Seminar
3 Nefi 1: »Profeternes profetier begyndte at blive opfyldt«


»3 Nefi 1: ›Profeternes profetier begyndte at blive opfyldt‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024

»3 Nefi 1«, Mormons Bog – Elevens hæfte

3 Nefi 1

»Profeternes profetier begyndte at blive opfyldt.«

Billede
nefitter ser den nye stjerne

Hvordan var det mon at vente på og se stjernen, der bekendtgjorde Jesu Kristi fødsel? De nefitiske troende så efter de tegn, som lamanitten Samuel havde profeteret om (se Hel 14), men de ikke-troende truede med at slå dem ihjel, hvis tegnene ikke viste sig. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at føle større tillid til, at Herren vil opfylde alle de ord, han taler gennem sine profeter.

Forstærket af tro

  • Hvordan vil I bedømme jeres tro eller tillid til, at Gud opfylder sine profeters ord, på en skala fra en til fem, hvor fem er den stærkeste? Hvorfor?

Da lamanitten Samuel kom blandt nefitterne, profeterede han, at »der kommer endnu fem år, og se, så kommer Guds Søn« (Hel 14:2). Profeter havde profeteret om Jesu Kristi komme i tusinder af år, og tiden for hans forventede fødsel var kommet. 3 Nefis Bog begynder ved slutningen af disse fem år.

  • Hvis I var en af dem, der troede på Samuel, hvad tror I så, at I ville have følt på det tidspunkt?

Når I studerer, så se efter ligheder mellem omstændighederne i 3 Nefi 1 og omstændigheder i vore dage. I kan markere meningsfulde ord og vendinger, der styrker jeres tillid til Gud og hans profeters ord.

De nefitiske troende

I begyndelsen af 3 Nefi 1 lærer vi, at Nefi, Helamans søn, var draget ud af landet, og at hans søn Nefi nu var profet blandt nefitterne.

Læs 3 Nefi 1:4-9, og se efter de udfordringer, som de nefitiske troende stod over for på dette tidspunkt.

  • Hvad tror I gjorde nogle i stand til at »vente standhaftigt« (v. 8) på trods af truslen om døden?

Læs 3 Nefi 1:10-14 for at finde ud af, hvad der skete bagefter.

  • Hvordan forestiller I jer, at Nefi havde det, da han hørte Herrens røst?

  • Hvad tror I, at Herren ønskede, at Nefi og folket forstod?

  • Hvilke sandheder kan I finde i disse vers?

Profeternes ord går i opfyldelse.

Blandt flere sandheder i disse vers lærer vi, at Herren vil opfylde alle de ord, han har talt gennem sine profeter. I kan markere denne sandhed i vers 13.

Læs 3 Nefi 1:15-22 og se efter, hvordan folket i Jerusalem reagerede på det budskab, Lehi delte.

Billede
ikon, nedskriv
  1. Besvar følgende spørgsmål:

  • Hvorfor tror I, at folk reagerede så forskelligt?

  • Hvordan blev de troende styrket af denne oplevelse?

  • Hvordan kan denne oplevelse øge jeres tillid til Herrens plan for jeres liv?

Jeres oplevelse

Ligesom nefitterne i 3 Nefi 1 lever vi i tider, der kan synes fyldt med usikkerhed for fremtiden. Hvordan kan vi have tillid til Herren og hans ord givet gennem hans profeter?

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

Trofasthed er ikke tåbelighed eller fanatisme. Det er snarere at stole på og sætte vores lid til Jesus Kristus som vor Frelser, på hans navn og på hans løfter. Når vi trænger os »frem med standhaftighed i Kristus og [har] et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker,« (2 Ne 31:20) bliver vi velsignet med et evigt perspektiv og et livssyn, der strækker sig langt udover vores begrænsede jordiske kapacitet. Vi vil blive i stand til at »samle [os] og stå på hellige steder« (L&P 101:22) og ikke lade os flytte, »førend Herrens dag kommer« (L&P 87:8). (David A. Bednar, »Vi vil prøve dem hermed«, Liahona, nov. 2020, s. 11)

Tænk over, hvorfor I måske kæmper med at have tro på Gud og føler usikkerhed eller frygt for jeres liv. Disse årsager er personlige for den enkelte, men kan omfatte følgende:

  • At blive latterliggjort eller angrebet for jeres tro på Jesus Kristus

  • Have dårlige familieforhold, deriblandt forældre, der er skilt

  • Opleve angst eller depression

  • Bekymre sig om kære, der føler sig tiltrukket af samme køn

  • Lide af afhængighed eller kæmpe med at overvinde ødelæggende vaner

  • Frygte for, at evangeliets velsignelser er uopnåelige

  • Føle sig uværdig eller utilgivelig

I Johannes 16:33 sagde Jesus: »I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.«

  1. Besvar de spørgsmål, der er forbundet med en af følgende punkter:

  • Hvad har profeter åbenbaret om Jesus Kristus, der kan inspirere jer til at bevare tro på ham? (I kan eventuelt læse Alma 7:11-13; Eter 12:27; Es 25:8-9). Hvordan tror I, at han kan hjælpe jer i jeres situation?

  • Hvornår har tillid til Herren eller hans profeters ord styrket jer eller en, I kender, i en tid med usikkerhed eller frygt? Hvordan kan det hjælpe jer til at se hans hjælp i jeres liv, at I husker denne oplevelse?

I kan eventuelt nedskrive jeres følelser for det, I har lært i dag. I kan medtage handlinger, I følte jer tilskyndet til at foretage, eller hvordan I bliver styrket ved at forstå, at Gud opfylder de ord, han taler gennem sine profeter.