Kom og følg mig
11.-17. februar. Johannes 2-4: ›I skal fødes på ny‹


»11.-17. februar. Johannes 2-4: ›I skal fødes på ny‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2019, 2019

»11.-17. februar. Johannes 2-4«, Kom og følg mig – Primary: 2019

Billede
Jesus taler med Nikodemus

11.-17. februar

Johannes 2-4

»I skal fødes på ny«

Din forberedelse på undervisningen begynder, når du læser Johannes 2-4. Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier kan hjælpe dig til at forstå disse kapitler, og dette oplæg kan give dig forslag til undervisningen.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Opmuntr børnene til at fortælle, hvad de har lært og oplevet ved at spørge dem, hvad de for nylig har gjort for at være menneskefiskere« (Matt 4:19). Gennemgå eventuelt sidste uges lektion med dem.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Yngre børn

Johannes 3:1-10

Jeg må blive døbt og bekræftet for at kunne vende tilbage og bo sammen med vor himmelske Fader.

De børn, du underviser, forbereder sig på at tage nogle vigtige skridt for at bo sammen med vor himmelske Fader igen ved at blive døbt (født af vand) og bekræftet (født af Ånden). Hvordan kan du hjælpe dem til at forstå vigtigheden af disse to ordinancer?

Mulige aktiviteter

  • Sammenfat historien om Jesus, der underviser Nikodemus. Lov børnene, at når de bliver døbt, vil vor himmelske Fader give dem Helligåndsgaven.

  • Anvend Johannes 3:5 og denne uges aktivitetsside til at lære dem, at vi er nødt til at blive døbt og bekræftet for at bo sammen med vor himmelske Fader igen.

  • Lad børnene tale om, hvad de gør, når de vasker hænder. Vis billedet En pige bliver døbt (hæftet Evangelisk kunst, nr. 104), og hjælp børnene til at se sammenligningen mellem at vaske hænder med vand og blive åndeligt ren ved dåb.

Johannes 3:16

Vor himmelske Fader elsker mig, derfor gav han mig en Frelser.

Hvordan kan du hjælpe børnene til at lære denne dyrebare sandhed?

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at fortsætte sætninger som denne: »Fordi mine forældre elsker mig, vil de …« Læs Johannes 3:16. Hjælp derpå hvert barn til at gentage Johannes 3:16 og udskifte ordet »verden« med hans eller hendes navn, og lad børnene lytte efter, hvad vor himmelske Fader gjorde, fordi han elsker os. Bed børnene om at lave tegninger af ting, der hjælper dem til at føle vor himmelske Faders kærlighed til dem (som fx familien, naturen, skrifterne og så videre). Lad dem fortælle hinanden om deres tegninger.

  • Bed børnene om at vise et billede af Jesus, hver gang de synger »Søn« i »Han sendte sin Søn«, Børnenes sangbog, s. 20-21.

Johannes 4:5-15

Jesus Kristus er mit »levende vand«.

Børnene i din klasse kan alle forholde sig til at føle tørst. Hvordan kan du benytte den erfaring til at hjælpe børnene til at forstå, hvor meget vi behøver det levende vand, som Jesus Kristus tilbyder?

Mulige aktiviteter

  • Brug billedet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier til at fortælle historien om Jesus og kvinden ved brønden. Lad børnene genfortælle historien.

  • Vis et glas vand, og spørg børnene, hvad der ville ske, hvis vi var meget tørstige, og glasset var tomt. Sammenfat kort Johannes 4:5-15, og bær vidnesbyrd om, at Jesus Kristus og hans evangelium giver liv til vores ånd, ligesom vand giver liv til vores krop.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Ældre børn

Johannes 2:1-11

Jeg kan ære min mor, ligesom Jesus gjorde.

Ved brylluppet i Kana fortalte Maria Jesus, at vinen var sluppet op. Ifølge Joseph Smiths oversættelse svarede Jesus sin mor ved at spørge: »Kvinde, hvad vil du have mig til at gøre for dig? Det vil jeg gøre.« Jesus er et stort eksempel på, hvordan børnene bør behandle deres mor.

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene læse Johannes 2:1-11 og skiftes til at genfortælle dele af den med deres egne ord.

  • Lad børnene nævne ting, deres mor kunne bruge hjælp til. Opfordr dem til at øve sig i det, de kunne sige til hende, ved at bruge nogle af Jesu ord: »Hvad vil du have mig til at gøre for dig?«

  • Inviter nogle mødre til at besøge klassen og fortælle, hvad deres børn gør for at vise dem respekt.

Billede
Jesus talking to Mary at wedding feast

Jesus sagde til sin mor: »Hvad vil du have mig til at gøre for dig?«

Johannes 3:1-8

At blive døbt og bekræftet er ligesom at blive født på ny.

Når vi bliver døbt, hvilket Jesus kaldte at blive »født af vand«, får vi tilgivelse for vores synder, og vi kan »komme ind i Guds rige« (Joh 3:5). Hvordan kan du hjælpe de børn, du underviser, til at forstå, hvad det betyder at blive født på ny?

Mulige aktiviteter

  • Byt rundt på Frelserens ord i Johannes 3:3, og lad børnene lægge dem i den rigtige rækkefølge. Hvordan kan man sammenligne at blive døbt og bekræftet med at blive født på ny?

  • Vis et billede af et nyfødt barn og af en, der bliver døbt og bekræftet (se hæftet Evangelisk kunst, nr. 104 og 105). Hvordan er vi ligesom et nyfødt barn, når vi er blevet døbt og bekræftet? (Se Joh 3:3-5).

  • Lad børnene fortælle om minder fra deres dåb. Læs Mosija 18:8-10 og Lære og Pagter 20:37 for at gennemgå dåbspagten. Lær børnene, at når vi eftertænksomt tager nadveren hver uge, er det en måde at fortsætte processen på med at blive født på ny.

  • Hjælp børnene til at lære Trosartiklerne 1:4 udenad.

Johannes 3:16-17

Vor himmelske Fader elsker mig, derfor sendte han sin Søn.

Hvordan kan du hjælpe børnene til at vide, at Jesus Kristus blev sendt til jorden som et udtryk for vor himmelske Faders kærlighed?

Mulige aktiviteter

  • Lad børnene lave en tegning af deres yndlingsgave og den person, der gav dem den. Bed derefter et barn om at læse Johannes 3:16. Hvilken gave gav vor himmelske Fader os? Hvordan viser denne gave hans kærlighed?

  • Bed børnene om at lytte efter svar på dette spørgsmål: »Hvorfor sendte vor himmelske Fader Jesus Kristus til os?«, mens de synger eller lytter til »Han sendte sin Søn«, Børnenes sangbog, s. 20-21.

Johannes 4:6-23

Jesus Kristus tilbyder mig det »levende vand«.

Ligesom Jesus brugte vand til at undervise kvinden fra Samaria, kan du bruge vand til at undervise børnene om, hvorfor vi har brug for Jesu Kristi evangelium.

Mulige aktiviteter

  • Giv børnene en tår vand, og lad dem fortælle om engang, hvor de var tørstige. Tal om, hvordan det føltes, da de endelig fik noget vand at drikke.

  • Skriv kortfattede sætninger fra historien om kvinden ved brønden, og bed børnene om at slå op i Johannes 4:6-23 for at sætte sætningerne i den rigtige rækkefølge. Hvad prøvede Jesus at lære kvinden?

  • Tegn et glas vand og en bæk eller flod på tavlen. Lad børnene nævne to ting, der ligesom med glasset med vand stiller vores tørst i øjeblikket. Hvilke ting er ligesom »levende vand«, der kan stille vores tørst for evigt?

  • Skriv Hvordan er evangeliet ligesom vand? på tavlen. Lad klassen tænke over, hvordan de vil besvare dette spørgsmål, mens de læser Johannes 4:6-23.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Overvej at bede børnene om at give deres familie en tår vand, når de kommer hjem. Når de gør det, kan de fortælle, hvad de har lært om det levende vand.

Gør undervisningen bedre

Brug aktivitetssider. Når børnene laver aktivitetssider, kan du bruge tiden på at gennemgå principper fra lektionen.