hvordan tror I, at folk kan få evangeliet fra deres hoved ned i deres hjerte?

Billede
ikon, nedskriv
  1. Udfør følgende aktivitet.

    Vælg to eller tre af de ti bud. Tegn et hjerte for hver af dem, og skriv befalingen over hjertet. Skriv derefter svarene på følgende spørgsmål i hvert hjerte:

    • Hvad ville folk gøre eller ikke gøre, hvis denne befaling stod skrevet i deres hjerte?

    • Hvad kan folk gøre for at denne befaling i højere grad bliver skrevet i deres hjerte?

At huske Jesus Kristus

Udover ikke at have de ti bud skrevet i hjertet forstod Noa og hans præster heller ikke formålet med moseloven.

Læs Mosija 13:28-32 og se efter formålet med moseloven.

  • Hvad ønskede Abinadi, at Noas præster forstod om moseloven?

Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har om behovet for Jesus Kristus sagt:

Mænd og kvinder … kan gøre mange gode ting. Men trods al vores lydighed og gode gerninger kan vi ikke frelses fra døden eller følgerne af vore personlige synder uden den nåde, som er vist os i Jesu Kristi sonoffer. Mormons Bog gør dette klart. Den lærer os, at »frelse ikke tilvejebringes ved loven alene« (Mosi 13:28). Med andre ord kommer frelse ikke ved blot at holde befalingerne. »Ved loven er intet kød retfærdiggjort« (2 Ne 2:5) … Mennesket kan ikke gøre sig fortjent til sin egen frelse. (Dallin H. Oaks, »Another Testament of Jesus Christ«, Ensign, mar. 1994, s. 67).

  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvordan kan befalingerne hjælpe os til at huske Jesus Kristus?

    • Hvordan tror I, at erindringen om Jesus Kristus kan hjælpe os til at få befalingerne skrevet i vores hjerte?

Tænk på en befaling, der er svær at holde, eller som I føler ikke er skrevet i jeres hjerte. Idet I reflekterer over denne befaling, kan I skimme Til styrke for de unge, hæfte, 2022. Søg inspiration gennem Helligånden og besvar følgende spørgsmål i jeres studiebog:

  • Hvad kan I gøre for bedre at følge Jesus Kristus og i højere grad få denne befaling skrevet i jeres hjerte?