Alma 23-29

• Som Jesu Kristi disciple stræber vi alle efter dybere omvendelse. En historie om anti-nefi-lehierne kan opmuntre dem, du underviser, i deres indsats for at gøre dette. Du kan begynde med at skrive et spørgsmål på tavlen lig følgende: Hvad vil det sige at blive omvendt? eller Hvilke former for ændringer forekommer i folks liv, når de er omvendt? Klassemedlemmerne kan se efter svar i disse skriftsteder: Alma 23:6-7, 17-18, 24:17-19, 25:15-16 og 27:26-30. De kan også dele indblik fra andre vers, de har læst i Alma 23-25 og 27. De kan muligvis også finde nyttige svar til disse spørgsmål i ældste David A. Bednars budskab: »Omvendt til Herren« (Liahona, nov. 2012, s. 106-109; se også »Yderligere ressourcer«). Hvilke ændringer foretog Anti-Nefi-Lehis folk som følge af deres omvendelse? Hvordan inspirerer deres eksempel os til at øge vores omvendelse til Jesus Kristus og hans evangelium?

• Hvordan kan du inspirere klassens medlemmer til at opgive falske traditioner og begrave deres oprørsvåben, ligesom Anti-Nefi-Lehis folk gjorde? Overvej at gennemgå Alma 23:5-7 sammen. Hvilke gode traditioner hjælper evangeliet os til at skabe? Hvad kan lamanitternes »oprørsvåb[en]« repræsentere i vor tid? Hvordan kan vi »grave[] dem dybt ned i jorden«? (Alma 24:17). Bed klassen om at tænke over, hvilke falske traditioner eller oprørsvåben de må opgive, for at kunne efterleve evangeliet bedre.

• Hvis du føler dig tilskyndet til en klassedrøftelse om omvendelse, er historien om anti-nefi-lehierne i Alma 24 et inspirerende eksempel. Du kan tildele hvert klassemedlem et vers at læse fra Alma 24:7-16 og bede dem om at skrive noget, de har lært af deres vers om omvendelse, på tavlen. De kan derpå lede i følgende skriftsteder for at finde mere indsigt om omvendelse: Esajas 53:5-6, 2 Nefi 2:6-8 og Mosija 5:2.

• I Alma 23-29 forekommer ordet »glæde« 24 gange, hvilket gør disse kapitler særligt velegnet til at lære, hvordan efterlevelse af evangeliet – og at dele det – bringer glæde. Du kan dele klassen op i grupper og bede hver gruppe om at gennemgå nogle af følgende vers og se efter årsager til, at Ammon, Mosijas sønner og Alma glædede sig: Alma 24:13-15, 26:12-22 og 29:1-17. Klassemedlemmerne kan skrive det, de finder, på tavlen. Hvad lærer vi i disse vers om, hvordan evangeliet bringer os glæde?

• Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Når vi har fokus på Guds frelsesplan … og Jesus Kristus og hans evangelium, kan vi føle glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv. Glæde kommer fra og på grund af ham. Han er kilden til al glæde« (»Glæde og åndelig overlevelse«, Liahona, nov. 2016, s. 82). Klassens medlemmer kan fortælle om oplevelser, der har hjulpet dem til at forstå sandheden af præsident Nelsons ord.

• Alma og Ammon fandt stor glæde i at fortælle andre om evangeliet. Du kan få klassen til at se efter vers i Alma 26 og 29, der kan inspirere en ung person til at tjene som missionær – eller inspirere alle til at dele evangeliet med andre. Overvej at give dem lidt tid til at planlægge noget, de kan gøre for at dele evangeliet. Bed dem om at handle på deres plan, og i en kommende klasse kan du opmuntre dem til at tale om deres indsats.

• Da Alma hjalp andre til at omvende sig, blev han mindet om Guds godhed (se Alma 29:10-13). Du kan måske give klassemedlemmerne noget tid til at studere disse vers og nedskrive, hvad Alma huskede. Hvad minder os om Guds godhed? Hvordan har vi set Guds godhed i vores liv?

• For at hjælpe klassen til at finde ud af, hvad det vil sige at være »redskaber i Guds hænder« (Alma 26:3), kan du vise forskellige instrumenter eller redskaber. Du kan også bede klassemedlemmer om at medbringe nogle redskaber, som de bruger. Hvorfor er disse redskaber nyttige? Hvordan svarer vi til redskaber i Guds værk? Du kan bede klassen om at finde ud af, hvordan Ammon og hans missionærkammerater var redskaber i Guds hænder (se eksempler i Alma 26:1-5, 11-12). Hvilken indsigt får vi af Lære og Pagter 4 om at være et redskab i Guds hænder? De kan også fortælle om oplevelser, de har haft, hvor de følte den glæde, der kommer af at være et redskab i Guds hænder.

Ældste David A. Bednar har sagt:

»Essensen af Jesu Kristi evangelium nødvendiggør en grundlæggende og vedvarende ændring af selve vores natur, som er gjort mulig ved Frelserens forsoning. Sand omvendelse medfører en ændring i ens tro, hjerte og tilværelse, så man accepterer og tilpasser sig Guds vilje (se ApG 3:19; 3 Ne 9:20) og omfatter en bevidst forpligtelse til at blive Kristi discipel.«

Da ældste Bednar havde citeret Alma 23:6-8 fortsatte han:

»To væsentlige elementer beskrives i disse vers: (1) kundskab om sandheden, som kan tolkes som et vidnesbyrd, og (2) omvendt til Herren, som jeg forstår som værende en omvendelse til Frelseren og hans evangelium. Således frembragte den stærke kombination af både vidnesbyrd og omvendelse til Herren fasthed og standhaftighed og gav åndelig beskyttelse.

De faldt aldrig fra og afleverede ›oprørsvåbnene, så de ikke mere kæmpede mod Gud.‹ At lægge værdsatte ›oprørsvåben‹ som selviskhed, stolthed og ulydighed til side kræver mere end blot tro og viden. Overbevisning, ydmyghed, omvendelse og underdanighed går forud for nedlæggelse af vores oprørsvåben. Er I og jeg stadig i besiddelse af oprørsvåben, der afholder os fra at blive omvendte til Herren? Hvis det er tilfældet, så har vi brug for at omvende os nu.

Læg mærke til, at lamanitterne ikke blev omvendt til de missionærer, der underviste dem, eller til Kirkens fremragende programmer. De blev ikke omvendt til deres karismatiske ledere eller til bevarelse af en kulturarv eller til deres fædres overleveringer. De blev omvendt til Herren – til ham som Frelseren og hans guddommelighed og lære – og de faldt aldrig fra« (»Omvendt til Herren«, Liahona, nov. 2012, s. 107, 108-109).